Udtalelse fra den tiltrådte Erik Scavenius, som i juli 1940 trådte ind i den nye samlingsregering, fremsendt til danske nyhedsmedier igennem udenrigsministeriet:
Læs mereVed min overtagelse af udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle bemærkninger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en parallel mellem forholdene under verdenskrigen og nu.
Enker efter verdenskrigs faldne skal trøste denne krigs enker
Berlin, 7. juni
Enker efter verdenskrigens faldne tager sig af de kvinder, som er blevet enker under denne krig. Denne smukke tanke har fået en både taktfuld og praktisk udformning i Tyskland. En kvinde, der har mistet sin mand i denne krig, vil i mange tilfælde få besøg af en ældre kvinde, der under verdenskrigen gennemlevede alt det, som den anden nu står over for. Enken fra verdenskrigen tilbyder sin hjælp ved ordningen af en række nødvendige spørgsmål, som dagliglivet trods den store sort altid vil frembyde. Hun bestræber sig for ud fra sine egne oplevelser at hjælpe den anden gennem den tunge sorgens tid.
Kilde: Heimdal, 8. juni 1940.
I dag slutter pulterkammerrydningen, det sidste kvarter er distriktet øst for Haderslevvej.
Mange har gået vejen forbi pladsen nede på havnen ved Stålværket, hvor alle tingene samles på, det er mange mærkelige ting som dukker op. Nogle ting kan man ikke se hvad er, andre gange er det helt nye genstande som er blevet kasteret, en kurv med 6 nøgler høstbindegarn blev set i bunkerne. Garnet fejlede intet, men væk skulle det. Måske er det en hamstring fra den sidste krig?
Der har været enkelte protester imod rydningen, hvortil rydningsfolkene har ladet politiet overtale de protesterende. En enkelt af dem, der fik ryddet hans loft, havde ifølge ham selv, ikke været der oppe i 20 år.
Det er kommet færre gamle møbler frem under rydningerne, end man kunne forvente. Derimod er der masser af indpakningsmaterialer, pap og papir, så meget at en kæmpe bunke afbrændes hver aften. Der også mange blikdåser og andet jernaffald, sammen med hundredvis af flasker og urtepotter.
Der er endnu ingen oversigt over hvad pulterkammerrydningen har kostet.
Den nye storkrig har fået meget opmærksomhed i Kolding, på Saxildhus er der blevet anskaffet et radioapperat, så gæsterne kan følge med i presseudsendelserne. I morgen aften kl 7½ vil der i Sct. Michael Kirke i Kolding være bedetime for freden.
Hvad angår indkvarteringen af de mange soldater, har der i nat fundet et drabeligt slag sted i Losbygade. En sergent og en menig var kommet i slagsmål, blodet fløde i stride strømme. Angiveligt gik sergenten af med sejre. Kriminalpolitiet har taget affære, men det må formødes at sagens ordnes disciplinært af militæret selv.
Kilde: Kolding Folkeblad, 6. september 1939
Foranstaltninger i lighed med sidste verdenskrig?
Krigssituationen rejser naturligvis spørgsmålet om vor forsyning med gas og elektricitet. Kan vi vente Indskrænkninger som under verdenskrigen?
Gadebelysning, som jo særligt var gas, var dengang praktisk taget slukket, og forbrugerne gav 60 øre pr. kubikmeter for det forbrug, der tidligere var normalt. Det, der blev brugt udover det, normale kostede 2 Kr. pr. kubikmeter.
I Kolding er der på Gasværkets lager til ca. 4 måneder – det er, hvad vi kan have, når der lige har været en damper her, oplyser driftsbestyrer Husted.
I øvrigt har gasværket solgt flere kos, end knusemaskinen har kunnet gnave sig igennem. Gasværket kom derved lidt bagefter med leveringerne og har fra i lørdags måttet standse leveringerne – i antagelig en uge – indtil man er kommet på ret køl igen. Derefter vil det komme til at gå i sin vante gænge igen.
Nogen grund til hamstring bør der ikke være her heller. Under Verdenskrigen 1914-18 var der intet Tidspunkt, hvor Folk ikke havde noget at putte i kakkelovnen – selv ikke under den værste undervandsbådsblokade. Men tørvene kom jo i kurs.
– På elektricitetsværket oplyser Driftsbestyrer Buemann, at man i 1914-18, da petroleum ikke kunde fremskaffes, lagde stikledninger ind i mange småhjem, hvor elektricitet ikke fandtes i forvejen. Elektricitetsværket ligger inde med kul op over skorstenen og har i hvert fald til 5 måneders normalt forbrug. Og Harteværket bruger jo ikke kul.
Det er driftsbestyrerens opfattelse og erfaring fra sidste verdenskrig, at det er umuligt at få folk til at spare. Det er aldrig ,,os”, der skal spare, det er altid naboen.
I morgen holder elektricitetsarbejdsudvalget møde for at drøfte om arbejdet og driften kan anlægges mere besparende og økonomisk.
Artikel uddrag fra Kolding Folkeblad, 4. september 1939, side 4
I juli eller juni 1938 har det norske Tidens Tegn bragt et interview med pastor Schmidt, som havde taget et kort ophold i Oslo. Interviewet handlede om det dansk-tyske grænse-spørgsmålet eller det eventuelle grænse revisionskrav, her bringes et uddrag af en dansk oversættelsen af interviewet, som blev bragt i Arbejderbladet den 3. juni 1938.
-Tror De, der bliver rejst krav om, at den danske sydgrænse også bliver korrigeret, spørger Tidens Tegn
… revision kommer ganske sikkert før eller siden. Og det er i Danmarks interesse, at det sker på en fredelig og venskabelig måde.
-Men man kan vel ikke trække grænsen på en mere retfærdig måde end den, som nu eksisterer?
… Der befinder sig omkring 30.000 tyskere i Nordslesvig i dag. At de ønsker at komme tilbage til deres moderland er retfærdig og naturligt. Hvor selve grænsen skal gå, vil og kan jeg ikke udtale mig om, det går, når tidspunktet kommer, blive diplomaternes sag. Vi mener også, at den en bloc afstemning, som foregik i første zone, og som Dr. Smedal i sin bog også påpeger, gav et urigtigt billede. Vi mener, at Danmark gjorde galt i at gå til Versailles, og at det ikke tog et direkte opgør med Tyskland, sådan som vi tilbød. Vi må derfor vente, at den tyske regering før eller senere vil have denne grænse korrigeret.
-Foreligger der nogen officiel henvendelse fra tysk side til Danmark om grænserevision?
… Ikke hidtil, såvidt mig bekendt. Men rigsleder Rosenberg har i en tale i Flensborg fremkommet med visse udtalelser, som må siges at gå i grænserevisionistisk retning.
Kilde:
Hitler vil før eller senere kræve sydgrænsen flyttet, side 5 Arbejderbladet, 3. juni 1938