1945 – Fronten midt gennem Berlin

Medens kamplarmen fylder rigshovedstadens gader, fortsættes livet under krigens love. Trafikmidlerne er delvis i drift. Fabrikkerne arbejder for at forsyne hæren og befolkningen. Endog under artilleribeskydningen arbejdes der tappert videre. Med opbydelse af alle kræfter drages der også omsorg for befolkningens forsyning. Det er blevet gjort muligt for Berlins indbyggere at foretage større forrådskøb. Husmødrene besørger deres indkøb til trods for krigens larm. I de kvarterer, der ligger under vedvarende beskydning, er kældrene blevet nød- natkvarterer. Fronten går i dag igennem rigshovedstaden.

Kilde: Nationaltidende, 27. april 1945

1942 – Der kæmpes ikke mere i selve Stalingrad

Hele det egentlige byområde på tyske hænder.

Berlin, INT, lørdag formiddag.

I militære kredse i Berling vender man sig i dag skarpt mod de udenlandske meddeleser om, at de tyske angreb mod Stalingrad skulle have tabt sin kraft. Det er rigtigt, udtaler man, at angrebet mod Stalingrad ikke længere gennemføres med samme styrke som for blot en måned siden, men dette skyldes ikke de russiske modangreb, men udelukkende den omstændighed, at hele det egentlige byområde ved Stalingrad nu er på tyske hænder. Der kæmpes ikke længere i selve Stalingrad. De episoder, der forekommer under de tyske udrensningsaktioner, når de tyske soldater støder på russiske småafdelinger, der har ligget skjult i husenes ruiner, ofte i flere dage uden mad, kan ikke kaldes kamp. Ejheller udspiller der sig kampe af nogen betydning mellem de tyske tropper og de russere, som det i nattens mulm og mørke lykkes at sætte over Volga i både og småpramme. De kampe, der for øjeblikket finder sted ved Stalingrad, er, betoner man, uden betydning for helhedssituationen ved Østfronten, hvilket også fremgår af, at Stalingrad i går for første gang i halvanden måned ikke blev nævnt i værnemagtsberetningen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. oktober 1942.

1941 – Desperat forsvar af Moskva

Berlin synes forberedt på, at det kan vare nogen tid endnu, inden byen falder, men dens skæbne er beseglet.

Stalin-regeringen har åbenbart til hensigt at forsvare Moskva med alle midler. Mænd og kvinder deltager i forsvaret. Der bygges barrikader i gaderne, huse omdannes til små fæstninger, og alle, der ikke deltager i forsvaret, er blevet sendt bort fra området. DNB meddeler over Amsterdam: Efter hvad Londons Radio meddeler, bliver der langs de landeveje, som fører til den sovjetrussiske hovedstad, anlagt nye forsvarslinjer. Moskvas forstæder er blevet fuldstændig forvandlede som følge af de her anlagte forsvarsanlæg. STB meddeler over Helsingfors, at man over en radiostation i Moskva har hørt en speaker sige:

Hver morgen kan man konstatere, hvorledes de yderste forsvarslinjer har fjernet sig længere og længere fra byens centrum. Snart vil Sovjethovedstaden være omgivet af en ring af forsvarsværker, der forbinder gade til gade. Bag forsvarslinjerne uddannes nye mænd og kvinder, hele borgerkrigens strategi, tages nu i tjeneste.

Forsvarerne uden militær uddannelse

I en STB-korrespondance fra Berlin i dag hedder det: Moskva forsvares nu i det væsentligste af reservetropper, hastigt uddannede mænd og kvinder, der praktisk talt er uden militær uddannelse. Byens skæbne kan betragtes som beseglet, selv om dette ikke behøver at betyde, at byen vil falde omgående. Man minder om, at Madrid holdt sig længe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. oktober 1941.

1941 – Russerne truer med at brænde Leningrad

De forsvarer sig med dødsforagt, som ikke har set sit sidestykke i en moderne krig.

Hele den sovjetrussiske Østersøflåde deltager i Leningrads forsvar, og der foreligger udtalelser om, at det kan vare uger før byen falder, men det synes at knibe med levnedsmidler. Døgn efter døgn skrider det forfærdende drama frem. Der kæmpes om hvert eneste hus og bogstavelig talt hver fodsbred jord. Russerne forsvarer sig med en dødsforagt, som overgår alt, hvad den moderne krigshistorie hidtil har kunnet opvise. ‘Exchange Telegraph’ i London bringer i et telegram fra Moskva et opråb til Forsvarsrådet i Leningrad. Det hedder deri:

Vi vil forsvare Leningrad, som aldrig en by nogensinde i historien er blevet forsvaret. Tyskerne vil aldrig erobre byen, og de vil, hvis deres indmarch lykkes, kun finde en brændende ruin. […]

Kilde: Kolding Social-Demokrat, 19. september 1941.