1945 – Planer om udvidelse af De gamles hjem i Kolding

Socialudvalget i Kolding arbejder for tiden med planer om en udvidelse af De gamles hjem ved Vejlevej. Der er mange game på ventelisten. Man har anmodet arkitekt Ernst Petersen om at fremkomme med skitser til de nødvendige udvidelser såvel af de almindelige afdelinger som sygeafdeling og køkken. Hvorledes udvidelsen skal ske, har man ikke taget stilling til, men formentlig bliver der tale om en helt ny fløj. Når skitserne foreligger, vil Byrådet komme til at tage stilling til planerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. april 1945.

1945 – Planer om kirkeudvidelse i Kolding

Med henblik på en udvidelse af Sct. Nicolaj Kirke i Kolding har menighedsrådet ladet arkitekt H. C. Rasmussen, Kolding, udarbejde et interessant projekt. Planerne går ud på nedrivning af nogle går ud på nedrivning af nogle gamle ejendomme syd for kirken i byens centrum. På den ryddede grund opføres et menighedshus, der kan benyttes selvstændigt til kirkelige møder og lignende, idet menighedshuset er sammenbygget med kirkens sydlige korsarm kan gøre fyldest som en tiltrængt udvidelse af kirkerummet. Menighedshuset får en mødesal med 550 siddeplader og i kælderen en konfirmandstue med 170 pladser. Projektet indeholde desuden et forslag om at give kirkens tårn et nyt spir, der bliver 10 meter højere end det nuværende, således at kirketårnet fremtidig bliver 64 meter højt. Projektet blev i aftes forelagt i Kolding Byråd, og skal nu underkastes en sagkyndig bedømmelse.

Kilde: Social-Demokraten, 29. marts 1945.

1945 – En undergrundsbane i København?

Et stadion med plads til 60.000 mennesker.

Formanden for Københavns borgerrepræsentation, direktør A. Fletkjær, som efter indbydelse af Stockholm by opholder sig her for at drøfte en række kommunale spørgsmål, fortalte ved en modtagelse i går om forskellige kommunale problemer for København, der venter på at blive realiseret, når freden kommer.

EN særlig trafikkommission har drøftet en plan om en undergrundsbane i København til 375 mill. kroner. Endvidere planlægger man at udbygge den store Sydhavn og at grave en kanal for store skibe. Foruden bygningen af boliger for at afhjælpe bolignøden og skabe beskæftigelse for befolkningen planlægges en stor kongres- og udstillingsbygning i centrum til 14 mill. kroner med .4000 siddeplader i den største sal.

Arkitekt Hvass har fremsat plan om en stor udstilling i København, der skal åbnes to år efter krigens afslutning. Endvidere foreligger der planer om at udbygge Valby Stadion for 11 mill. kr., så det kan modtage olympiske lege. Der bliver 18 fodboldbaner, og den største får plads til 60.000 tilskuere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. januar 1945.

1945 – Den apostolske kirke vil bygge et ”troens tempel” ved Kolding

Hovedkvarteret flyttes til Kolding og i templet skal der være højskole, forlag, bibel- og prædikantskole

Som tidligere omtalt her i bladet har Det apostolske kirkesamfund i Danmark påtænkt at rejse et ”troens tempel” på gården Kristinesminde’s jorder i Kolding. Der er nu udarbejdet planer og tegninger af udvalget for opførelsen af ”troens tempel” i samarbejde med arkitekt Ch. Gjerrild, Aarhus, og i den anledning er der til kirkens medlemmer og andre interesserede udsendt en brochure med en detaljeret redegørelse for planen.

Det er et stort projekt, der påtænkes gennemført, og man vil forstå, hvilke personlige ofre der må bringes af hvert enkelt medlem af den apostolske kirke, når man hører, at der skal tilvejebringes 200.000 kr. ved en allemands-indsamling, hvilket vil betyde, at alle i kirken gennemsnitlig skal betale 100 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1945.

1944 – Koldings store sal kan rumme 1.600 mennesker

Når den nye teatersal, den gamle sal og foyeren slås sammen

Arkitektkonkurrencen om genopførelsen af Kolding Teater og en modernisering af hele Industriforeningens bygningskompleks fik et udfald, som ingen på forhånd havde tænkt sig. Arkitekt Sigurd Madsen havde indsendt tre af de syv forslag – og de tildeltes 1. 2. og 3.-præmien på henholdsvis 1.500, 1.250 og 1.000 kroner! De øvrige fire forslag var udarbejdet af arkitekterne Ernst Petersen, Hans Chr. Rasmussen, C. Svane og J. Foss Rosenstand.

Naturligvis kom dette resultat som en stor overraskelse for dommerkomitéen, da kuverterne med arkitekt Sigurd Madsens navn blev åbnet lørdag eftermiddag. Dommerne var fuldstændig enige om fordelingen af præmierne, så der blev ikke engang tale om nogen afstemning. Inden kuverterne blev åbnet, spurgte Industriforeningens formand, brandinspektør Johs. Bach, sine kollegaer i dommerkomitéen, hvorledes man skulle forholde sig, hvis en enkelt arkitekt eventuelt fik to forslag præmieret. Der var enighed om, at præmierne skulle tilfalde de tre foretrukne forslag, uanset om en arkitekt derved ville få tildelt mere end én præmie. Der kunne derfor ikke være den fjerneste tvivl om, at Sigurd Madsen skulle have de 3.750 kr., som den samlede præmiesum var. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1944.

1944 – Indvielsen af den nye børnehave i Kolding

Den har kostet 80.000 kr., men så er den også tip-top

I formiddags indviedes Kolding Kommunes nye store børnehave på Haderslevvej i den store, hvide villa overfor Kristkirken. I over et år har en væsentlig ombygning af villaens indre fundet sted, og først i dag har de sidste håndværkere forladt valpladsen efter at have lagt sidste hånd på værket.

Og man må sige, at der er blevet gjort noget ud af denne børnehave. Den er indrettet efter alle kunstens regler – den har også været dyr, alt i alt regner man med, at omkostninger ved køb og ombygninger beløber sig til en 80.000 kr. – men resultatet er derefter. Her er alt, hvad der hører til en børnehave, alt hvad tænkes kan, der kan gøre tilværelsen så lys, let og munter for de små, som muligt.

Mange små finesser

Arkitekt Sigurd Madsen har forestået ombygningen. I samråd med børnehavens leder, frk. Warming, og snedkermester Dybkjær, har han formået at gøre den gamle villa lys og indbydende, og hver eneste krog er udnyttet på bedste måde, til alles tilfredshed. hver ledig plads er udnyttet til skabe eller små “hyggekroge” eller til en lille “købmandshandel”, og selv de store kælderrum er blevet indlemmet som daglige brugslokaler. Her er indrettet en stor og rummelig garderobe, hvor hvert barn i stedet for at have sit navneskilt på den anviste plads har fået et lille mærke klistret på, f.eks. forestillende et lille blad, en lille hund eller noget andet morsomt. Det samme lille mærke går igen også ovenpå, hvor der på barnets bestemt skuffe igen er anbragt samme mærke, som i øvrigt også findes på den enkeltes stoleryg.

I et tilstødende kælderrum er indrettet et stort badeværelse med lange kummer, hvor hvert barn har sit eget. Her er det meningen, børnene skal ordne sig – ikke om morgenen, når de kommer, men før hvert måltid, og når det ellers synes nødvendigt.

Et paradis for de små

I stueetagen ligger selve børnehaven. Den består af to store rum, der er blevet slået ned, og i stedet er der i den ene en stor foldedør, der i påkommende tilfælde kan udgøre det for en mur. Disse to store rummelige lokaler er holdt i en ganske lys pastelfarve og har muntre terracottafarvede gardiner. Men inventaret er det, man imponeres over. Frk. Warming er frøbeluddannet, og gennem flere års ledelse af en stor børnehave i Bogense har hun en god erfaring for, hvordan en børnehaves inventar skal se ud, når det skal være bedst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1944.

1943 – Arkitekt Ernst Petersen fylder 60 år

Arkitekt Ernst Petersen, Kolding, fylder i dag 60 år. Den kendte arkitekt kan omtrent samtidig hermed se tilbage på 25 års virksomhed i Kolding. Han kom til byen i 1918, da han gennem en arkitekt-konkurrence havde fået overdraget opførelsen af Domhuset. Den imponerende og smukke bygning, som her blev skabt, var den egentlige årsag til, at Ernst Petersens virke kom til at falde i Kolding, og den blev indledning til en stor bygge-virksomhed, der har sat sit præg på byen.

Arkitekt Ernst Petersens stil er i al sin enkelthed så karakteristisk ,at det er såre nemt at udpege de bygninger, han har opført i Kolding. Det er efterhånden et meget anseeligt antal. Blandt de største og smukkedes kan nævnes Sparekassens og Nationalbankens bygninger, Købmandsskolen, Sct. Hedvigs Klinik, Immanuelskirken og Odd Fellow-bygningen. I de seneste år har han ombygget og udvidet sygehuset og Almenskolen, opført Centralbiblioteket, aldersrenteboligerne og ‘Socialt Boligbyggeri’. Også privat byggeri har han haft en del af. Således har han opført “Ved Slottet”, “Kongebrohus” og overlæge Djørups og øjenlæge Kjølbyes villaer. Hans byggeri er enkelt og sobert. Han hylder det hensigtsmæssige og synes at foragte overflødig prunk. Gennem sit arbejde har han sat mangt og smukt minde i Kolding, og hans venner vil i dag kunne samles i ønsket om, at han endnu i mange år må kunne arbejde for byens forskønnelse.

Kilde: Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – Genopførelsen af Koldinghus

Kgl. bygningsinspektør Norn foreslår at man allerede nu taget fat på det forberedende arbejde

I anledning af Nationalmuseumsdirektør Poul Nørlunds udtalelser om genopførelsen af Koldinghus og indretningen af en jysk afdeling af Nationalmuseet på slottet, har Jyllandsposten henvendt sig til kgl. bygningsinspektør, arkitekt Viggo Norn, Horsens, der som bekendt har haft meget med Koldinghus at gøre.

Bygningsinspektøren udtaler:

Det glæder mig overordentlig meget, at planerne er kommet frem igen. Jeg synes, det er et bevis for, at direktør Nørlund ikke føler sig som direktør for et københavnsk museum, men som leder for Nationalmuseet i dette ords bedste forstand. I øvrigt har jeg selv fremdraget planerne for Indenrigsministeriet i min beretning over statsarbejder, som kunne iværksættes efter krigen, hvis arbejdsløshedssituationen skulle gøre det nødvendigt. Men det er af allerstørste betydning, at Nationalmuseet tager tanken frem. Det er umuligt at bygge nu, men jeg vil alligevel prøve, om ikke Nationalmuseets ændrede indstilling har smittet, således at man nu kan få Indenrigsministeriet i tale om sagen. Jeg vil foreslå, at man allerede nu tager fat på det forberedende arbejde. Det kræver ingen materialer og koster ikke ret mange penge, men det vil tage et års tid. Det drejer sig om detailopmåling af slotsruinen og om arkivstudier til klarlæggelse af detaljerne i bygningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1943.