1944 – Privat vagtkorps på Haderslevvej i Kolding

Mange steder er lignende korps under dannelse

Bestræbelserne for at oprette private karré-værn fortsættes stadig i Kolding. Som omtalt var der bestræbelser i gang for at på oprettet et værn for karréen mellem Bredgade, Rendebanen og Søndergade. Imidlertid ville et sådant værn kræve for meget af de mandlige beboere i karréen, og man søger derfor at få indført forskellige foranstaltninger til sikring af beboernes ejendomme, samtidig med at man søger at få en større kreds gjort interesseret i sagen, således at man kan få andre kvarterer med.

På Haderslevvej er der derimod oprettet et vagtværn for karréen, der begynder med Andelsmejeriet og ender ved Agtrupvej. Her så mange beboere, at man kan sætte tre mand på vagt fra kl. 10-5, således at vagttjenesten bliver overkommelig. Både husejere og udlejere er interesseret i vagttjenesten, og den er altså her ført ud i livet. Man begyndte den 26. og har modtaget mange henvendelser andre steder fra, hvor lignende vagttjeneste er under dannelse. Vagten er bevæbnet med lygte, stokke og fløjte, så hjælp kan kaldes til.

Jævnsides med disse bestræbelser kan vi oplyse, at der i den sidste tid har været meget stærk efterspørgsel efter knipler, knojern og andre våben, der kan anvendes til beskyttelse af egne værdier overfor tyve og andre ugerningsmænd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. september 1944.

1943 – Flaskemælken i Kolding i fare

Fordi en tredjedel af flaskerne “sover” ude hos forbrugerne

Gang på gang har der fra mejeriernes side været rettet henstillinger til forbrugerne om dels at behandle mælkeflaskerne godt og dels at aflevere dem igen, og årsagen til det har der heller ikke været lagt skjul på – nemlig, at glasværkerne har ondt ved at skaffe det nødvendige råmateriale til fremstilling af nye flasker. Naturligvis må der regnes med et spild, det kan jo ikke undgås. Dels går der en del itu ved rensningen og skyldningen af flaskerne, dels knuses en del under transporten, og husmoderen kan jo for den sags skyld også være uheldig og tabe en flaske.

Dette svind er dog ikke større, end at man kan få det dækket ind selv i disse tider, så går det endda, men meget værre er det, at hundreder for ikke at sige tusinder af mælkeflasker forsvinder ud af omsætningen, og det er ikke altid så let at opspore, hvor de er blevet af. Tidligere var det sådan, at husmødrene, når de var i bekneb for en sylteflaske, tog den første den bedste mælkeflaske. Den blev rangeret ind mellem de øvrige flasker på hylderne. Der stod den så længe, at den næsten fik hævd på at være saftflaske, og så var dens dage for alvor talt som mælkeflaske. Dette har man dog i nogen grad været i stand til at komme til livs. Man behøver sjældent at appellere ret meget til husmoderen, før hun, hvis der er nogen rimelig baggrund for henvendelsen, indser, at det er til hendes egen fordel, så de sylteflasker, der tidligere var mælkeflasker, er vist i grunden kun få efterhånden.

Men alligevel er det galt, ja så galt, at mejerbestyrer Kjærsgaard, Kolding Andelsmejeri, kan se bunden på flaskebeholdningen, og hvor nødigt han end vil, må opstille det skræmmebillede, at flaskemælken i Kolding muligvis må inddrages, fordi man ikke har de tilstrækkelige flasker til rådighed, og nøjagtig det samme gør sig gældende for Centralmejeriets vedkommende. Andelsmejeriet råder over en samling på 36.000 flasker, hvilket er ganske anseligt, men det er altså ikke for mange, snarere tværtimod. Sagen er den, at mejeriet for at kunne tilfredsstille behovet må have 12.000 flasker på mejeriet til daglig, idet de jo skal gøres rene, sterillieres osv., og det må gøres i god tid, inden flaskerne tages i brug. Andre 12.000 befinder sig til stadighed hos kuske og forhandlere i byen over, og så er der der re resterende 12.000 – smertensbørnene. De befinder sig rundt om hus husmødre og forbrugere, de “sover”, eller cirkulerer ikke hurtigt nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1943.

1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.