Fra chauffør Deigaard fra Jernbanegades Lillebiler, der forleden rejste til Finland, har vi fra Stockholm modtaget en hilsen, hvori det bl.a. hedder:
Vi nåede til Stockholm lørdag morgen. Ved ankomsten til Malmø var der 300 mennesker på banegården for at hylde de ca. 30 danske frivillige. ”Der er et yndigt land” og ”Du gamla, du fria” blev sunget, medens alle blottede hovederne, og gentagne gange lød leveråbene for nordens fire lande … Nu går det videre til Haparanda, hvor vi får uniformer udleveret.
Da chauffør Deigaard tog fra Kolding, var der mødt seks kommunister op på banegården, som forsøgte at yppe klammeri med ham, fordi han ville til Finland.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. januar 1940.