1945 – Bombeattentatet på Kolding Højskolehjem opklaret

Det blev foretaget af tre unge Koldingensere, der fik held til at undslippe

Thomas Eli Pedersen, Runddelen 39, Kolding, oplyser i dag, at bombeattentatet på Højskolehjemmet, som nu afdøde Gustav Lumbye var sigtet for, blev foretaget af tre unge Koldingensere: Harry Jensen, Tøndervej, Aksel Ehrenreichsen, Kongebrogade og Holger Iversen, Langelinie. De lavede en bombe af et metalrør, tilloddet i enderne, fyldet med lynsats og med anboret fængshul og lunte. Attentatet blev planlagt til en dag, da højere tyske instanser var på højskolehjemmet, og på tidspunktet for aftenspisningen, idet man regnede med, at bombens slagkraft havde været større.

Forsøget blev foretaget fra Gråbrødregade. En af deltagerne blev posteret ved døren for at spærre denne, medens de to andre fik til opgave at antænde bomben. Efter at lunten var antændt og havde hvæset lidt, gik ilden ud, og man overvejede nu om man skulle afmontere den og bruge en nu og bedre fængsnor; men tiden var kostbar, og der blev atter sat ild til den nu kun korte væge. Da denne havde fænget, lød signalet: “Væk, væk!”. Manden ved døren nåede et lille stykke ned ad gaden. De to andre løb på to spadserende på hjørnet af Jernbanegade og råbte: “væk, væk!”, og i samme øjeblik skte eksplosionen. Det lykkedes alle tre attentatmlnd at forsvinde i mængden.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. juni 1945.

1945 – Rommel begik selvmord for ikke at blive hængt

Var medskyldig i attentatet på Hitler

Feltmarskal Rommel døde ikke i sin seng som følge af de sår, han havde fået under et luftangreb på hans bil. Han skød sig og undgik på denne måde at blive stillet for folkedomstolen og hængt for deltagelighed i attentatet på Hitler sidste år. Denne oplysning om Rommels død har allierede officerer modtaget af hans nære ven og tidligere stabschef generalløjtnant Beyerlein. Hitler mente, at Rommel var medskyldig i attentatet og gav ham lejlighed til selvmord. Beyerlein fortæller, at Rommel opholdt sig på sit landsted i september sidste år, da der ankom en kurer. Denne overrakte Rommel en pistol med ordene: “Gør brug af denne. I modsat fald vil De blive stillet for folkedomstolen”. Rommel var på det tidspunkt netop ved at komme sig efter et kraniebrud. Det er Beyerleins faste overbevisning, at Rommel var impliceret i attentatet mod Hitler. “Rommel vidste for to år siden, at Tysklands eneste mulighed for at overleve krigen lå i åbent at indrømme at de allierede havde det i saksen og så se at komme ud af krigen hurtigst muligt” udtaler Beyerlein.

Kilde: Demokraten, 25. juni 1945

1945 – Attentaterne i Sønderborg

8 frihedskæmpere udførte attentatet ved slagtermester Kurzkes forretning. De nægter at kende noget til de to andre attentater. Motivet var utilfredshed over, at der “ikke skete noget”.

Efter et intenst arbejde, hvor hele styrken var sat ind på samme opgave, er det i går lykkedes kriminalpolitiet i Sønderborg at afsløre mændene til i det mindste et af bombeattentaterne i Sønderborg. Det viste sig at være 8 mand, der alle var med i modstandsbevægelsen og hvoraf de 7 i korte eller længere tid har siddet i tyske koncentrationslejre eller i Frøslev, idet de havde været aktive i modstandskampen før den 5. maj. Kriminalpolitiet anholdt i går ved middagstid 3 sønderborgere, chauffør J. Elnef, arbejder F. Mønster og maskinarbejder Alfred Christensen. De fik forelagt et menget tungt vejende bevismateriale, og skønt de i begyndelsen hårdnakket nægtede at kende noget som helst til bombeattentaterne, skiftede de efterhånden mening og tilstod omsider, at det var dem, der havde sprængt slagtermester Kurzkes forretning. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 19. juni 1945

1945 – Planlagt attentat mod Montgomery i København

Hvis mytteriet på Sundholm var lykkedes, ville Schalburg- og Hipofolkene myrde en række kendte mænd for hver dødsdom, der afsiges.

I forbindelse med afsløringen af komplottet på Sundholm har en tidligere SS-mand, Børge Petersen, fortalt, at hovedmanden for den berygtede Schiølergruppe, Ib Gerner Nielsen, også have planlagt at kaste en håndgranat mod marskal Montgomery ved dennes indtog i København.

Han havde taget opstilling i et hus på Amagerbrogade med en håndgranat i lommen, men da han så det store opbud af frihedskæmpere, opgav han sin bestialske plan. Flere af de implicerede i det planlagte kup på Sundholm har aflagt delvis tilståelse, og et sprængstoflager i Fælledparken, som de havde aflagt tilståelse om, er fundet på den angivne plads. Hvis mytteriet var lykkedes, var det meningen, at så snart den første dødsdom var afsagt, ville gruppen myrde fem kendte borgere og derefter for hver ny dødsdom fordoble antallet af clearings-ofre.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. juni 1945.

1945 – Koldings borgmester skulle ryddes af vejen

En tilståelse af stikkersken Jenny Holm Borgmester V. Juhl udtalte i Kolding Byråds møde i aftes, at det nu er lykkedes ham at skaffe positive beviser for, at den arresterede vognmand Ejner Kanne, Kolding, er hovedmanden for de rygter, der i den seneste tid har været i omløb om borgmesteres person. Borgmesteren oplæste endvidere en rapport fra sikkerhedspolitiet af et forhør i Aarhus, hvor stikkersten Jenny Holm havde tilstået, at det var besluttet, at borgmesteren, den offentlige anklager i Kolding, landsretssagfører Lynæs og lederen af det kommunale vagtværn, fuldmægtig Castberg, skulle ryddes af vejen af en terrorgruppe, ledet af tyskeren Poul Lensing. Attentaterne skulle ske, når der var blevet mere ro efter kapitulationen.

Kilde: Fredercial Social-Demokrat, 30. maj 1945

1945 – To bombe-eksplosioner i Kolding i nat

Herremagasinet Carlton og vagtværnets udrykningsbil bombesprængt.

Med en times mellemrum indtraf i nat to voldsomme eksplosioner i Kolding. I begge tilfælde skete der omfattende ødelæggelser.

Den første eksplosion skete ved 23.30-tiden og ramte det kommunale vagtværns udrykningsvogn, der holdt på gaden uden for vagtlokalet på Rådhuset. Ved eksplosionen blev vognen fuldstændig splittet ad.

Ved eksplosionen blev en mængde ruder i Rådhuset knust. En af vognens skærme blev slynget ind gennem et kældervindue. I vaglokalet sad en del af mandskabet og spillede kort. Kortene blev flænget af den byge glassplinter, der føg ind i stuen, men ingen af mandskabet fik så meget som en rift.

Nøjagtig en time senere fulgte den anden eksplosion, der ramte ejendommen Munkegade 2, hvor herreekviperingsforretningen Carlton, der ejes af firmaet J. P. Bek, Kolding, har lokaler. Hele forretningen ødelagdes, og skaden er betydelig, men ingen mennesker kom til skade …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. januar 1945.

1945 – Bombe-eksplosioner i Holger Hansens garage-anlæg

Ved 21-tiden i aftes lød der nogle voldsomme brag i Kolding fra vognmand Holger Hansens garage-anlæg, Haderslevvej 145. Ved eksplosionerne ødelagdes en kølebil og en lastvogn, ligesom garagen blev en del molesteret. Der var lagt en bombe på endnu en kølebil i garagen, men den eksploderede ikke og blev uskadeliggjort …

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1945.