Tag: beredskab

1944 – Parole fra Luftværnet: Enhver borger skal medvirke ved bekæmpelse af katastrofebrande

Jacob Krause Leave a comment

Der skal nu træffes fornødne brandværnsforanstaltninger til imødegåelse af fladebrande – 40 nye motorsprøjter til Københavns Brandvæsen, 10 branddamme, 30 observationsposter. Hver indbygger skal kunne hente 10 kilo sand og en svaber i særlige depoter.

I Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense skal der nu træffes meget vidtgående foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrande og ildstorm, der må sammenlignes med en naturkatastrofe, og som opstår,, når fladebrande raser og med en temperatur på 400 grader udrydder alt levende. Mennesker foraskes som i en krematorieovn, og intet beskyttelsesrum kan modstå den glødende luft, end ikke de nye bunkers.

Kun et organiseret overmægtigt brandvæsen kan med bistand af tusinder af borgere forhindre en så alvorlig følge af luftangreb, og for at være forberedt på enhver eventualitet har Statens Civile Luftværn forleden i et cirkulære til alle luftværnschefer udsendt en parole om de omfattende forholdsregler, der skal træffes så hurtig som muligt.

Det drejer sig om den hidtil største udvidelse af brandtjenesten herhjemme, idet tusinder af frivillige, ja i en virkelig katastrofesituation, hver enkelt borger skal medvirke ved meldetjenesten, observationsarbejdet, brandpatruljeringen eller selve slukningsassistancen, der skal varetage mange forskellige opgaver af nye art. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 12. december 1944

1944 – Kolding har nu 65 unglotter

Jacob Krause Leave a comment

Nyt kursus begynder på fredag

Efter at unglotterne i sommerens løb har drevet friluftsøvelser, hvorved de bl.a. har lært deres by nærmere at kende, undersøgt, hvor tilflugtsrum og meldesteder findes, og fundet de offentlige bygninger samt lært meget andet, tager de nu på vinterens kursus, der bliver delt i fire hold.

Det ældste hold, hvoraf enkelte har været med i tre år, fortsætter med de retningslinjer, der er vedtaget af hovedbestyrelsen for DKB, således at de kan få stjerne hæftet ved deres unglottenål.

De unge, der har gået 1 år, deles i to holde, hvoraf det ene skal have Røde Kors’ samaritterkursus, medens det andet går i gang med at lære hjemmesygepleje på sygehuset. Efter jul bytter disse to hold om.

Endelig er der de nye. De skal først have beredskabsundervisning og derefter tager de fat på at tilegne sig alle de færdigheder, der kræves for at blive en unglotte, der kan være beredt til at hjælpe, hvor der er brug for en håndsrækning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1944.

1944 – Mislykket evakueringsøvelse i Kolding i aftes

Jacob Krause Leave a comment

Men netop derfor var den lærerig, siger politikommissær Kleberg

Der holdtes i aftes en evakueringsøvelse i den sydlige del af Kolding med Sdr. Vang Skole som centrum. Øvelsen var led i uddannelsen af det personale, fortrinsvis inden for kommunens administration, som skal varetage den såkaldte socialtjeneste, der skal tage sig af folk, som under en katastrofesituation har måttet forlade hus og hjem. Sådanne folk skal føres til et såkaldt “opsamlingssted”, hvor de skal registreres og derefter anbringes i et “luftværnskvarter”. På Sdr. Vang Skole havde man ved øvelsen i aftes indrettet opsamlingssted i én fløj og luftværnskvarter i en anden, og så skulle det prøves, om systemet klappede, For at gøre prøven så nær op ad virkeligheden som mulig, blev de forskellige ledere og deltagere først tilkaldt med en halv times varsel.

Præcis kl. 19 lod socialinspektør Chr. Jensen budstikken gå: Evakueringsøvelse kl. 19½ på Sdr. Vang Skole! Og hvordan gik det så? Ja, ikke alt for godt. En hel del af det mandskab, som skulle være mødt, kom ikke, fordi man ikke kunne træffer lederne. Det gjaldt således beredskabskvinderne, hvoraf man skulle have haft 10. Da man ikke kunne finde deres bortrejste leder og ikke havde nogen stedfortræder at henvende sig til, måtte man klare sig uden lotter. En anden leder var i biografen og kunne heller ikke findes, og det mandskab som mødte, opdagede, at der var adskillige praktiske vanskeligheder, som den teoretiske undervisning ikke havde givet dem fuld klarhed over.

Men netop derfor har øvelsen været af stor betydning, siger politikommissær Kleberg, der som aftenens kritiker har skildret forløbet af denne første evakueringsøvelse for os. Hele mandskabet har nu fået et indblik i, hvordan det vil forme sig i virkeligheden, hvis et halvhundrede mennesker (i dette tilfælde udkommanderede C.B.’ere) fra et villakvarter, således som vi forestillede is det ved øvelsen i aftes, har måttet rømme hus og hjem og hurtigt muligt skal indregistreres, bringes til ro og have kvarter på bedste og hurtigste måde. Ligeledes har øvelsen vist betydning af, at enhver leder under fravær opgiver, hvem der skal overtage arbejdet i hans sted, hvis katastrofen sker. Og sker den – ja, så er den jo netop uden varsel, så det gælder om, at apparatet klapper. Nu, da vi har set de forskellige mangler gennem øvelsen i aftes, kan vi bedre tilrettelægge den næste, for der vil blive lignende øvelser ved alle opsamlingssteder i Kolding i den kommende tid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. maj 1944.

1943 – Der er for få “lotter” i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Der er dog ikke tale om tilbagegang i antallet, men de mange opgaver kræver et meget talstærkt korps

Der er næppe mere nogen, der tager fejl af, hvad der menes med betegnelsen en “lotte”. Det var kun i begyndelsen, da navnet blev aktuelt i forbindelse med den finske vinterkrig, at der kunne ske fejltagelser. Nu er navnet slået fast i vor bevidsthed, således at man må vende sagen om og forklare, at man med en lotte også kan mene en hest.

Officielt hedder korpset jo Danske Kvinders Beredskab eller DKB, og man kan vist uden overdrivelse sige, at de kvinder, der har tilsluttet sig DKB vil være i stand til at løse de mangesidede opgaver, som “lotter” nu engang skal, men desværre har det vist sig at interessen for Lotte-korpsene er i dalen. Rundt omkring fra meldes der om en ikke ringe tilbagegang i antallet af Lotter velsagtens fordi der ikke ser noget, hvorfor de mener, at det er formålsløst at blive stående i korpset. Nogle steder er korpsene endda svundet ind til halvdelen af, hvad de var ved begyndelsen, og overalt tænker man stærkt på at sætte en propagandaaktion i gang.

I denne retning indtager Kolding noget af en særstilling. Efter hvad vi har fået oplyst gennem formanden frk. Eff, og sekretæren, fru Gregersen har der ikke været tale om nogen nedgang i antallet. Det er fortsat ca. 1.300 for hele politikredsens vedkommende, og heraf er de ca. 300 i Kolding by. Det viser, at de Kolding-damer, der har meldt sig til Lottetjenesten, har været trofaste og har været besjælet af den rette ånd, men at der stadig er for lidt, er jo en helt anden side af sagen. Beredskabskvinderne er delt i 2 grupper, af hvilke gruppe 1 omfatter den hjælp, der ydes på sygehuset i påkommende tilfælde, hjælp på sorteringsstation og afvaskningsstation, hjælp i beskyttelsesrum og som telefondamer, medens gruppe 2 omfatter forplejningsholdet, hjemmesygepleje, barnepleje både for spædbørn og større børn og evakueringsholdet. Specielt til evakueringsholdet kunne man ønske noget større tilslutning, og at det kan gøres nødvendigt, at så mange som overhovedet muligt melder sig til denne frivillige tjeneste, har man jo gode eksempler på andre steder fra. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1943.

1943 – Brug for mange flere lotter i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

DKB arrangerer nyt instruktionskursus i begyndelsen af marts

Dansk Kvinders Beredskab har i disse dage udsendt en ny agitationsplakat, der skal virke for større tilgang til de danske lotters rækker. Der er brug for mange flere lotter her i byen. Hvor mange kan ikke opgives, fordi det efterhånden er næsten uoverskueligt, på hvor mange områder, kvinderne kan yde en samfundsnytte indsats i en katastrofesituation.

Som bekendt er formålet med Danske Kvinders Beredskab, eller, som det mere populært kaldes, DKJB, at uddanne kvinder der vil stille sig til rådighed for myndighederne ved luftangreb eller andre krigsbegivenheder og i mellemtiden opøve sig til den gerning, de eventuelt vil på. Kort sagt, som navnet også siger, holde sig beredt. Alle kvinder har her fået en opgave udadtil, og der er ingen kvinder, som ikke magter opgaven, når bare hjertelaget er der. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. februar 1943.

1942 – Beredskabsmønstring af hele det svenske folk

Jacob Krause Leave a comment

Mænd, født i årene 1878-1929, og kvinder, født i årene 1883-1928
Stockholm, lørdag RB.
Ifølge en i dag udsendt kundgørelse skal den tidligere omtalte beredskabsmønstring af hele det svenske folk foretages i januar. Mønstringen gælder svenske mænd, der er født i årene 1878-1929, og svenske kvinder, født i årene mellem 1883 og 1928. Disse skal give oplysninger om personlige forhold, der kan være af betydning for arbejdsmarkedskommissionen, evakueringen og lignede foranstaltninger under hjemmeforsvaret eller for de frivillige forsvarsorganisationer. Undtaget er mænd over 65 år og kvinder over 60 år samt værnepligtige og enkelte andre.

Kilde: Nationaltidende, 25. oktober 1942.

1942 – Danske Kvinders Beredsskab

Jacob Krause Leave a comment

De danske lotter

Overalt har man under krigen fundet det nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den civile befolkning. I dette arbejde kan kvindernes ikke undværes. Kronprinsesse Ingrid er protektrice for Danske Kvinders Beredskab. derved understreges sagens betydning for vort land. Det er formålet at medvirke til uddannelse af kvinder, der vil stille sig til rådighed for myndighederne til løsning af opgaver, der er godkendt af eller måtte blive stillet af Statens Civile Luftværn.

De allerfleste kvinder vil kunne afgive nogle timer daglig, i fald en ulykke rammer os. Danske Kvinders Beredskab er i dette øjeblik mere end nogensinde før et nødvendigt led i den civile luftbeskyttelse. Her kan danske kvinder yde deres indsats for hus og hjem, for de svage og syge, for børnene og de gamle. Uddannelsen sker på grundlag af uddannelsesplaner, godkendt af Statens Civile Luftværn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1942.

1942 – 3. nat luftalarm i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Politiet søger gennemført en nyordning for mødereglerne.

Tredje nat i træk oplevede Kolding luftalarm, der varede fra kl. 1.19 – 2.16, altså omtrent en time. Der skete intet under alarmen. Mandskabet mødte i samme omfang som ved tidligere alarmer.

Politiet gennemfører nyordning for at skåne mandskabet.

Det siger sig selv, at de hyppige luftalarmer vil blive og er for øvrigt fysisk belastning for hele befolkningen, men i særdeleshed for det mandskab, der skal møde, det være sig beredskab, husvagter eller spejdere, og vi erfarer da også, at der for det mandskab, der sorterer direkte under politiet, forestår en nyordning, der vil få betydning for ca. 300 personer i byen.

De ca. halvt hundrede spejdere, udtaler politikommissær Kleberg, der mødte i nat til ordonnanstjeneste, så alt andet end godt ud efter at de nu har fået søvnen spoleret 3 nætter i træk, og alene for at bevare beredskabets effektivitet i tilfælde af en katastrofe, er det nødvendigt at ændre mødereglerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. april 1942.