Tag: arbejdsanvisningskontor

Skal C.B.’erne også ud og ruske hør?

Jacob Krause Leave a comment

Forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret og Luftværnsmyndighederne

En del aldersrentenydere er stadig på hørruskning i Koldings omegn, og nu er der mulighed for, at også nogle C.B.ere kommer ud til dette arbejde. Der føres i dag forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret i Kolding og de stedlige civile luftværnsmyndigheder om sagen.

Arbejdsanvisningskontorerne har i dag fra ministeriet modtaget et cirkulære om, at udrykningskolonnerne kan tages i anvendelse, men da man som bekendt ikke har udrykningskolonne i Kolding, den nærmeste ligger i Haderslev, har man taget spørgsmålet om C.B.’erne op til overvejelse. Ganske vist har politimesteren afvist en udskrivning af C.B.’ere til landbrugsarbejde, da de har deres faste vagter at passe, og desuden har en stor part af dem deres daglige arbejde ved siden af, og altså nok at gøre. Men der er alligevel en hele del, som kun har deres C.B.-tjeneste, og derfor megen fritid, og de vil vist godt ud og tjene de 15-20 kr. pr. dag, som der kan blive tale om. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1944.

1943 – Reparations-central for tøj fra mindre bemidlede hjem

Jacob Krause Leave a comment

Og husmoder-afløsning til de samme hjem

Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding opretter nu en reparationscentral for tøj fra mindrebemidlede hjem.

Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral har godkendt tøjreparationscentraler som beskæftigelses-foranstaltning for langvarigt arbejdsløse kvinder, og Staten betaler hele arbejdslønnen til de ledige syerske, der beskæftiges herved, plus 20 pc.t heraf til hjælp til de øvrige omkostninger. I Kolding er der foreløbig antaget tre syersker efter henvisning fra Arbejdsanvisningskontoret. Kommunen har stillet lokale til rådighed i guldsmed Guldbrandsens tidligere forretning på Rendebanen og yder tillige lys, brændsel og et mindre beløb til startomkostninger.

Samfundstjenesten, vis formand er fru læge Hvidt, har ladet lokalet istandsætte. Håndværkerne har udført arbejdet enten gratis eller meget billigt af hensyn til det gode formål. Ganske vist står bygningen foran nedrivning, og borgmesteren har kun lovet Samfundstjenesten lokalet til april flyttedag, men man håber så at kunne få et andet lokale.

Det udvalg, der arbejder med sagen, består fru købmand Carl Petersen (formand), fru mejeriejer Beck, fru postmester Baastrup, fru læge Junge Petersen, fru vognmand Harboe og fru restauratør Hejbøl. På mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15 vil centralen være åben for indlevering af tøj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1943.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Jacob Krause Leave a comment

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.

1942 – Der er endnu 2-300 arbejdsløse i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Sidste år og i foråret manglede landbruget arbejdskraft, men nu synes behovet tilfredsstillet, og der fremkommer et overskud.

Beskæftigelses-situationen ligger ikke alt for fast. I et tidsrum kan der være arbejdskraft nok, og i et andet kan det knibe at skaffe folk. For en stor del afhænger det noget af vejret, og arbejdsanvisningskontorerne mærker det straks, når det en tid har været ustabilt, ikke mindst i denne tid, hvor en meget betydelig del af arbejdskraften er sat ind i mosedrift.

Vi har talt med kontorbestyrer Oluf Rasmussen på Kolding Arbejdsanvisningskontor om dette problem, og hr. Rasmussen oplyser, at i modsætning til tidligere har man i år kunnet tilfredsstille efterspørgslen på arbejdskraft. Sidste år var forholdet sådan, at man måtte hente folk ind fra moserne for at kunne skaffe landbruget, hvad det skulle bruge. Men ikke i ét eneste tilfælde har man skredet ind hér i år. “Nu er det sådan”, siger hr. Rasmussen, “at mange kommer og spørger efter roearbejde, men i mange tilfælde kan vi desværre ikke hjælpe, fordi landbruget, efter hvad det ser ud til, har sikret sig arbejdskraft”.

Hvad gør de så?

Arbejdsmuligheder i Gamst Enge

“Det er ikke altid, vi kan gør noget. Vi har sendt nogle ud til Vestkysten til nogle store arbejder dér, men det kan ikke blive ret mange, fordi Esbjerg jo ligger først for. Vi regner med at kunne sætte ca. 25 mand i gang ude i Gamst Enge nu i sommer til de store grundforbedringsarbejder, men jeg kan endnu ikke sige noget bestemt om net, fordi sagen først skal afgøres. Der skulle i hvert fald arbejde til hele sommeren, så vi vil gerne have folk derud. Vi har tidligere taget dem fra Vamdrup, men de sender alle deres folk i tørvemoserne i sommer.”

Situationen er ikke så lys i Kolding

Hvor mange arbejdsløse har Kolding?

“Aah, det er ikke mange. Tallet ligger mellem 2-300, og heraf er knapt halvdelen kvinder. Det er heller ikke let at skaffe arbejde til dem, fordi de i mange tilfælde har lært i en eller anden industri, som nu må køre med stærkt reduceret arbejdskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1942.

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1942 – For mill. af kroner arbejdsmuligheder venter på udnyttelse

Jacob Krause Leave a comment

Beretning og regnskab for L.A.B.’s virksomhed i Kolding i 1941. Møde i L.A.B.’s lokalafdeling i aftes.

Kolding Lokalafdeling af L.A.B. holdt i aftes et ret velbesøgt møde på Missionshotellet, hvor der blev givet oplysninger om såvel det lokale som det landsomfattende arbejde indenfor L.A.B. Indledende skildrede lederen af L.A.B.’s hovedkontor, kontorchef Svend Aage Bruhn, København, L.A.B.’s opbygning og arbejde over hele landet. Der er nu 124 lokalforeninger i Danmark, og arbejdet forgrener sig ud til i alt 1.100 landkommuner.

L.A.B.’s lokale virke i 1941

Formanden for bestyrelsen, landsretssagfører Viuff, aflagde beretning og forelagde regnskabet for 1941 og sagde til indledning, at takket være dygtige og energiske medarbejdere er det, trods ringe kapitalindskud, lykkedes L.A.B. i Kolding at gøre en indsats af betydning i arbejdsløsheds-spørgsmålet, både direkte og indirekte.

Lokalforeningen har nu 240 medlemmer

L.A.B. har i kortere eller længere tid beskæftiget ca. 50 mand, der gennem L.A.B. har fået udbetalt en arbejdsløn på ca. 55.000 kr. Dernæst har L.A.B. i løbet af et par måneder skaffet arbejde til ca. 65 mand med hegnsfornyelse og andet landarbejde samt småarbejde i byen, uden at L.A.B. har haft noget at gøre med arbejdslønnen.

Arbejdsmuligheder for 1½ million

Formanden gjorde derpå nærmere rede for registreringen af arbejdsmulighederne på landet og byggeriet i byen. Dette arbejde resulterede i næsten fuldkommen afskaffelse af arbejdsløsheden indtil frosten begyndte. Vi ligger nu, sagde formanden, inde med oplysninger for ca. 500 gårde omkring Kolding om arbejdsmuligheder for et beløb af 1½ million kr. og med over 50.000 arbejdsdage. Efter de erfaringer, vi har gjort i dette arbejde, tør vi sige, at der på landet omkring Kolding ligger for mange, mange millioner kr. arbejdsmuligheder og venter på at blive udnyttet.

L.A.B.’s arbejde var da også blevet påskønnet fra forskellig side. Formanden sagde videre, at det var L.A.B.’s hensigt til foråret at skabe den bedst mulige kontakt mellem de arbejdsløse og arbejdsmulighedernes udnyttelse, og dette arbejde vil ske i samarbejde med Arbejdsanvisningskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1942.

1941 – I Kolding og på egnen skal 1.100 fejre julen som arbejdsløse

Jacob Krause Leave a comment

De fleste af dem får del i julehjælpen fra arbejdsløshedskasserne.

De vigtigste af de sædvanlige julegoder kan fås igen i år, selv om julen skal fejres noget indskrænket, hvad de materielle ting angår. Men der er også mange hjem, for hvem det ikke er nok, at købmanden har tingene. Her er det vigtigste spørgsmål at få noget at købe dem for. Særlig vil det komme til at knibe med julens mange dejlige ting i de arbejdsløses hjem, foruden at man i disse hjem må mangle den tryghedsfølelse, som giver juleglæde.

Kontorbestyrer Oluf Rasmussen, Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, oplyser, at i alt ca. 1.100 i Kolding og de nogle og tyve oplandskommuner skal fejre julen som arbejdsløse, men det er kun 2/3 af arbejdsløshedstallet i fjor, da der var 1.600. At de 1.100 findes de 8-900 i Kolding og 2-300 i oplandskommunerne. Godt halvdelen af de arbejdsløse i Kolding er arbejdsmænd, og 100 er kvindelige arbejdere. Inden for fagene er der en del ledige malere og også nogle murere, hvorimod der ikke er mange ledige tømrere og snedkere, og i industrivirksomhederne er der så godt som ingen arbejdsløse, for tiden kun 1 inden for tekstilindustrien.

Får alle de ledige del i den ekstra juleudbetaling?

“Det kommer meget an på, i hvilke kasser de står, og hvor meget de selv har indbetalt, men i de allerfleste arbejdsløshedskasser udbetales der julehjælp til de arbejdsløse […]”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1941.

1941 – Ingen øjeblikkelig mangel på landarbejdere

Jacob Krause Leave a comment

Tilbud og efterspørgsel på arbejdskraft viser god balance.

Det var i går skiftedag, en bemærkelsesværdig rolig skiftedag med god balance i beskæftigelses-spørgsmålet. Fra mange egne af Jylland blev det meddelt, at der skiftedes folkehold i normal udstrækning, men der syntes ikke at være mangel på arbejdskraft af betydning noget sted. I øvrigt lader der ikke til at være afskediget så mange landbrugsmedhjælpere som så ofte før ved en november-skiftedag. Muligvis står dette i forbindelse med de mange påmindelser, der i den sidste tid er kommet fra ledende landmænd om betydningen af helårsfæste. Vi spurgte i aftes bestyreren af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, Oluf Rasmussen, hvorledes skiftedagen var gået i Kolding.

Vi har næppe mærket, at det har været skiftedag, lød svaret. Vi har kun haft ganske enkelte forespørgsler fra landmænd, som savnede arbejdskraft, og denne efterspørgsel regner vi med at kunne tilfredsstille, når karlene har haft et par dage at sunde sig i. De fleste vil gerne have en fridag eller to omkring skiftedagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. november 1941.