Også over middag i går havde Kolding alarmtilstand, nemlig fra kl. 13.29 til kl. 13.39. Den første indtraf, som omtalt lige før middag.
Kilde: Kolding Folkeblad, 25. april 1945.
Også over middag i går havde Kolding alarmtilstand, nemlig fra kl. 13.29 til kl. 13.39. Den første indtraf, som omtalt lige før middag.
Kilde: Kolding Folkeblad, 25. april 1945.
Kolding havde i aftes to flyvervarslinger, der blev nr. 84 og 85. Den første flyvervarsling satte ind kl. 18.28 og samtidig med Kolding blev der givet flyvervarsel i hele den nordlige del af Sydjydsk luftværnsdistrikt, altså Lunderskov, Fredericia, Vejle, Brande, Grindsted, Ølgod, Varde, Oksbøl m.v. Kl. 19.00 gik flyvervarslingen over i alarmtilstand, der blev afblæst kl. 19.30. I den sydlige del af distriktet fra linjen: Haderslev-Vojens-Ribe og ned til grænsen, havde man flyvervarsel allerede kl. 18.05, og her blev afblæsningssignalet først givet kl. 19.35.
Den næste flyvervarsel lød kl. 22.16 for den nordlige del af distriktet. Signalet “Faren forbi!” blev givet 22.48. For den sydlige del af distriktet kom varslingen allerede kl. 22.01, men ophørte her på samme tid som i den nordlige del, altså kl. 22.48. Der er ikke meldt om skader inden for Kolding Luftværnsdistrikt.
Kilde: Kolding Folkeblad, 24. april 1945.
Kolding havde i går alarmtilstand to gange. Den første satte ind kl. 15.48, og samtidig blev der givet alarmtilstand i Lunderskov, Fredericia, Vejle, Brande, Grindsted, Ølgod, Oksbøl og Varde, og for dette område blev “Faren ovre!” givet kl. 16.58.
Enkelte byer i den sydlige del af distriktet, som Ribe og Bramminge, fik alarmtilstand kl. 15.44, og samtlige byer i distriktet fik alarmtilstand, varierende med nogle få minutter.
I aftes kl. 22.29 lød sirenerne igen i Kolding, Lunderskov, Fredericia, Vejle, Ølgod, Brande, Grindsted og Varde, men “Faren ovre!” fulgte allerede kl. 23.17. Denne gang var det kun den nordlige del af distriktet, der havde alarmtilstand.
Kilde: Kolding Folkeblad, 18. april 1945.
Fra kl. 01.16 til kl. 0.27 natten til søndag havde Kolding alarmtilstand. Omtrent på samme tidspunkt var der alarmtilstand i Lunderskov, Grindsted, Fredericia, Vejle og Brande.
Ribe, Gram, Tønder og Tinglev havde flyvervarsel.
Kilde: Kolding Folkeblad, 16. april 1945.
Kolding havde i aftes præcis en times alarmtilstand, nemlig fra kl. 22.49 til 23.49, og samtidig med Kolding havde Lunderskov, Fredericia, Vejle, Brande, Grindsted, Ølgod, Varde og Oksbøl alarmtilstand. Byerne fra linjen over Ribe, Gram m.m. havde flyvervarsel i nøjagtig samme tidsrum. Der var endnu til morgen ikke indløben rapporter om skader.
Kilde: Kolding Folkeblad, 14. april 1945.
Kolding havde i nat alarmtilstand. Faresignalet satte ind kl. 0.40, og signalet “Faren ovre” fulgte først en lille time senere, nemlig kl. 1.32. Alarmtilstanden blev givet for hele området Kolding, Lunderskov, Fredericia, Vejle, Brande, Ølgod.
Den sydlige del af distriktet, nærmere betegnet byerne fra Ribe-Gram og i området langs landegrænsen, havde tidligere på aftenen flyvervarsel. Alarmen satte ind kl. 21.25, og for nogle af byernes vedkommende blev signalet “Faren ovre” givet kl. 22.20. Andre måtte vente helt til kl. 22.55.
Kilde: Kolding Folkeblad, 5. april 1945.
Flyvervarslingen tirsdag eftermiddag blev nr. 83 i Kolding. Sirenerne satte ind i Kolding, Lunderskov og Bramminge kl. 16.26, men allerede kl. 16.20 havde byerne langs grænsen fået flyvervarsel. Ribe, Gram, Toftlund fik varslet kl. 1622, Haderslev kl. 16.24, Fredericia kl. 16.31 og Vejle først kl. 16.41. Signalet “Faren fobi” lød for Kolding og den nordlige del af distriktet: Fredericia, Vejle, Lunderskov, Brande m.v. kl. 17.42, mens den sydlige del af distriktet først noget senere fik afblæst flyvervarslingen, men nogle steder gik over i alarmtilstand.
Kilde: Kolding Folkeblad, 4. april 1945.
Kolding havde i formiddags alarmtilstand i tiden fra kl. 10.21 til kl. 12.22. Den nordlige del af sydjyske distrikt, linjen over Varde og Vejle, havde flyvervarsel fra kl. 10.40 og også syd for Kolding på linjen Haderslev-Ribe var der flyvervarsel. For hele distriktet blev signalet “Faren forbi” givet kl. 12.22. Der foreligger ikke meldinger om skader.
Kilde: Kolding Folkeblad, 21. marts 1945.