1941 – Industriens produktionstal uforandret

Industriens produktionstal for december 1940 er opgjort til 91 eller uforandret fra november. I december 1939 var tallet 115. Produktionstallet for 1935 er taget som udgangspunkt. Der har i december været en ret betydelig nedgang i beklædningsindustriens produktion, nemlig fra 111 til 106, og endnu stærkere opgang i træindustriens produktion, der er steget fra 87 til 96. De øvrige forskydninger er af mindre betydning. Bemærkelsesværdigt er det, at der for produktionsmidler som helhed har været en fremgang fra 93 til 95, for konsumvarer derimod en nedgang fra 91 til 90. Det samlede antal arbejdstimer pr. arbejdsdag inden for industrien er for december beregnet til 1.090.000 mod 1.120.000 i november.

Kilde: Hejmdal, 25. januar 1941.