1943 – Koldings ønskeseddel

En række projekter til bekæmpelse af arbejdsløsheden efter krigen

Kolding Byråds Kasse- og regnskabsudvalg holdt i går møde i anledning af ministeriets anmodning til kommunerne om at planlægge store arbejder, som kan sættes i værk, hvis arbejdsløsheden igen bliver stor, hvilket man jo nærer begrundet frygt om skal ske efter krigen.

Der blev fremdraget en række projekter, af hvilke nogle har været på tale før, medens andre er helt nye. Vi kan bl.a. nævne den store Vejlevejsudvidelse, et rensningsanlæg på havnen for kloakkerne, så der kan indrettes W.C. i alle huse, en flyveplads nord for byen, et friluftsbad ved stadion, gennemførelse af Tankedalsvejen m.m. Disse millionprojekter blev nævnt som noget, der eventuelt kan sættes i gang, men iværksættelsen vil til sin tid komme til at afhænge af, hvor store statstilskud, der kan opnås. Også den kommende rørledning til det nye vandværk ved Trudsbro blev nævnt, men det er vist ret tvivlsomt, om der til et sådant arbejde kan opnås tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1943.

1943 – Reparations-central for tøj fra mindre bemidlede hjem

Og husmoder-afløsning til de samme hjem

Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding opretter nu en reparationscentral for tøj fra mindrebemidlede hjem.

Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral har godkendt tøjreparationscentraler som beskæftigelses-foranstaltning for langvarigt arbejdsløse kvinder, og Staten betaler hele arbejdslønnen til de ledige syerske, der beskæftiges herved, plus 20 pc.t heraf til hjælp til de øvrige omkostninger. I Kolding er der foreløbig antaget tre syersker efter henvisning fra Arbejdsanvisningskontoret. Kommunen har stillet lokale til rådighed i guldsmed Guldbrandsens tidligere forretning på Rendebanen og yder tillige lys, brændsel og et mindre beløb til startomkostninger.

Samfundstjenesten, vis formand er fru læge Hvidt, har ladet lokalet istandsætte. Håndværkerne har udført arbejdet enten gratis eller meget billigt af hensyn til det gode formål. Ganske vist står bygningen foran nedrivning, og borgmesteren har kun lovet Samfundstjenesten lokalet til april flyttedag, men man håber så at kunne få et andet lokale.

Det udvalg, der arbejder med sagen, består fru købmand Carl Petersen (formand), fru mejeriejer Beck, fru postmester Baastrup, fru læge Junge Petersen, fru vognmand Harboe og fru restauratør Hejbøl. På mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15 vil centralen være åben for indlevering af tøj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1943.

1942 – 10.000 færre ledige end på samme tid i fjor

Men det er 1.200 flere ledige end den foregående måned.

Der var pr. 1. september 21.470 arbejdsløshedsforsikrede ledige med en ledighedsperiode på syv dage og derover. Sammenlignet med juli har der været en stigning i antallet på ca. 1.200 på samme tidspunkt i fjor var der på samme tid. Arbejdsløshedsprocenten for august bliver 4,8 mod 3,8 ved udgangen af juli. Af en oversigt over ledigheden i de enkelte hovederhvervsgrupper fremgår, at ledigheden i august har været minimal indenfor grupperne jordarbejde, bygningsindustri og landbrug, men også i de øvrige erhvervsgrupper, bortset fra søtransport har ledigheden kun været ringe, og i de senere måneder har den ligget endnu lavere end i 1941. Der foreligger endvidere oplysning om, at der pr. 1 september var 10.5076 arbejdsløshedsforsikrede og 1.830 personligt tilmeldte, i alt 12.406 beskæftiget ved nødhjælpsarbejder og beskæftigelsesforanstaltninger […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.

1941 – L.A.B.s medlemsmøde i aftes

Udvalgsformændenes beretning om arbejdet

L. A. B.s medlemsmøde i aftens på Det ny Missionshotel havde samlet ret god tilslutning. Landsretssagfører Viuff åbnede mødet, og efter sangen ‘Vi graver og skovler den sortbrune muld’, gav han en kort oversigt over arbejdet siden sidste medlemsmøde. Bl.a. oplystes det, at flere borgere havde betænkt foreningen med ret store bidrag, således at man havde kunnet flyttet kontoret til bedre egnede lokaler. Nu i november vil der blive foretaget en kampagne for at hverve flere medlemmer. Der er stiftet lokalforeninger i Seest og Viuf.

Arbejdsmulighederne på landet

Om sognearbejdet berettede gdr. Jørgen Bjerg; Der er udsendt spørgeskemaer til praktisk talt alle landbrug, og der er kommet 342 udfyldte kort tilbage. Alene de 200 kort indeholde arbejdsmuligheder for 1 mill. kr. eller 30.000 arbejdesdage. Deraf var 7.000 arbejdsdage byggearbejde, medens 23.000 skyldtes dræning, kultivering, hegnsrydning og lignede.

Boligbyggeriet og den store sal.

Typograf N. Chr. Andersen redegjorde for boligspørgsmålet og omtalte i denne forbindelse L. A. B.s planer om parcelbyggeri og udstillingen på Teknisk Skole. De praktiske resultater af den velbesøgte udstilling kunne nednu ikke overskues, men der er i hvert fald fire, som bygger efter L. A. B.s planer. Andersen omtalte endelig havekolonien og planerne om den store sal. Ikke mange tror på projektets gennemførelse, sagde han, men inden for udvalget ser man lyst på situationen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. november 1941.

1941 – Stor beskæftigelsesplan vedtaget i Skanderup Sogneråd

Et af sognerådsmedlemmerne ønskede, at man rent ud sagde nej til et tilskud på 100.000 kroner.

Skanderup Sogneråd afholdt torsdag aften ekstraordinært møde for at udarbejde en beskæftigelsesplan. Det blev et langvarigt møde, hvor bølgerne undertiden gik højt, men efter 3 timers forhandlinger var man endes om en beskæftigelsesplan, som vil give en mængde arbejde, når det nu efterhånden bliver sat i gang. Fra Socialministeriet forelå meddelelse om, at et af kommunen indsendt projekt angående udvidelse og grundforbedring af 2 km. af vejen vest for Gelballe var godkendt, og at der til dette arbejde kunne ydes et tilskud på indtil 80 pct. af arbejdslønnen og 50 pct. af de øvrige anlægsudgifter.

Arbejdet er anslået til at koste 200.00 kr., og deraf er 88.000 kr. arbejdsløn, og det beregnes at ville give arbejde til 30-40 mand i ca. 10 måneder. Arbejdet skal påbegyndes inden den 5. november, og der må kun arbejdes i tidsrummet 1. septbr. til 1. april, og det skal afsluttes seneste 1. april 1946 og skal udliciteres.

E. Jacobsen fandt det meningsløst at give 100.000 kr. pr. km. vej. Knudsen ville ikke være med til at sige nej til et tilskud på 100.000 kr. af vejmillionerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. november 1941.

1941 – Beskæftigelses-lånene

Indtil i går var der tegnet 51 mil.. kr. – en radioopfordring af socialminister Kjærbøl.

København, onsdag. RB.

Finansministeriet oplyser, at der efter de for ministeriet foreliggende rapporter indtil nu er tegnet 51 mill. kr. af beskæftigelseslånene. De oplysninger, der er modtaget om tegningen i dag, er dog ikke udtømmende. Arbejds- og socialminister Johs. Kjærbøl talte i øvrigt i aften i tilslutning til radioavisen om beskæftigelseslånets betydning ved finansiering af de mange arbejdsopgaver, der sorterer under Arbejds- og socialministeriets områder. Siden nytår er der godkendt ca. 700 beskæftigelsesforanstaltninger, hvortil kommer en hel række særlige foranstaltninger, og den samlede udgift til disse arbejder er ca. 128 mill. kr., hvoraf 55 mill. kr. ydes som tilskud fra Arbejdsministeriet. Arbejdslønnen udgør ca. 55 mill. kr. Alle arbejderne er endnu ikke kommet i gang, men de vil, når de er iværksatte, betyde arbejde til 17.000 mand i et år.

Over en bred front sætter staten arbejder i gang for de unge og de langvarigt arbejdsløse og bidrager derved til at bevare et af det danske samfunds store aktiver – den arbejdende befolknings arbejdsevne, men denne indsats kræver anvendelse af meget betydelige beløb, der nu søges tilvejebragt ved det store beskæftigelseslån, et folkelån, hvorigennem store kredse kan gøres deres indsats for landets fremtid gennem tilvejebringelse af arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.

1941 – Når arbejde for 60 millioner kr. sættes i gang

Arbejdsministeriet har i går udsendt de nærmere regler for de arbejdere, der kan komme i betragtning, når arbejde for 60 millioner kroner sættes i gang landet over. Reglerne indeholder også bestemmelserne om lønnen. Der understreges, at arbejdsløse, som kan få normal beskæftigelse, ikke må anvendes til nødhjælpsarbejder, og der må kun beskæftiges folk, som henvises til arbejdet af den offentlige arbejdsanvisning. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 21. marts 1941