1945 – 7 terrorister dømt til døden

I henhold til krigslov, er syv danske statsborgere blevet dømt til døden, det fortalte dagens medier den 20. marts 1945, efter en meddelelse fra pressekontoret hos den højere SS- og Politifører i Danmark.

  1. Skovfoged Leif Dines Petersen af Silkeborg, født 3. december 1921 i Brønshøj. Anklaget for at have delagtighed i jernbane og fabrikssabotage, mord på en værnemagtslæge, samt besiddelse af våben og sprængstof
  2. Seminarelev Aage Søndergaard af Silkeborg, født 9. oktober 1922 i Randers. Anklaget for at have delagtighed i jernbane og fabrikssabotage, samt sprængning af biler, som blev benyttet af den tyske værnemagt
  3. Forstelev Paul Mackeprang-Nielsen af Silkeborg, født 31. december 1922 i Esbjerg. Anklaget for at have transporteret våben og sprængstof, samt have deltaget i en illegal gruppes våbenundervisning og skarpskydningsøvelser
  4. Maskinarbejder Bent Jensen af Silkeborg, født 18. maj 1923 samme sted. Anklaget for at være “bevæbnet Friskaremand“, og have deltaget i en illegal gruppes arbejde
  5. Automobilmekaniker Poul Petersen-Holm af København, født 25. marts 1920 i Frørup. Anklaget for at have deltaget i skibs- og fabrikssabotage
  6. Maskinlærling Preben Lütke Madsen af Aarhus, født 11. maj 1926 samme sted. Anklaget for at være i besiddelaf af våben, sprængstof og benzin, hensigten at deltage i jernbanesabotage og for at være medlem af en illegal gruppe
  7. Lagermedhjælper Svend Egon Nielsen af Thorsø ved Aarhus, født 12. juni 1924 i Nykøbing. Anklaget for at være i besiddelaf af våben, sprængstof og benzin, hensigten at deltage i jernbanesabotage og for at være medlem af en illegal gruppe

Kilde: 7 terrorister dømt til døden, Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 20. marts 1945

1945 – Flagene på halv i Aarhus

På alle offentlige og talrige private bygninger i Aarhus gik flagene i går på halv stang i anledning af de sidste katastrofer, der har ramt byen. Alle biograferne aflyste forestillingerne, og på restaurationerne var der ingen dans og artistoptræden. På grund af bombeskade fra eksplosionen på rådhuset har Borgerskolen i Frederiksallé måttet aflyse undervisningen indtil videre.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 15. marts 1945.

1945 – Eksplosion i motortog

Kvinde dræbt, 25 såret. Eksplosionen skete på strækningen Aarhus-Risskov

I aftes ved 22.15-tiden indtraf en eksplosion i motortoget Aarhus-Risskov. Toget var lidt før kl. 22 afgået fra Aarhus, og da det befandt sig midt mellem Aarhus Østbanegård og den permanente badeanstalt ved Risskov, eksploderede en kraftig sprænglanding lige under toget. Ved eksplosionen blev den forreste af motorvognens to vogne fuldstændigt splintret. Der udbrød en mindre brand, som dog hurtigt slukkedes.

Der var kun ca. 30 passagerer, hovedsageligt unge mennesker, med toget. Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset mødte med stor udrykning på ulykkesstedet. Passagererne var slynget ud og lå på jorden omkring det ødelagte tog. En dame var kastet helt ud til stensætningen ved vandkanten og var dræbt. Der blev i alt ført 25 personer til hospitalerne, og deraf blev 15 indlagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1945.

1945 – Nyt attentat mod Aarhus Rådhus

Højeksplosiv bombe anretter meget store ødelæggelser

Aarhus nye rådhus har i nat på ny været genstand for et bombeattentat, og denne gang er ødelæggelsen af betydeligt større omfang end efter eksplosionen for en måned siden. Der vil antagelig gå lang tid, inden store dele af rådhuset atter kan tages i brug. Bl.a. er Aarhus Kommunes hovedkontor og skattevæsenets indbetalingslokaler fuldstøndigt ødelagt, og rådhusets store varmeanlæg er sprængt i stykker. Få minutter over kl. 3 lød et voldsomt brag over store dele af Aarhus, og husene rystede i kvartererne omkring rådhuset. Der var anbragt en bombe af højeksplosiv karakter ved rådhusets sydlige ende. Bomben lå i Rådhusparken ved hjørnet af fløjen mod Parkallé og den lave fløj henimod Banegårdspladsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. marts 1945

1945 – Bombeattentat mod Aarhus’ nye rådhus tidligt i morges

I morges kl. 4.15 genlød en voldsom eksplosion over det meste af Aarhus. Det var det nye rådhus, der havde været genstand for et bombeattentat.

Rådhusets facade ud mod Parkallé frembød et sørgeligt syn. Alle vinduer var knust, og gardinerne hang og blafrede i vinden. En nærmere undersøgelse viste dog, at skaden hovedsageligt indskrænkede sig til knuste ruder. Der var anbragt en bombe ude på fortovet i et hjørne af rådhusfløjen ud mod Parkallé i nærheden af indgangen til Folkeregistret. Det viste sig imidlertid, at ud over en nedfalden marmorplade over det sted, hvor bomben var anbragt, sket der ingen skade på selve bygningen. Indgangsdøren til Folkeregistret splintredes, ligesom der knustes noget inventar i kontorerne. I øvrigt knustes mange ruder i ejendommene i Parkallé.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. februar 1945.

1945 – Razzia på Saxildhus

Under en razzia på konditoriet “Saxildhus” i Kolding sårede stikkeren Riis, der fulgte med Gestapo, en dansk patriot. Det lykkedes ham dog at flygte ud af vinduet sammen med en kammerat. Han blev imidlertid pågrebet af en anden landsforræder ved navn Brinkmann. Hans kammerat flygtede.

I Aarhus er skibskonstruktør Christensen hos AIS Derby blevet anholdt. Desuden er reservebetjent Rasmussen, Møensgade og assistent Møller Sørensen, belysningsvæsenet blevet arresteret.

Kilde: Det illegale blad, ‘Information’, 19. februar 1945.

1945 – Mislykket flugt fra Aarhus Arrest

Natten til den 23. januar 1945 forsøgte otte mand i en celle i Aarhus Arrestlokaler, Vesterallé 5, at bryde ud.

Det lykkes kun en af fangerne, Axel Lund Henriksen, at nå ud på taget før personalet opdagede flugtforsøgt. Det lykkes dog personalet at forpurre hans og kammeraternes flugt. Axel Lund Henriksen sidder i arresten, efter han er blevet anholdt af Trige Vagtværn.

Forholdene i arresten er efter flugten blevet diskuteret, angiveligt har det ikke været vanskeligt for fangerne at lave hul i væggen. Arresten, der er en midlertidig arrest, “er ikke særlig flugtsikker med sine tynge vægge og gamle materialer“.

Kilde:
Mislykket flugt fra Aarhus Arrest, Herning avis, side 6, 24. januar 1945

1944 – Parole fra Luftværnet: Enhver borger skal medvirke ved bekæmpelse af katastrofebrande

Der skal nu træffes fornødne brandværnsforanstaltninger til imødegåelse af fladebrande – 40 nye motorsprøjter til Københavns Brandvæsen, 10 branddamme, 30 observationsposter. Hver indbygger skal kunne hente 10 kilo sand og en svaber i særlige depoter.

I Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense skal der nu træffes meget vidtgående foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrande og ildstorm, der må sammenlignes med en naturkatastrofe, og som opstår,, når fladebrande raser og med en temperatur på 400 grader udrydder alt levende. Mennesker foraskes som i en krematorieovn, og intet beskyttelsesrum kan modstå den glødende luft, end ikke de nye bunkers.

Kun et organiseret overmægtigt brandvæsen kan med bistand af tusinder af borgere forhindre en så alvorlig følge af luftangreb, og for at være forberedt på enhver eventualitet har Statens Civile Luftværn forleden i et cirkulære til alle luftværnschefer udsendt en parole om de omfattende forholdsregler, der skal træffes så hurtig som muligt.

Det drejer sig om den hidtil største udvidelse af brandtjenesten herhjemme, idet tusinder af frivillige, ja i en virkelig katastrofesituation, hver enkelt borger skal medvirke ved meldetjenesten, observationsarbejdet, brandpatruljeringen eller selve slukningsassistancen, der skal varetage mange forskellige opgaver af nye art. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 12. december 1944