I gamle dage var Fastelavn noget helt andet end nu om stunder. Det var et storslået, flere dages æde- og drikkegilde, hvor man på værdig vis sagde farvel til kødet under den lange fastetid. Da var det hele befolkningen, der deltog i optog, skuespil og dans. Nu eksisterer Fastelavn kun på kalenderen og i børnenes verden. Men dér forestår man til gengæld at få noget ud af den. Det så vi i aftes ved Industriforeningens årligt tilbagevendende Fastelavnsfest for børn. Hvor de, morede sig, de små hyrdinder og skorstensfejere, sørøvere og spanioler af begge køn, cowboys, indianere, sommerfugle, og hvad alle de andre brogede kostumer nu kunne være.
Teatersalen viste sig at være alt for lille, dels fordi der var mødt ganske usædvanlig mange op, dels fordi så stor lystighed kræver meget plads. Arrangementerne gik dog alle igennem efter planen, mest på grund af konditor Klaaborgs elskværdige organisationstalent, som er trænet og udviklet efter hans snart mangeårige, fortjenstfulde optræden som legeonkel ved denne specielle lejlighed.
Det begyndte med en festlig indmarch af samtlige kostumerede børn. Hvor er der utrolig mange dejlige og søde unger i Kolding! Og så var de vel endda ikke med alle sammen. Det var et uimodståeligt rørende skue at se de helt små prøve at følge med de større i den påfølgende dans. Det hændte, at et lille nummer blev træt eller blev trådt over tæerne og måtte hen og trøstes hos mor, men det gik altid over. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. marts 1943.