1943 – Havnearbejderne har et hårdt og farligt job

Ved losning og ladning af skibe i havnen er havnearbejderne uundværlige, selv om meget af arbejdet nu sker ved mekanisk kraft. Havnearbejderne har fra gammel tid haft ord for at være kraftkarle, ellers kunne de ikke arbejde ved havnen. De har måttet tage mangen en hård tørn.

Hvor mange havnearbejdere er der ved Kolding Havn?, spørger vi havnearbejdernes formand, Arild Jonsen, under en samtale på Sømandshjemmet, en af havnens faste borge.

“Vi har ca. 100, og vor organisation kan til næste år fejre 25 års jubilæum. Vi har gode arbejdsforhold, bedre end ved mange andre havne. Vi fordeler selv arbejdet mellem os, på den måde, at vi har en listefører på Havnestuen, hvor havnearbejderne bliver tildelt arbejde efter tur. Men vi skal selv holde os til og være der, når nummeret kommer ud. Ellers bliver man sprunget over. For tiden er der nok at lave for de fleste af os.”

Der kræves vel stadig en god fysik af havnearbejderen?

“Ja, men også en god karakter. Drikkeri kendes heldigvis ikke i gammeldags forstand, selv om det endnu hænder, at 3-4 mand deler en halv flaske snaps til frokostpakken. Hvad angår kræfterne, så er det hårdeste arbejde efterhånden overtaget af maskinerne. F.eks. bærer vi ikke mere. Men det er ofte et farligt arbejde, og selv om der ikke på Kolding Havn kan siges at være sket mange ulykker i de senere år, så har der mangfoldige gange været lige ved at ske noget. Det er ikke det arbejde, der ser farligst ud, vi er mest bange for, for i de tilfælde ved man på forhånd, at man skal tage sig i agt. Nej, det er de uberegnelige sammenspil, der skaber ulykkerne.” […]

Hvordan ser De på mekaniseringen?

“Tja, det er jo tidens løsen. Vi har nu tre kraner, og de har tilsyneladende ikke skadet havnearbejdernes så meget, som det så ud til fra begyndelsen. Kranerne har befriet os for meget hårdt arbejde, som vi før havde, og jeg tror ikke, at en nogenlunde mådeholdene mekanisering, som den vi nu har, skader os, men mekanisering til yderlighed, f.eks. en kornsuger, vil vi ikke være glade for”, slutter formanden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad,. 21. oktober 1943