1941 – Mælkekonflikten afblæses i Kolding

Efter et møde den 3. september 1941 vedtog Koldings mælkeforhandlere, at sige ja til mejeriernes tilbud, der gik ud på, at der garanteredes mælkekuskene 85 kr. brutto ugentlig og hel løn til 1 bud, medens der ydedes mælkesalgene en reel fordel på 30 kroner, ved at stryge 15 kr. i kølemaskin-afgift og yde 15kr. til budløn mod forpligtelse til at holde bud.

Ordningen ventes snares godkendt af byrådets mælkeudvalg.

Kilder:
Mælkekonflikten i Kolding afblæst, Lolland-Falster Social-Demokrat, side 2, 4. september 1941

1941 – Skattebogen og Kolding

Det fremgår af Skattebogen for 1941, at der har været nogen usædvanligt store indtægter i Kolding, i det forløbne år.

Der er 34 skatteydere, som skal betale over 6000 kr. i personlig kommuneskat, og den første på listen blandt disse skal alene betale over 37.000 kr. i personlig kommuneskat.

Listen over de fem største skatteydere i Kolding ser således ud:

  • Grosserer Oscar Christensen, 37.473 kr.
  • Grosserer Chr. Stenderup, 22.735 kr.
  • Direktør N. Juhl Schmidt, 20.824 kr.
  • Vognmand Peter Terling, 15.393 kr.
  • Fabrikant M. Burchardt, 14.434 kr.

Kilde:
Koldings største skatteydere, s. 4, Fredericia Socialdemokrat, 9. april 1941