1945 – Koldings bunkers er først færdige i april

Arbejdet sinket af kørselsvanskeligheder, siger ingeniør Moe

Vi har i formiddags telefonisk forelagt borgmesterens skarpe udtalelser angående bunkerbyggeriet i Kolding for den mand, under hvem bunkersbyggeriet i hele landet sorterer, civilingeniør Moe, København. Han udtaler:

“Arbejder i Kolding har mødt usædvanlig mange hindringer. For det første varede det længe, inden byggeriet i det hele taget kunne begynde, fordi det tog tid at få udpeget pladserne, og ligeledes tog forhandlingerne med de lokale håndværkere tid. Men den væsentligste årsag er dog kørselsvanskeligheder og besvær med at skaffe træ, ligesom også vanskeligheder med at skaffe den bedst mulige arbejdskraft har gjort sig gældende. Dertil kom så vintervejret. Alt dette har bevirket, at Kolding bortset fra en enkelt anden by, hvor man ikke kunne får begyndt, er en af de byer i landet, som er længst tilbage med bunkersbyggeriet.”

Så er der det lokale luftværns klage over støbningen?

“Ja, den kender jeg ikke rigtig, og når jeg har overgivet arbejdet til ingeniør Thomsen, vil jeg mene, at det har været kyndigt varetaget, og støbningen er foregået efter de regler, der er angivet for bunkersbyggeriet.”

Hvornår kan arbejdet ventes færdiggjort?

“Det er vanskeligt at sige noget om for mig. Formentlig vil ingeniør Thomsen kunne sige noget derom.”

Kan De det?, spørger vi derefter civilingeniør Mikkel Thomsen, Kolding, der udtaler:

“Jeg venter arbejdet færdigt engang i april måned, men det vil afhænge noget af vejret. Også jeg beklager, at det har taget så lang tid. Stadsingeniøren havde dog udpeget pladserne i god tid, og der kan ikke lægges ham noget til last. Men hensyn til indvendingerne mod støbningen kan jeg oplyse, at ifølge rundskrivelse fra ingeniør Moe angående de krav, der kan stilles til støbningen, har Statens civile Luftværn frafaldet indvendingerne.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. februar 1945.

1944 -1944 var de store projekters år i Kolding

En kommunalpolitisk nytårsudtalelse

Venstres medlem i Kolding Byråds Kasse- og regnskabsudvalg, byrådsmedlem J. B. Jacobsen, fremsætter følgende kommunalpolitiske nytårsbetragtninger:

“1944 bragte som 1943 sorg og savn til mange hjem i vor by. Når man nu går gennem Koldings gader, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at de af krigens affødte forhold i løbet af 1944 nåede os længere ind på livet end tidligere. Hvad 1945 vil bringe, véd vi ikke, men byggeriet af bombekældre rundt om i hele byen taler sit eget sprog. Vi kan kun håbe, at der ikke bliver brug for disse bunkers.

Såvel kommunens som borgernes økonomi har været præget af de oppustede indtægter og udgifter. Vi kunne for 1944 sætte ligningsprocenten samt lys- og gasprisen noget ned. Også i indeværende år må folk have tjent godt, for skatterne går usædvanlig godt ind, og det gælder nu om at tage skatten, mens evnen er tilstede. Det er ikke umuligt, at der også kan ske nedsættelse i det nye år, hvis man ønsker det. Det vil den nye ligningsskala, som der forhandles om, kunne få indflydelse og muligvis forhøje ligningsprocenten.

Det har været de store projekters år. Der er af byrådet gennemført adskillige gode planer, bl.a. Teaterslaen og den store kloakeringsplan i den sydøstlige bydel, men der har også været fantasiprojekter fremme, som vi fra vor side har taget afstand fra, og jeg synes at man kunne begynde 1945 på passende måde med at tage den slags luftkasteller af bordet. Der bliver sikkert nok af nødvendige opgaver, som vil trænge sig på i den tid, der kommer.

Mit nytårsønske for Kolding og dens borgere skal være, at vor by må blive forskånet for store og hårde begivenhed i 1945.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. december 1944.

1944 – 6.000 bunkers under opførelse herhjemme

Udgifterne andrager 50 mill. kr., og rummene giver dækning for 300.000 mennesker.

I løbet af indeværende år er de offentlige beton-tilflugtsrum skudt op rundt omkring i Danmark som paddehatte, og for tiden er 6.000 såkaldte bunkers under opførelse herhjemme.

Det er civilingeniør A. J. Moe, der på Statens civile Luftværns vegne forestår den tekniske konstruktion, planlægning og praktisk udførelse af disse beskyttelsesrum, og idet sidste nummer af bladet ‘Beton-Teknik’ har ingeniøren skrevet en artikel om det store arbejde.

Kan have nedstyrtningsvægt på 3.000 kg. pr. kvt. meter.
Han nævner heri bl.a., at der skulle skaffes dækning med betonrum for ca. 300.000 personer, og at hvert rum indrettedes til at kunne tage 50 personer. Udgifterne andrager ca. 50 mill. kr., og der opføres bunkers i alle landets 104 luftbeskyttelsesområder.

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 24. november 1944

1944 – Bombeattentat mod fabrik i Esbjerg

To bevæbnede og maskerede mænd sprængte Esbjerg Tovværksfabriks transformatorstation i luften

I aftes ved 19.30-tiden trængte to maskerede, bevæbnede mænd ind på Esbjerg Tovværksfabrik, hvor de holdt hele personalet, 80-90 mennesker op. Alle blev dirigeret ned i fabrikkens beskyttelsesrum, hvorefter de to mænd anbragte en bombe ved fabrikkens transformatorstation og sprængte den i luften, men så vidt man kan skønne, er skaden på selve transformatoren ikke stor. I løbet af nogle dage vil man atter kunne have normal drift. Ved eksplosionen gik lyset ud i en række ejendomme i kvarteret, men disse ejendomme vil allerede i løbet af i dag få strøm igen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. november 1944.

1944 – Kolding kan ikke regne med flyvervarsel

Appel fra borgmester V. Juhl til byens borgere

Befolkningen i Kolding har ikke kunnet undgå at lægge mærke til at luftværnssirenerne de sidste dage ikke har lydt kl. 12 middag. Dette skyldes, at Vestre Luftværnskommando har lukket Kommandocentralen.

På vor forespørgsel udtaler borgmester V. Juhl.

Indtil anden meddelelse foreligger, kan man ikke regne med flyvervarsel, hvorfor jeg opfordrer byens borgere til at søge beskyttelsesrum ved overflyvninger.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. september 1944.

1944 – Ville have en bunkers – og alligevel ikke

I løbet af tre-fire dage er de første af Koldings 83 offentlige underbringelsesrum færdige

Der skete den ejendommelige episode i dag i Kolding, at nogle arbejdere, der skulle påbegynde anlæggelsen af en offentlig bunkers i den vestlige bydel, af en husejere, hvis tilliggende berørtes af projektet, nægtede adgang til at gå i gang med arbejdet.

Folkebladet har telefonisk forelagt sagen for foranstaltningens herværende førstemand, civilingeniør, cand. polyt. Mikkel Thomsen:

Har husejeren virkelig nægtet myndighederne ret til anbringelse af det omtalte offentlige underbringelsesrum?

“For så vidt ja. Sagen er den, at den pågældende mand for nogen tid siden henvendte sig til os, idet han gerne ville have anbragt bunkers’en delvis i hans tilliggende, da han havde planer om efter krigen evt. at bruge den som lagerplads. Oprindelig havde vi tænkt os at lægge den et stykke fra hans hus, men den kunne lige så godt lægge ved huset, og det indvilgede vi i. Altså efter mandens eget ønske.”

Så kom han på andre tanker?

“Åbenbart. For et øjeblik siden – og efter at arbejderen i dag mødte for at begynde arbejdet – ringede hans kone til mig. Hun var kommet fra ferie, og hun var tilsyneladende meget utilfreds med husherrens dispositioner, naah, jeg fortalte hende naturligvis historiens rette sammenhæng, og i øvrigt, så lader vi den ubeslutsomme familie i fred og lægger bunkers’en, hvor den oprindelig skulle have ligget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. august 1944.

1944 – Mange problemer omkring de nye beskyttelsesrum

Kolding skal have 83 – men hvem skam bygge dem, og hvornår?

Spørgsmålet om opførelse af de 83 betonbunkers i Kolding frembyder adskillige momenter af interesse, og det vil være rigtigt at fremdrage dem nu, inden opførelsen tager sin begyndelse, da der dog muligvis er håb om at få en fornuftig løsning på opgaven, som jo ikke blot har en sikkerhedsmæssig side, men også drejer sig om betydelige summer, for Koldings vedkommende således om ca. 750.000 kr.

For lidt smidighed

Det spørgsmål, der først melder sig i forbindelse med opførelsen af disse beskyttelsesrum, er jo: hvor skal de ligge? Her har man fra kommunens side givet forslag til pladser, og dette forslag er godkendt. Man må være forberedt på, at beskyttelsesrummene mange steder vil virke skæmmende og generende, men derved er intet at gøre. Vi må finde os i at brække f.eks. Kirketorvet op og ødelægge anlægget omkring Bergs statue – luftværnets bestemmelser om, hvorledes rummene skal placeres gør det ikke muligt at vise megen smidighed eller tage hensyn. Det synes i det hele taget at være det, der skorter på fra Statens side i denne sag. Alt skal gå efter en snor, og man ser mindre på, hvad der er foreneligt med en fornuftig praksis, end hvad der engang er fastlagt i de udarbejdede tegninger. Alt skal skæres over én kam – og alt skal afgøres i Købehavn. […]

Hvem skal bygge rummene?

Også spørgsmålet om, hvem der skal bygge beskyttelsesrummene er aktuelt. I Aalborg og Aarhus har man beklaget sig over, at det ikke blev lokale håndværkere, og med henblik herpå har man straks fra Koldings side søgt udvirket, at opførelsen overdroges til byens firmaer. Efter hvad der er oplyst over for os, har tømrermestrene underskrevet kontrakterne om tømrerarbejdet, men disse kontrakter er ganske vist endnu ikke kommet tilbage fra ingeniør Moe, København, der har ledelsen af tilsynet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. juni 1944.

1944 – Nye metoder for redningsarbejdet i bomberamte bygninger

De sidste erfaringer fra de store luftangreb har vist, at rydningstjenesten kræver et meget betydeligt personel. Vore offentlige rydningskolonner vil heller ikke være tilstrækkelige, hvis vi kommer ud for svære luftangreb, derfor må der oprette frivillige rydningskolonner i stort tal. Luftværnsforeningerne søger nu landet over at oprette frivillige rydningskolonner, der dog først træder i funktion, når de offentlige rydningskolonner ikke kan klare opgaven. De frivillige kolonner sammensættes så vidt muligt at praktiske folk, f.eks. bygningshåndværkere. Hver frivillig kolonne består af 15 mand. I adskillige byer findes der allerede op til en halv snes frivillige rydningskolonner, sammensat af specialuddannede folk.

Af særlig betydning for rydningskolonnernes arbejde er de rids over de enkelte bygningers tilflugtsrum, som nu findes både hos luftværnsenhederne og husvagterne. Ved hjælp af disse rids kan rydningstjenesten hurtigt danne sig et overblik over, hvor tilflugtsrummene ligger under det sammenstyrtede hus, og omgående skride til redningsarbejdet. De frivillige kolonner har foreløbig kun været i funktion ved forskellige større by-øvelser, hvor de har gjort sig stærkt gældende, fordi de fleste i kolonnen er praktisk uddannede og erfarne folk. […]

Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 25. maj 1944