1945 – Hejlsminde Sukkerroetørreri nedbrændt

Brandskaden andrager ca. 100.000 kroner.

Søndag middag nedbrændte Hejlsminde Sukkerroetørreri, hvor der forarbejdes og tørres roesnitter til kaffe-erstatningsindustrien. Ilden menes opstået ved kortslutning.

Den store bygning, der ligger mellem havnen og badehotellet, var hurtigt omspændt, og blev et let bytte for flammerne, da alt var knastørt. 15-20 Kolding-roere, som var på instruktionskursus i Hejlsminde og netop stod og skulle ind på hotellet og spise til middag, kom til stede og deltog i redningsarbejdet, og de lykkedes at få bjærget et halvt hundrede sække tørrede roesnitter ud af ildhavet.

Der mødte brandværn fra Hejls, Vejstrup, Aller og Christiansfeld. De ankom med gjaldende hornsignaler og mange af brandfolkene med blinkende ordner på uniformerne. Man begyndte at oversprøjte brandstedet med vand, man da sprøjten efter nogen tids forløb måtte give op på grund af benzinmangel, opgav man videre slukning som forgæves. Den store fabriksbygning, hvori der foruden gulvet var to loftsetager, nedbrændte til grunden sammen med et tørreanlæg, hvorimod et andet tørrerianlæg menes nogenlunde ubeskadiget. Det samme gælder vaskeri og skæreri samt kedelhus og dampkedel underneden. Også stuehuset blev reddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1945.

1943 – Koldingenserne tog ud i Pinsen

Selv om 2. Pinsedag gav en del regn, var restauratørernes besøg over forventning

Det kom unægtelig bagpå de fleste, da det begyndte at fugte lørdag aften. Var det mon optakten til en våd Pinse, eller var det kun en forbigående regn. Man rådførte sig med barometret, der stod rest fast mellem “foranderligt” og “smukt”. Det kunne blive til hvad som helst, og det blev over forventning, selv om det satte ind med nedbør igen 2. Pinsedags eftermiddag og aften. I alt fald var vejret betydeligt bedre end på de samme helligedage i fjor.

Pinsemorgen oprandt strålende og med høj himmel. En mængde mennesker var tidligt på benene for at se solen danse. I de tidligere morgentimer gik allerede en stadig strøm af cyklister og morgenduelige vandrere ud ad vejene, nogle mod skoven, andre mod stranden, sådan blev det ved resten af dagen. Regnen i går eftermiddag var naturligvis en streg i regningen for de sommerglade mennesker og ikke mindst for restauratørerne. De sidste priste sig dog lykkelige, at det først begyndte at dryppe sent. For de flestes vedkommende var Pinsen reddet, og alligevel var det ærgerligt.

Tilfredshed over hele linjen

Vi forhørte os i aftes på nogle af omegnens restauranter og badhoteller for at få et billede af de to helligdages forløb. Fru Grün i Strandhuse var godt tilfreds. “Det har været helt overvældende”, sagde hun. “Vi havde ikke regnet med så stor en Pinse, men der har været næsten fuldt hus ustandseligt, så vi er glædeligt overrasket”. Også på Marielund, på Christiansminde, Løverodde og Bramdrupdam Kro var man tilfreds med Pinsen. Der havde været mange gæster begge dage. På Bramdrup-Skov restaurationen havde Arbejdersangforeningen sunget Pinsemorgen for en mængde morgenduelige Koldingensere, der var taget ud for at se solen danse. Hejlsminde og Gravenshoved Badehoteller havde ligesom fru Eriksen på Strandgårdens Sommerpensionat haft stort rykind. Der havde været mange gæster, som havde slået sig ned for de to dage, men enkelte andre steder havde besøget været noget mindre end ventet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. juni 1943.