1944 – Julekoncert på Akseltorv

På søndag eftermiddag kl. 16 giver Postbudenes Orkester en julekoncert på Akseltorv i Kolding ved byens juletræ. Repertoiret er de gamle og velkendte julesalmer. […]

I fjord gav Postbude-orkestret en lignende koncert, som samlede flere tusinde mennesker. Tilfredshed hos tilhørerne skulle gerne give sig udslag i, at der lægges en gave i Julekomitéens indsamlingsbøsse på torvet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. december 1944.

1944 – Mange spiser torsk som “Mortensgås” i aften!

På grund af maksimalpriserne bliver torvekonerne væk fra næste torvedag

De nye maksimalpriser på grøntsager er trådt i kraft siden sidste torvedag. Og deres virkning har været øjeblikkelig. Grønttovene overalt i landet er blevet de mindste, man nogensinde har oplevet, og det blev også i dag tilfældet i Kolding. Der var, som følge af, at det i aften er Mortensaften, stor interesse for f.eks. rødkålen, men den var ikke til at opdrive. Der havde tidligt i morges været enkelte hoveder, men de var væk, før de mange husmødre kom på torvet for at få dem […] Torvekonerne klager over, at maksimalpriserne er for lave. Det kan ikke betale sig at transportere varerne på torvet for at få dem solgt der. En torvekone fortalte i dag – sidst på formiddagen, da det store salg var forbi – at hun endnu ikke havde tjent de penge, det havde kostet hende at køre i bil fra gartneriet til torvet. Og sådan var det alle steder. Fra næste torvedag – på tirsdag – er der ikke flere grønt-diske tilbage på Kolding Torv. Diskene fra de to største gartnerier bliver ikke mere stillet op. Der bliver tom nu på tovet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1944.

1943 – Lørdag aften i Kolding

[…]

Om aftenen fortsatte byens borgere demonstrationen på gaderne, der var dog den forskel fra fredag aften, at der kl. 21 ikke var tysk militær på gaderne. De demonstrerende borgere gav deres harme luft, ved på ny at knuse ruder hos de forretninger, der helst vil handle med tyskerne. Der var ved 23 tiden samlet flere tusinde på Torvet, hvor de fordrev tiden med at afsynge norske og danske fædrelandssange. Midt under sangen kom der en tysk militærbil bemandet med soldater, der kørte ned af Jernbanegade, og kort efter hørtes skud fra den nedre ende af Jernbanegade. Dette gav anledning til at politiet på en ret hårdhændet måde ryddede gaderne, og hver gang de drev en gruppe af byens borgere forbi et af de steder, hvor tyskerne har kvarter, blev de beskudt inde fra af tyskerne. [..]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 4

1943 – Har De stemt?

Ellers kan det nås inden kl. 8 i aften

[…]

Mægtig valgdeltagelse fra formiddagstimerne. En tilstrømning til valglokalerne i Kolding som aldrig før, under en skov af Dannebrog.

Valgdagen oprandt med høj himmel og sol fra morgenstunden. Kl. 7 hejstes de første Dannebrog, og inden k. 9 var by og omegn klædt i en skov af Dannebrog. Det var næsten umuligt at finde en tom flagstang. Kl. 9 åbnedes valghandlingen i Almenskolen og Riis Toft Skole, og der var straks stor tilstrømning til afstemningsstederne, så stor, at der efter et kvarters forløb stod lange køer foran stemmebordene. Folke var i festligt valghumør, og når de kom ud fra afstemningsstederne, var de forsynede med det lille Dannebrog i knaphullet, som Dansk Ungdomssamvirke uddelte med indskriften: “Har stemt”. Mærket var meget eftertragtet, og vælgere, der havde gjort deres borgerpligt, ville alle har mærket.

De tilforordnede ved stemmestederne udtalte, at de aldrig havde oplevet en så stor valgdeltagelse fra straks om formiddagen. Klokken godt 9 gik hele Byrådet og byens myndigheder, som var samlet på Almenskolen, til stemmeurnerne med borgmesteren i spidsen. Blandt de tidligst mødte var mange gamle, og dannebrogssmykkede valgbiler kørte gennem byen med ældre og svagelige vælgere.

Kl. 9 begyndte Lomholdt hornorkester at musicere på Akseltorvet og gik derefter gennem en del af byens gader, spillende danske marcher og andre melodier, hvilket yderligere bidrog til at sætte byen i valgstemning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1943.

1942 – Stikkelsbær til langt under maksimalpris på Kolding Torv

Nye kartofler til 45 øre og jordbær til 1,50 kr. pundet.

Torvet i Kolding var i dag tilført en del nye kartofler, der holdt en pris af 45 øre pundet. Jordbær noteredes fra den tidligere morgenstund til 1,50 kr. pundet, og det var en pris, der holdt sig, til der blev udsolgt. Det var ikke særlig store mængder, der var tilført, dertil har det endnu været for køligt i vejret. Jordbærdyrkerne beder til, at det snart må blæse lidt varmere – eller slet ikke blæse!

Gulerødder kostede i dag 25 øre bundtet, og de bliver pænere og større for hver gang. Et kapitel helt for sig er unægtelig stikkelsbærrene, som på Torvet i den sidste tid har kostet 35-40 øre pundet. Det er netop i disse dage kommet en maksimalpris herpå, men den ligger adskilligt højere end den ellers noteres dagspris, idet den ved detailsalg tillader henholdsvis 50 og 62½ øre som maksimalpris. De handlende på Torvet rystede på deres gamle og erfarne hoveder over, at de københavnske kontoriusser kan finde på et sætte en pris, der har så lidt med virkeligheden at gøre. En lille forsmag fik man allerede maksimalprisen på æggene også den betød godt med luft over den gældende pris. Heldigvis har man da lov til både at købe og sælge stikkelsbær billigere, end loven foreskriver, men en sådan maksimalpris kan dog alligevel skabe uoverensstemmelserne mellem producent, som f.eks. havde solgt et parti stikkelsbær til levering til Torvet i dag til en af de handlende, men som med den nye maksimalpris tro, at han får alt for lidt for sine bær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – Borchs Gaard restaureres

En medarbejder fra Nationalmuseet har i dag synet arbejdet.

På Koldings smukke gamle torvebygning, Borchs Gaard, vil der i de kommende måneder blive foretaget et større restaureringsarbejde, som vil komme til at sætte et synligt præg på den skønne gamle bygning på Akseltorv. Da bygningen er fredet i klasse A, må der, som man ved, intet foretages, uden at det er billiget af Nationalmuseet, og for at give sine direktiver har derfor en af Nationalmuseets eksperter, dr. Roussel, i formiddags aflagt et besøg i Kolding, og sammen med bygningens administrator, kaptajn Heiberg-Jørgensen, og malermester Bork, har man i formiddags haft travlt med at afsætte farveprøver og foretage andre forabejder til det store restaureringsarbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1942 – Vifdam-ejendommene skal bygges omgående

Af aftenens brogede dagsorden i Kolding Byråd.

Kolding Byråd åbne møde i aftes varede i et par timer, hvad der må kaldes kortvarigt, i betragtning af, at der både diskuteredes om mælkeordning og budget. Vi omtaler en del af de større sager andet steds i bladet.

Fraværende var Nygaard og P. Andersen (syg).

Ord på 34 bogstaver frabedes!

Ved 2. behandling og uden omtale vedtoges de 3.000 kr. til Børnebibliotek på Centralbiblioteket, salget af en byggegrund og pengene til Byparkens færdiggørelse, ligesom L.A.B.’s spildindsamlings-beretning toges til efterretning.

En normal-sundhedsvedtægt fra Indenrigsministeriet angående mælk og fløde godkendtes. Juhl frabad sig do “spiritus-prøveord” på 34 bogstaver (Normalsundhedsvedtægtsbestemmelser). Arkitekt Foss Rosenstand fik dispensation med hensyn til bebyggelsen ved hjørnet af Axeltorv og Adelgade. Andragender fra Arbejdernes Andelsboligforening og garanti for statslån gaves.

De lavestbydende får arbejdet

Borgmesteren gav nogle oplysninger om licitationen over de 7 ejendommen med 24 lejligheder i Vifdam. Prisen pr. lejlighed efter de forskellige hustyper ligger fra 12.000-13.500 kr. plus grund. Man indstiller, at de lavestbydende får arbejdet, og borgmesteren bemyndiges af Byrådet til at få planerne i orden og indsendt til ministeriet, så arbejdet kan påbegyndes snarest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1942.

1940 – Julekomiteen arbejder med underskud

Bøssen på Torvet giver næsten intet i år!

Juletræskomitéen sidder hårdt i det i år. Og det er synd. Den arbejder jo på et næstekærlighedens grundlag og tænker jo kun på at glæde andre på et tidspunkt, hvor der af flere grunde er allermest grund til at betænke dem.

Navnlig juletiden er nemlig svær at komme igennem, ikke mindst for de enligtstillede. Dertil kommer mørket og kulden, som gør sit til at kvæle julens glæder for de fattige og ensomme – og særlig vanskeligt er det naturligvis i år, hvor flere er blevet trængende, og hvor så mange måske synes, at de så udmærket selv kan bruge, hvad der er til rådighed af de sparsomme penge […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1940.