1945 – To bombe-eksplosioner i Kolding i nat

Herremagasinet Carlton og vagtværnets udrykningsbil bombesprængt.

Med en times mellemrum indtraf i nat to voldsomme eksplosioner i Kolding. I begge tilfælde skete der omfattende ødelæggelser.

Den første eksplosion skete ved 23.30-tiden og ramte det kommunale vagtværns udrykningsvogn, der holdt på gaden uden for vagtlokalet på Rådhuset. Ved eksplosionen blev vognen fuldstændig splittet ad.

Ved eksplosionen blev en mængde ruder i Rådhuset knust. En af vognens skærme blev slynget ind gennem et kældervindue. I vaglokalet sad en del af mandskabet og spillede kort. Kortene blev flænget af den byge glassplinter, der føg ind i stuen, men ingen af mandskabet fik så meget som en rift.

Nøjagtig en time senere fulgte den anden eksplosion, der ramte ejendommen Munkegade 2, hvor herreekviperingsforretningen Carlton, der ejes af firmaet J. P. Bek, Kolding, har lokaler. Hele forretningen ødelagdes, og skaden er betydelig, men ingen mennesker kom til skade …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. januar 1945.

1945 – Bombe-eksplosioner i Holger Hansens garage-anlæg

Ved 21-tiden i aftes lød der nogle voldsomme brag i Kolding fra vognmand Holger Hansens garage-anlæg, Haderslevvej 145. Ved eksplosionerne ødelagdes en kølebil og en lastvogn, ligesom garagen blev en del molesteret. Der var lagt en bombe på endnu en kølebil i garagen, men den eksploderede ikke og blev uskadeliggjort …

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1945.

1944 – Hitlers chef-adjudant død efter attentatet

General Schmundt bisat ved højtidelighed i Tannenberg
Chefadjudant hos Føreren og chef for hærens personalekontor, infanterigeneral Rudolf Schmundt afgik den 1. oktober ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrog dig ved attentatet mod Føreren den 20. juli. Til ære for den afdøde, som i mange år har hørt til Hitlers snævre militære medarbejdere, havde Føreren givet ordre til begravelse på statens bekostning.

Højtideligheden fandt sted i går eftermiddag i Rigsæresmindesmærket ved Tannenberg, hvor generalfeltmarskal Busch på Førerens vegne gav udtryk for hele det tyske folks sorg. Talrige fremtrædende repræsentanter for værnemagt, parti og stat overværede højtideligheden.

Kilde: Nationaltidende, 8. oktober 1944.

1944 – Bombe-attentat ved Christiansfeld

Der er natten til mandag foretaget bombeattentater mod smedemester Anders Gjertholms smedje i Faustrup ved Christiansfeld. Kl. 1.45 eksploderede to bomber i værkstedet, hvis tag blev delvis ødelagt, ligesom der skete en del skader på maskiner […] Kl. 2.15 eksploderede to bomber i smedemester Martellus Blenners værksted i Vandling. Også her blev taget beskadiget og flere maskiner ødelagt.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1944.

1944 – Kolding Byråd mindes katastrofens ofre.

Byrådet har tilbudt at bekoste alle tre begravelser.

Ved begyndelsne af Kolding Byråds møde i aftes omtalte borgmester V. Juhl i følgende ord bombekastrofen på Kolding Folkeblad og dens ofre:

Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne omtalte den ulykke, der ramte byen natten mellem fredag og lørdag. jeg siger med velberåd hu “ramte byen”, for naturligvis ramte den først og fremmest de familier, der mistede deres kære, men jeg tror at turde sige, at den skændselsdåd, der blev udøvet, føles af os alle som noget, der berører hele byen. Det bliver muligvis ikke opklaret, hvem det er, der har været samvittighedsløse nok til at ville forholde denne “dåd”, der har kostet tre menneskeliv, men forhåbentlig vil deres samvittighed give dem den straf, de ikke måtte få fra de offentlige myndigheder.

Tilsyneladende har der overhovedet ingen baggrunde været for den handling, der er udført. Formodentlig er det vilkårligt, at netop Kolding Folkeblad, blev udset til genstand for denne aktion. Vi véd alle, at bladet i enhver henseende har optrådt korrekt og neutral i tråd med den korrekte linje, redaktør Therkilsen altid har fulgt.

Vi deler alle den sorg, der har ramt fru Therkilsen og hendes børn og fru Gejlager. Byrådet har ønsket, at alle tre begravelser måtte blive afholdt af byen, men bladet har selv ville sørge herfor, og det må vi naturligvis respektere. Vi må da nøjes med at tænke på de efterladte og at være med til at vise dem den sidste ære. Det vil være naturligt i denne sal særligt at mindes redaktør Therkilsen, der i fire år deltog i Byrådets arbejde. Vi er endnu en del, der dengang arbejdede sammen med ham, og vi véd, at byens ve og vel lå ham meget på sinde. Han var en god, dansk mand, der altid kæmpede med åben pande. Vi vil bevare mindet om ham, og hans unge datter og portner Gejlager.


Byrådet påhørte stående mindetalen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1944.

1944 – Bombeattentatet mod Kolding Folkeblad

Tre dødsofre for bomben i den tekniske afdeling.

Tre sagesløse mennesker dræbt – et bladhus lagt i ruiner. Vi, der står tilbage, kan endnu knap fatte, hvad der er sket, endsige hvorfor det skulle ske. Og jo mere vi lader tankeren tumle med det ufattelige, des mere knuger meningsløsheden os. Denne nat vil stedse i Folkebladets historie stå som det mørkeste kapitel. I dag kan vi kun mindes vore døde og søge trøsten i, at de døde under opfyldelsen af det, der for dem var mere end en pligt. De satte livet til under forsøget på at værge det blad, der betød så meget for dem. De faldt som ofre for en udåd, som tidens råhed har skyllet ind over Danmark.

Vi mindes de døde, bladets redaktør, hvis manddomsværk det blev at skabe det blad, vi alle kender, hans unge datter, der ængsteligt spejdede stod ved vinduet i den mørke nat, og bladets samvittighedsfulde portner, der sammen med sin chef uforfærdet gik ind i den bygning, som sekunder efter begravede dem begge. Den dybeste medfølelse samler sig om de ramte familier og alle de pårørende. Her er sket det uoprettelige, det, der aldrig kan heles. Vi andre, deres medarbejdere, står stumme over for dette, men i dag, da vi atter søger at bygge op på resterne af det, der var, må vi tale om det, som bladet, den store læsekreds og vi har mistet.

Redaktør N. E. Therkildsen kom som redaktør til Kolding Folkeblad med en alsidig uddannelse bag sig, og det viste sig hurtigt, at han prægede sit blad, fordi han elskede sit arbejde. Trods alle de mange andre hverv og interesser, han havde at varetage, gik bladet frem for alt. Derfor voksede det under hans hænder. Han gav det hele sin rige arbejdskraft, han forstod at gå foran, både i det rent faglige og som chef. Stilfærdigt og uden store ord skete det, men det skete hver dag, og hver time på dagen var bladet i hans tanker. Han lærte os, at et blad ikke blot er en nyhedsbringer, men et instrument, hvorpå der kan spilles på mange strenge. Han indprentede os nøjagtighed i stort som i småt, han forstod at skære gennem mange af tidens snørkler og nå ind til det, der for enhver, som har med offentlig virksomhed at gøre er selve sagen: at skille avne fra kærne, at få det væsentlige frem i enhver sag, stor som liden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.