1944 – En storslået gave til Koldinghus Museum

Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?

Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.

Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.

1942 – Vifdam-ejendommene skal bygges omgående

Af aftenens brogede dagsorden i Kolding Byråd.

Kolding Byråd åbne møde i aftes varede i et par timer, hvad der må kaldes kortvarigt, i betragtning af, at der både diskuteredes om mælkeordning og budget. Vi omtaler en del af de større sager andet steds i bladet.

Fraværende var Nygaard og P. Andersen (syg).

Ord på 34 bogstaver frabedes!

Ved 2. behandling og uden omtale vedtoges de 3.000 kr. til Børnebibliotek på Centralbiblioteket, salget af en byggegrund og pengene til Byparkens færdiggørelse, ligesom L.A.B.’s spildindsamlings-beretning toges til efterretning.

En normal-sundhedsvedtægt fra Indenrigsministeriet angående mælk og fløde godkendtes. Juhl frabad sig do “spiritus-prøveord” på 34 bogstaver (Normalsundhedsvedtægtsbestemmelser). Arkitekt Foss Rosenstand fik dispensation med hensyn til bebyggelsen ved hjørnet af Axeltorv og Adelgade. Andragender fra Arbejdernes Andelsboligforening og garanti for statslån gaves.

De lavestbydende får arbejdet

Borgmesteren gav nogle oplysninger om licitationen over de 7 ejendommen med 24 lejligheder i Vifdam. Prisen pr. lejlighed efter de forskellige hustyper ligger fra 12.000-13.500 kr. plus grund. Man indstiller, at de lavestbydende får arbejdet, og borgmesteren bemyndiges af Byrådet til at få planerne i orden og indsendt til ministeriet, så arbejdet kan påbegyndes snarest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1942.

1941 – Husvagten skal lyde luftværnssirenen

Hvad enten han bor i Seest eller Strandhuse og har vagt i Kolding.

I Kolding Kriminalret blev en husvagt fra Rendebanen i går idømt en bøde på 10 kr. for ikke at have passet sit embede som husvagt under en luftalarm i sommer. Han forblev på sin bopæl i stedet for at møde på det sted, hvor han har husvagt (i Adelgade). Det er en dom, der måske pludselig vil få adskillige husvagter til at vågne op, for i sin tid udtalte politikommissær Kleberg på en forespørgsel fra Folkebladet, som vi gengav dengang, at “hvis luftalarmen skulle lyde, mens husvagten opholder sig på sin bopæl i den anden ende af byen, vil vi ikke forlange, at han skal styrte sig ud på gade for at overtage sit hverv – det vil en anden husvagt i adskillige tilfælde kunne overtage. Gaderne skal nemlig være ryddet hurtigst muligt efter luftalarmen.”

Meningen med denne udtalelse var den ganske fornuftige, at det ville være meningsløst at sende et stor antal husvagter ud på gaden under en luftalarm og dermed måske udsætte dem for livsfare. Deres arbejdsfelt skal fortrinsvis være indendørs. Det var fornuftige argumenter, og også under hele sin foredragskampagne for husvagterne i Industriforeningen for et års tid siden forfægtede politikommissær Kleberg, og dengang i fuld overensstemmelse med højre ordrer, dette direktiv. Og vi kan udmærket tænke os, at politiet dengang accepterede en hel del fjernerobrede husvagter til at dække ejendommen på deres arbejdssted i den indre by – netop fordi man var klar over, at man ikke ville gøre brug af deres assistance under en natlig luftalarm, men for at man kunne benytte sig af dem, mens de var på det sted, hvor de var udnævnt til husvagter. […]

Efter den ny bestemmelse bør så alle de husvagter, der bor uden for hørevidden, udskiftes med nærmereboende husvagter. Og så er det vel også nok tilrådeligt i det hele taget, at man drager omsorg for, at husvagterne ikke får alt for lange distancer for at nå frem til det embede, hvortil de er kaldet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1941.