1944 – Nu bliver Tøndervej fin!

Belægges med støbeasfalt ligesom Sydbanegade

Tøndervej mellem kirkegårdsindkørslen og Vesterbrogade har, som bekendt, henligget i støvende muldvarpeskid siden kloakudgravningerne i efteråret. Nu håbede man på at få så megen tjære at vejen kunne få en nødtørftig overfladebehandling, men nu er det gået, som det gør i eventyrene: når man kan vente længe nok, får man sin belønning. Der er uventet blevet mulighed for at sikre sig et parti støbeasfalt til vejen, og Gade- og Vejudvalget vil nu søge Byrådet om den nødvendige bevilling, mellem 70.000 og 80.000 kr.

Gade- og Vejudvalgets formand, fabrikant P. Beirholm, oplyser, at arbejdet skal udføres af det samme københavnske firma, som netop har asfalteret Sydbanegade, og det er meningen, at vejbanen skal omprofileres, hvilket i dette tilfælde vil sige gøres fladere, samtidig med, asfaltbelægningen. Det sydlige fortov skal også sænkes lidt, så Tøndervej vil komme til at fremtræde som en værdig pendant til den fine Bredgade.

Støbeasfaltering kan udføres langt hen på efteråret, så der skulle ikke blive vejrmæssige vanskeligheder ved at få arbejdet udført i denne sæson.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. august 1944

1943 – Endnu er der asfalt nok til vedligeholdelser

Asfalten fra vejen i Viuf blev smeltet om og anvendt igen

Den kraftige rationering også af vejmaterialerne har bevirket, at man flere steder nu er gået over til at hugge den gamle asfalt op fra veje, som alligevel er kommet i en sådan forfatning at de skal have en helt ny overfladebehandling for at blive til vej igen, og sende asfalten til fabrikkerne for at blive omsmeltet og derefter på ny taget i brug. Denne måde af skaffe sig de nødvendige vejmaterialer på er således meget udbredt på Sjælland, og den har også begyndt at finde anvendelse i Sønderjylland.

Vi har talt med amtsvejassistent Buch-Larsen, Kolding, for at høre, om man har interesse for noget sådant, men det synes ikke at være tilfældet, og foreløbig mener hr. Buch-Larsen at være i stand til at klare sig med de tildelinger af tjæreemulsion og tjærede skærver, der bliver ham tildelt. Kun i et enkelt tilfælde har vi benyttet det. Det var ved vejarbejdet i Viuf, hvor vi sendte det ophuggede vejmateriale til Fabrikken Phønix i Vejen – ikke for at få noget i gen, men fordi det kunne anvendes, siger vejassistenten. Vi klarer os med de tildelinger, vi får til vedligeholdelserne, og meget andet arbejde er der ikke. Jeg må sige, at de erstatninger, vi får for asfalten, er ganske udmærket og i øvrigt også fuldt ud anvendelig ved nye veje, det så vi ved overføringen i Børup, der blev færdig for et års tid siden. Den ligger lige så godt i dag, som da den blev lagt an. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. jul 1943.

1943 – Hestevognstrafikken meget hård ved landevejene

Der forestår omfattende reparationsarbejder, når man igen kan få de nødvendige materialer.

Vi har jo hidtil kunnet rose os af, at vi her i landet har haft et ualmindeligt fint udbygget vejnet. Næppe noget andet land i Europa har haft det bedre. Ganske vist har vi ikke haft de store autostradaer, men vore veje har alle været overfladebehandlet, ikke blot hovedvejene, men selv en meget stor del af bivejsnettet har haft tjærebelægning. Som så meget andet lider vejnettet imidlertid også hårdt under krigstiden. Det kniber hårdt at fremskaffe de nødvendige materialer selv til den nødtørftigste reparation. Det bliver kun til, at man kan stoppe de værste huller. Større nyanlæg kan der ikke skaffes materialer til, og de nye veje, der fortsat bliver anlagt rundt omkring, kommer til at fremtræde som landevejen i gamle dage – med grus og sten – og må vente med overfladebehandlingen til bedre tider. Det siger sig selv, at dette medfører, at vejnettet praktisk taget forfalder, og at der, når materialerne igen kan skaffes, vil blive et meget omfattende arbejde med at bringe det i samme stand som før i tiden.

Vi har talt med amtsvejassistent Buch-Larsen, Kolding, der bekræfter, at man kun har materialer til at foretage reparationer med. “Man får – antagelig – det samme kvantum tjæreemulsion til arbejderne, som tilfældet var i fjor, og heraf kommer de to tredjedele inden 1. august og resten efter dette tidspunkt. Det kan lige strække sig til de nødvendige reparationer, og da der ikke kan laves mere, vil det sige, at vejene på en vis måde forfalder”, siger amtsvejassistenten. “De hårde vintre med de mange frostbuler, som ikke alle har sat sig igen, og sliddet i det hele taget, giver os nok at gøre. Men vejene skal jo blive ujævne når vi ikke kan give dem en hovedreparation. Der bliver et stort arbejde en gang med opretning af vejene og med at give dem overfladebehandling på ny.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juni 1943.