Tag: Arbejde

1944 – Bagerne i Kolding vil slås for fridagen

Jacob Krause Leave a comment

Handelsministeriet vil få en hård kamp, hvis det vil fravriste bagerne den ugentlige fridag, de under krigen har tilkæmpet sig. Godvilligt giver bagerne ikke slip på den lettelse i arbejdet, som først krigen og dens vanskeligheder har gjort mulig, men bagerne i virkeligheden har ønsket sig gennem mange år.

Vi har talt med formanden for Bagermestrenes Forening i Kolding, bagermester Andersen, Klostergade, der oplyser, at bagerne vil stå sammen – landet over – i kampen for bibeholdelsen af denne ugentlig fridag. “Vi har da ret ligesom alle andre til én dag om ugen at kunne være sammen med vor familie og nyde livet lidt. Jeg tror, det store flertal forstår både de vanskeligheder, vi har at slås med for tiden, og den glæde, det må være for os, der gennem mange år har haft en arbejdsdag på 14-18 timer året rundt, nu en gang om ugen kunne spænde fra.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. august 1944.

1944 – Aldersrentenyderne skal ruske hør

Jacob Krause Leave a comment

På grund af manglen på arbejdskraft
På Koldingegnen, hvor hørren nu er tjenlig til ruskning, står man over for betydelig mangel på arbejdskraft. I den anledning har formanden for Kolding Aldersrentenyderforening henvendt sig til Kolding Hørfabrik og meddelt, at foreningens medlemmer af hensyn til den samfundsbetydning, det har at få hørren rusket, vil stille sig til disposition. Da det drejer sig om ca. 1000 tdr. land hør, og da det tager en mand 10-14 dage at håndruske en tønder land, forstår man, der er hårdt brug for al den arbejdskraft, der kan fremskaffes, og hørfabrikken har derfor også taget imod tilbuddet.

Kilde: Hejmdal, 3. august 1944.

1944 – “Skinarbejdere” i Tyskland skal melde sig inden 15. aug.

Jacob Krause Leave a comment

Alle, der har skaffet sig en bekvem tilværelse i l af familieforbindelser, skal drages frem.
Berlin, fredag, RB.
I forståelse med den rigsbefuldmægtigede for den totalitære krigsindsats, rigsminister, dr. Goebbels, har distriktsleder Sauckel, som generalbefuldmægtiget for arbejdsindsatsten udstedt en forordning angående beskæftigelse af arbejdsstyrker i skinarbejdsforhold. Forordningen angår alle de arbejdspligtige, der kun tilsyneladende efterkommer deres arbejdspligt, dvs. ved udnyttelse af familieforbindelser eller andre forbindelser har skaffet sig et arbejdsforhold, der gør et muligt for dem at føre en bekvem tilværelse fjernt fra alle nationens fælles krigsanstrengelser, og som kun tilsyneladende svarer til lovens bestemmelser. Alle landsmænd, opfordres til helt og fuldt at indlemme deres arbejdskraft i produktionsprocessen og melde sig på arbejdskontorerne, der giver dem en beskæftigelse, som svarer til deres kræfter og evner.

Alle skindarbejdsforhold skal være ophævet inden 15. august. Efter denne termin træder skarpe straffebestemmelser i kraft over for dem, der ikke efterkommer denne opfordring.

Kilde: Nationaltidende, 29. juli 1944.

1944 – Sikringen af arbejdskraften til landbruget

Jacob Krause Leave a comment

Forhandlingen i Ministeriet i går

København, torsdag. VP.

Allerede onsdag eftermiddag mødtes Arbejdsministeriet og Landboforeningernes repræsentanter til en forhandling om sikring af landbrugets arbejdskraft til sommer. For landboforeningerne mødte formandsskabet, repræsenteret ved landstingsmand Hauch og gdr. Jacob Tvedegaard samt sekretær Rottensten. Departementschef Høyrup gav på Ministeriets vegne udtryk for, at man fuldt ud er klar over den vanskelige situation, landbruget er stillet i, og Ministeriet vil gøre, hvad det formår, for at hjælpe. Departementschefen kunne dog ikke love at sætte loven om sikring af landbrugets arbejdskraft i kraft på ny. Forinden måtte han i hvert fald søge lidt orientering hos de folk, der havde medbestemmelsesret, da loven i sin tid blev vedtaget.

Med hensyn til overholdelsen af den bestående arbejdsformidlingslov, der skal hindre entreprenører i at suge landbrugets arbejdskraft til sig, lovede Arbejdsministeriet at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre en effektiv efterlevelse af loven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1944.

1943 – Sikringen af arbejdskraften

Jacob Krause Leave a comment

Et cirkulære lidt i den rigtige retning

Arbejdsminister Kjærbøl har nu ladet høre fra sig i anledning af de mange henvendelser angående sikring af landbrugets arbejdskraft. Ministeren har udsendt et cirkulære i henhold til given bemyndigelse, og efter dette cirkulærer standses nu en række offentlige arbejder indtil 15. september i år. Det gælder vejarbejder med tilskud fra 50 mill. Fonden arbejder efter landvindingsloven og andre arbejder, der udføres med tilskud fra beskæftigelsesloven, for så vidt disse arbejder finder sted i landkommuner. Undtagen fra hovedreglen er arbejder som udføres med tilskud fra det offentlige for at fremme den indenlandske brændselsproduktion, stødoptagning, anlæg af veje til moser og brunkulslejer o. lign.

Efter cirkulærer har de anvisende myndigheder f.eks. ingen adgang til af forhindre, at det fra de offentlige arbejder ledigblevne mandskab går til andre arbejdspladser end landbruget, og på forhånd næres der nogen tvivl om værdien af de nu trufne foranstaltninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1943.

1943 – Efterretningsstof

Billy Sørensen Leave a comment

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Hans Peter Poulsen fra Esbjerg(dæknavn Bernhard) og sendt til Holger Vivike, lederen for DKPs fynske og sydjyske partiafdelinger. Dateret 10. marts 1943. Her bringes et uddrag.

Kære ven

…

Jeg fik forleden en seddel hvorpå der stod.

Dansk Pige myrdet af Tyskerne!
Natten mellem søndag d. 28/2 og mandag den 1/3 blev en 20 årig dansk kvinde Aase Sørensen, Vendersgade Fredericia skudt af tyskerne i Borgerskolens Gymnastiksal. Det blev forbudt hendes pårørende at sætte dødsannonce i avisen, da mordet forlanges betragtet som selvmord.

En mandag aften d. 8/3 blev en tysker slået ned af en dansker i kongensgade, tyskeren fik en hjernerystelse og blev båret ind i den nærmeste cafe, danskeren undslap.

På sydsiden af Fanø er der i de sidste par uger blevet opstillet 3 meget høje stilladser antagelig lyttetårne.

Todts folk er meget forbavset over at cementen er meget længere om at hærde her end andre steder, således er en betonstilling på ved søbadeanstalten her på 10 dag som gummi at føle på. En bunkers i Sæding har samme sygdom, der påstås at blot lyden af en kanonskud kan få den til at styrte sammen. … Det mindste uheld med materiel eller lignende, så råber tyskerne sabotage.

I Vorbasse (Flittinge) er opstillet lytteposter.

Godt Nyt kan ventes! Hils omkring dig
Hilsen Bernhard

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 566-567, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – Tysklands erhvervskraft i Europas tjeneste

Jacob Krause Leave a comment

Direktør Otto Jung i det tyske Handelskammer

I Det tyske Handelskammer i Danmark har den tyske wehrwirtschaftsführer, direktør Otto Jung, holdt foredrag om Tysklands erhvervskraft i Europas tjeneste. Handelskammerets præsident, grosserer Danielsen, bød velkommen til direktør Jung, der tidligere har holdt foredrag her i landet, bl.a. om de nye råstoffer. Direktør Jung sagde bl.a.

Europas økonomi henvist til sig selv

Aldrig har Europas økonomi været så stærkt henvist til sig selv som i dette øjeblik og i de kommende måneder. For at bedømme dette forhold rigtigt, er det nødvendigt at forstå de vidundere, som tysk økonomi har præsteret i disse år. Siden 1933 har man i Tyskland indset, at landets rigdom alene beror på folkets arbejde, der er folkets stolthed; og retten til arbejde er en hellig ret. Med arbejdsglæden er livsglæden og livsbekræftelsen vendt tilbage til det tyske folk. Arbejdet skal ikke tjene erhvervene og disse ikke kapitalen; men denne skal tjene erhvervene, og disse igen det arbejdende folk.

Reichmarken den mest bombesikre af alle valutaer

Dette tyske system lader sig imidlertid uden videre hverken eksportere eller kopiere; medens Tyskland har forstået at afvikle bureaukratiet i erhvervslivet, ser man for eksempel i Amerika en mere og mere udbredt bureaukratisering af dette. Hovedsiderne i tysk økonomi er kontrollen med priser og lønninger; og det er lykkedes at gøre den tyske Reichsmark til den mest bombesikre valuta i verden. Man har hertil i høj grad taget skattepolitikken i brug og søgt i videst mulige omfang at beslaglægge den købekraft, der bliver tilovers, når det nødvendigste forbrug er dækket.

Når Tyskland har været i stand til at skabe de uhyre mængder krigsfornødninger, vil det også til sin tid være i stand til at fremstille uhyre mængder fredstids-fornødenheder. Tyskland har under krigen på de fleste råstof-områder kunnet sætte produktionen væsentligt op, medens man på den anden side i Amerika ser en nedgang i produktionen på mange områder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. december 1942

1942 – 3 kvinder kunne udføre samme arbejde som 27

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsøkonomerne, der vil forenkle bevægelserne under udførelse af arbejdet

Europas første kursus for arbejdsøkonomi er oprettet i København. Det er de to unge ingeniører Mogens Jacobsen og Jørgen Vang-Lauridsen, der har til hensigt at påvise, at man ikke blot kan være uøkonomisk med sine penge, men i lige så høj grad med sine bevægelser – særligt på den daglige arbejdsplads, hvor man både af vane og ukendskab ofte bruger langt mere kraft og energi, end der egentlig er brug for. Denne rationalisering har først og fremmest fundet sted inden for fabriksarbejdet, men ingeniørerne er ikke mindre interesseret i landbrugets arbejde og mener, at der her ligger et stort virkefelt og venter på dem. […]

Husmoderen ødsler sin energi. Denne arbejdsbesparelse kan altså gælde på mange områder?

Ja, som det går i industrien, går det også i hjemmet. Husmoderen, der tilbagelægger flere skridt og bukker sig flere gange end en industriarbejder, ødsler ofte med sin energi, fordi heller ikke hendes arbejdsplads er tilstrækkelig praktisk. Tænk på, hvor mange gange hun må bukke sig, blot hun skal hænge tøj til tørring, og hvor let det hele ville være, hvis hun havde en slags vogn på hjul, hvorpå hun kunne transportere tøjkurven. Mange ting i løkkenet kunne hun udføre siddende såfremt hun f.eks. havde en køkkenstol til at skrue op og ned. Det sparer på kræfterne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1942