Ved hjælp af en hævert stjal han benzin fra parkerede biler
Da nattevagten på sin sædvanlige runde natten til lørdag og søndag ved 1-tiden kom til automobilhandler Carl Jacob Jensens gård i Jernbanegade i Kolding, hørte han det pusle mellem de parkerede biler. Da han så nærmere efter, opdagede han, at det var en forhenværende Kolding-købmand, som i den senere tid havde beskæftiget sig med automobilhandel, der var i færd med ved hjælp af en gummislange og en hævert at tømme benzin fra de parkerede biler over ti en medbragt dunk.
Nattevagten førte købmanden til politivagten, og i går var han fremstillet i grundlovshforhør, hvor han tilstod at han tre gange i alt har forsøgt denne fremgangsmåde og hver gang fået 20-30 liter benzin. Benzinen indbragte ham 1,50 kr. pr. liter. Ha blev fængslet for 4 dage.
Kilde: Lolland-Falsters Social-Demokrat, 3. september 1940