1944 – Fortrolig skrivelse II

Indberetning angående den tyske besættelse i Kolding i tiden 2-16. oktober 1944.

[…]

Da det kunne befrygtes, at der som følge af suspenderingen af det danske politi den 19. september 1944 ville opstå uroligheder, vedtog Byrådet at forbyde udskænkning af stærke drikke på byens restaurationer, ligesom man forlangte at to danserestauranter i byen skulle lukke kl. 18.

Dette påbud har værnemagten ikke set med venlige øjne på, og ved skrivelsen af 16. d. m. stilledes forlangende om, at samtlige hoteller og restaurationer med undtagelse af etablissementet: ‘Astoria’ daglig skal holdes åben for den tyske værnemagt til kl. 22, og at der daglig mellem kl. 19 og 22 skal skænkes øl, vin og spirituosa for den tyske værnemagt, herunder civilpersoner med tjenstligt ausweis. […]

Kilde: Uddrag af fortrolig skrivelse, 16. oktober 1944. Borgmesterkontoret (A98), Kolding Stadsarkiv.

1943 – To afteners juleunderholdning

Festlige aftener i Palmehaven og på Astoria til fordel for de fattige hjems jul

Så er vi i julemåneden! Fra nu af og til juleaften skal der sættes fire kryds i kalenderen:

Den 4. december tændes byens juletræ på Axeltorvet, 12. december går nisserne gennem gaderne, 15. december er der jule-underholdning i Palmehaven og 16. december på Astoria.

Alle disse arrangementer skal bidrage til at skabe juleglæde i byens fattige hjem. Ved juletræet hænger som sædvanlig en bøsse, der gerne skal tømmes adskillige gange, og nissernes bøsser er større end nogensinde. Overnisser er naturligvis som tidligere år tømrermester Hans Ludvig Hansen og landsretssagfører Halvor Petersen. Begge nisser har i år 10 års jubilæum som julemænd – og de skulle gerne mærke, at de ikke er blevet mindre populære med årene! Ryk dem i skægget! Denne sjældne oplevelse koster kun en tier. Forhåbentlig bliver der brug for julemændenes reserveskæg! Harmonikassen vil på lang afstand røbe nissernes vagtparade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1943.

1943 – Forlystelseslivet har ikke lidt ved den tidlige lukketid

I gamle dage, da restaurationerne lukkede kl. 1 eller kl. 2, begyndte folk først at møde op ved 22-tiden. Det er ved denne tid, restaurationerne nu skal lukke, idet musikken allerede slutter kl. 21.45, hvorefter lysene dæmpes ned kl. 21.50.

Man skulle tro, at den slags restriktioner ville være skadelige for forlystelseslivet, men det er langt fra tilfældet. Man kunne næsten fristes til at sige tvært imod. Vi har spurgt direktør Christensen, Astoria, der netop har haft premiere på Arne Ras’ kultiverede, softspillende orkester, der hver aften gør stor lykke, om besøget er dalet under undtagelsestilstanden.

“Nej, her kommer hver aften så overvældende med folk”, svarer direktør Christensen, “så man må undre sig. Allerede den første aften da man fik udgangstilladelse til kl. 23, kom folk væltende ind, som om de ligefrem havde stået og ventet på at få lov at komme ud at danske og høre musik. Både søndag eftermiddag og søndag aften var der næsten ikke til at være her for folk, de stod helt ud på trappen, og der var mange, der måtte gå uden at kunne komme ind. Når vi så lukker om aftenen, er folk som blæst bort med det samme. De véd, det gælder om at komme hjem i rette tid. Ret interessant var det også at bemærke i søndags, at der var mange nye ansigter, som vi ikke plejer at se her”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1943.

1943 – Hvad den tidligere lukning betyder i Kolding

Når forlystelseslivet skal begynde en time tidligere.

Naturligvis vil den tidlige lukning fra på mandag i høj grad virke generende for forlystelseslivet. I Kolding kommer det i første række til at dreje sig om Trocadero, Astoria og biografteatrene.

Vi talte i formiddags med direktør Jul. Hansen, Palmehaven-Trocadero, der tillige er formand for Kolding Hotel- og restauratørforening, og spurgte om hans syn på nyordningen.

Hele ordningen er efter min mening ganske forfejlet, svarer direktøren. Den er lagt an på København og ikke provinsen. Hvad vedkommer det provinsen, at sporvognene og S-tog skal standse en time før i København? Jeg bruger da også samme ildebrændsel og samme lys fra 20-23 som fra 21-24. Nu er der ikke andet at gøre, end at vi må prøve på at få folk til at komme tidligere. Hvis det ikke lader sig gøre, kan det resultere i, at vi må indskrænke både musikken og artistoptræden. Kan vi ikke få det til at løbe rundt, må vi simpelthen lukke butikken! Jeg er også bange for, at den tidlige lukning desværre vil være med til at sætte gang i smugkroerne.

Forholdet er naturligvis ganske tilsvarende i Astoria, og de to forlystelsesetablissementer må altså tage afsked med 24-lukningen ved artistpremiérerne på lørdag og søndag aften, der jo plejer at være en stor aften i forlystelseslivet. Det bliver to store aftener!

Både Kosmorama og Biografen spiller som bekendt hver aften kl. 19 og kl. 21. Sidste forestilling vil ikke være til ende kl. 22. Det bliver altså nødvendigt at rykke forestillingerne noget frem, hvis man da ikke foretrækker en eftermiddags- og en aftenforestilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.

1942 – Restaurationernes nytårsaften i Kolding

Der blev rekordomsætning over hele linjen.

Som det allerede kunne ses ved kort rundspørge dagen ført nytårsaften, blev årsskiftet fejret som ingen sinde tidligere i Kolding. Overalt melder man om så stor omsætning, som man aldrig før har haft det. På Astoria fortæller overtjener Forsberg, at der hele aftenen igennem herskede den bedste stemning, og alt forløb pænt og nydeligt fra først til sidst. Ved midnatsslaget sprang bomben med flag og andet pynt, og der blev holdt en tale, hvorefter man sang ‘Der er et yndigt land’. Dondes Band og sangerinden Gitte Gleerup blev hyldet og fik den ene fremkaldelse efter den anden af det begejstrede publikum.

Også på Palmehaven-Trocadero havde alle tiders rekordomsætning, og det var værd at bemærke, at næsten alle var mødt festklædte for at festligholde årsskiftet. Stemningen var fin aftenen igennem, og ved midnatstid trådte direktør J. Hansen frem og holdt nytårstalen, hvorefter man sang ‘Kong Christian’.

Alhambra var ligeledes fyldt til sidste plads og humøret holdt sig pænt inden for rimelighedens grænser lige til lukketid. På Hotel Kolding tilbragte 300 mennesker nytårsaften, og der var orkester både i den store sal og i restaurationen. […] Hotel Royale melder ligeledes om en rekordaften. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1941 – Danse-restauranterne melder fuldt hus nytårsaften

Hver eneste tomme plads vil blive besat i Montparnasse, Trocadero og Astoria.

Interessen for at fejre nytårsaften ude er åbenbart større i år end nogensinde tidligere, og byens tre danserestauranter kan allerede nu melde alt optaget. Direktør Christensen, Astoria, udtaler på vor henvendelse, at man aldrig nogensinde har været udsat for, at der blev udsolgt så tidligt. Allerede i aftes var hver eneste stol i salen forudbestilt, og der er nu kun ganske få pladser tilbage i restauranten. På Montparnasse er pladsbilletterne også revet bort, oplyser direktør Holmen Thomsen, og det samme er tilfældet for Trocadero og Palmehaven. Her er alle lokaler allerede beslaglagt ved forudbestilling, noget man aldrig tidligere har oplevet på så tidligt et tidspunkt. Og der er allerede nu bestilt flere supper end vi overhovedet serverede sidste nytårsaften, føjer direktør Juhl Hansen til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – Den store jule-jazz koncert

Finder sted den 14. december i Industriforeningen – programmet tilrettelagt.

Som meddelt, agtes der i lighed med sidste år afholdt en julejazzkoncert, hvis hele indtægt tilfalder byens fattige. Det blev i går besluttet at holde koncerten den 14. december kl. 14. pr. Industriforeningen. Orkestret bliver på otte mand og det vil spille et udsøgt program under Trocadero’s kapelmester Knud Møllers ledelse. Orkestret er sammensat dels af musikere fra Trocadero dels fra Astoria og fra byen. Det bliver følgende: Knud Møller (saxofon og violin), pianist Rasmussen, V. Sørensens (trommer), M. Christensen (b-saxofon), J. Hjorth (trompet), A. Sommer (es-saxofon), S. Norring (trompet) og L. Petersen (bas).

Programmet bliver følgende:

1. afdeling: ‘Bugle call rag’, ‘Lime-house blues’, ‘Mood Indigo’, ‘Caravane’, ‘China Boy’, ‘potpourri over børnesange i jazzarrangemente’. Derefter optræder skuespiller Palle Hagemann fra Trocadero.

2. afdeling: ‘You rascal, you’, ‘Trumpet-toot’, ‘Spooky takes af holiday’, ‘Swingin’ in the Rockies’, ‘Dinah’ og ‘Tiger rag’.

Der er, som man vil se, et rigtigt swing-program, som først og fremmest kalder på ungdommen, men også mange ældre vil sikkert kunne få fornøjelse af at høre vor tids musik. […] Billetsalget til koncerten i Industriforeningen bliver åbnet en af de første dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. november 1941.

1941 – To timers luftalarm i Kolding lørdag aften

Et par tusinde Koldingensere var pludselig afskåret fra at komme hjem. – En nat i byens hyggeligste beskyttelsesrum.

Når talt skulle være, så kunne det egentlig ikke komme mere betids. Sådan ræsonnerede i alt fald en del ægtemænd, som lørdag aften kl. 22, da sirenerne varslede luftalarm, var til generalforsamling eller andre vigtige møder. De fik pludselig forærende den allerbedste undskyldning for ikke at komme tidligt hjem, de overhovedet kunne ønske sig. Det er ikke alene en pligt men ovenikøbet forbundet med bødeansvar ikke at søge beskyttelsesrum straks, sirenerne har lydt. Og på de tre minutter, der levnes borgerne til dette formål, var der adskillige, som fandt endog meget hyggelige beskyttelsesrum. Alarmen indtraf på et tidspunkt, hvor forlystelseslivet, ikke mindst på grund af 1. november-dagen, florede kraftigt, og mindst et par tusinde Koldingensere i Kosmorama, biografen, Mortparnasse, Astoria, Trocadero o. m. fl. steder så sig pludselig afskåret fra at komme hjem enten de ønskede det eller ej.

Hjem med Napoleonskager kl. 0.30.

Luftalarmen vendte i nogen grad op og ned på alt; herom vidner følgende lille episode. Da den stigende hyletone kl. 0.20 forkyndte afvarsling, tumlede to af byens kendte borgere ud fra en restauration med fire napoleonskager i en indpakning, der egentlig ikke tydede på, at beskyttelsen havde været helt effektiv. De herrer var af deres respektive koner blevet sendt ud efter lidt kager lidt før kl. 22, og uheldet (!) ville, at luftalarmen varsledes, netop som de befandt sig ud for restauranten. De var på det rene med, at de tre minutter ikke var tilstrækkelig til at nå hjem, og så – ja, så dumpede de ind til et prominent fødselsdagsselskab, der inviterede dem med i laget, og gildet fortsattes i restaurationens køkken, der for 2 timer og 20 minutter måtte påtage sig funktion af beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. november 1941.