1945 – Attentaterne i Sønderborg

8 frihedskæmpere udførte attentatet ved slagtermester Kurzkes forretning. De nægter at kende noget til de to andre attentater. Motivet var utilfredshed over, at der “ikke skete noget”.

Efter et intenst arbejde, hvor hele styrken var sat ind på samme opgave, er det i går lykkedes kriminalpolitiet i Sønderborg at afsløre mændene til i det mindste et af bombeattentaterne i Sønderborg. Det viste sig at være 8 mand, der alle var med i modstandsbevægelsen og hvoraf de 7 i korte eller længere tid har siddet i tyske koncentrationslejre eller i Frøslev, idet de havde været aktive i modstandskampen før den 5. maj. Kriminalpolitiet anholdt i går ved middagstid 3 sønderborgere, chauffør J. Elnef, arbejder F. Mønster og maskinarbejder Alfred Christensen. De fik forelagt et menget tungt vejende bevismateriale, og skønt de i begyndelsen hårdnakket nægtede at kende noget som helst til bombeattentaterne, skiftede de efterhånden mening og tilstod omsider, at det var dem, der havde sprængt slagtermester Kurzkes forretning. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 19. juni 1945

1944 – Pennen og bomben

For fjerde gang er et dansk blad bleven lagt i ruiner ved en bombeeksplosion. Først Aalborg Stiftstidende og Fyens Stiftstidende og nu de sidste dage Vejle Amts Avis og Kolding Folkeblad. Men for første gang har disse attentater kostet menneskeliv, redaktør Therkilsen og hans datter og bladets portner.

Uendelig tragisk og meningsløs er disse menneskers død. Nogen årsag til netop at bombe Kolding Folkeblad eller noget af de andre hjemsøgte blade kan vist ingen se. De har alle stået på et nationalt dansk og folkeligt frisindet grundlag hele denne vanskelige periode igennem. Men der må altså være dem, der har følt hadet flamme netop mod disse blade – eller måske mod danske blade i almindelighed, så de fire ødelagte er tilfældigt udvalgte – og har troet, at bomben kunne lamme pennen.

Det vil ikke ske. Der kan ødelægges værdiger, og der kan udslettes menneskeliv, men den idé, pennen tjener i danske presse, kan ikke nås med vold og terror. Visheden derom er den blomst, dansk presse lægger på redaktør Therkilsens båre.

Kilde: Hejmdal, 20. september 1944

1944 – 9. april 1944

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.