Kolding Børnehjem er blevet belagt. Børnehjemmet skal flytte ind i Villa “Fjordbakken”, der i stedet for er blevet givet fri.
Kilde: Det illegale blad ‘ Information’, 22. marts 1945
Kolding Børnehjem er blevet belagt. Børnehjemmet skal flytte ind i Villa “Fjordbakken”, der i stedet for er blevet givet fri.
Kilde: Det illegale blad ‘ Information’, 22. marts 1945
Varer og priser forelagt Ankenævnet
En priskontrollør, som i de sidste dage har opholdt sig i Kolding for at se efter, om maksimalpriserne overholdes, har under sine besøg i forretningerne beslaglagt en del kasser frugt hos frugthandlerne i Kolding, idet varerne efter hans mening ikke svarede til de priser, som blev forlangt. Den beslaglagte frugt er bragt op på rådhuset, hvor frugten og de forlangte priser i formiddags blev forelagt Ankenævnet, som består af pantefoged Schmidt, frugthandler Vestergaard, frugtavler Karl G. Hansen, salgsleder Christensen, Gartnernes Salgshal, og fru driftsbestyrer Eriksen som repræsentant for forbrugerne. I mødet på rådhuset i middags skulle der tages nærmere bestemmelse om, hvad der videre skal ske i de forskellige sager, om de kan afgøres med advarsler eller skal gå il kriminalretten.
Kilde: Kolding Folkeblad, 26. oktober 1944.
Indberetning angående den tyske besættelse i Kolding i tiden 2-16. oktober 1944.
På foranledning af anmodning fra havnefogeden påtaltes overfor kommandanturen, at værnemagten ikke betaler vandforbruget til dets i Kolding Havn liggende krigsskibe.
Lokaler i Låsbygade 98 overtages af værnemagten efter overenskomst med ejeren.
Efter i et par dage at have talt om at ville have anvist en villaejendom beslaglagde værnemagten den 3. oktober konsul O. Th. Christensens villa på Fredericiavej uden videre. Beslaglæggelsesdekret er senere modtaget sammen med beslaglæggelsesdekret over den væsentligste del af etablissementet ‘Alhambra’. Ligeledes indkvarterede man uden forudgående forhandling 9 mand i hver af de 3 funktionærboliger ved vandkraftanlægget, medens man dog meddelte, at man så sig nødsaget til at beslaglægge havehuset ved husholdningsskolen Borrehus, som i forvejen er i værnemagtens besiddelse ved beslag. […]
Værnemagten forlangte anvist plads til anlæg af beskyttelsesgrave bag ved ejendommen Grønnegaarden på Fynsvej, i hvilken anledning man har henvist til direkte forhandling med ejeren af det pågældende areal.
Kilde: Uddrag af fortrolig skrivelse, 16. oktober 1944. Borgmesterkontoret (A98), Kolding Stadsarkiv.
Ude for en række oplevelser i Vestafrika efter den 9. april 1940, da franskmændene overtog det danske skib BIRGIT, der kom fra Kolding.
En Kolding-sømand, som har været ude for lidt mere end det almindelige, er vendt hjem fra en rejse, der kom til at forme sig helt anderledes, end han havde tænkt sig. Det er sømand Carl Højer, Låsbytoft 4, som den 20. marts 1940 tog hyre på damperen BIRGIT, som da lå i Kolding havn og skulle til Sydafrika. Den 9. april 1940 ændrede helt alle beregninger, og de danske søfolk kom ud for en række oplevelser, som ikke alle var af lige behagelig art. Carl Høyer fortæller, at BIRGIT den 10. april om morgenen lå ud for Dakar i fransk Vestafrika, hvor der kom lods ombord og spurgte , hvad vi var for nogle. Ja, vi var da danske. HAR været! replicerede lodsen.
Fængslet i Casablanca
Så fik vi at vide, hvad der var sket dagen i forvejen; at tyskerne havde besat Danmark. Det ville vi til at begynde med ikke tro; men da vi kom i land og alle steder fik den samme besked, måtte vi jo indstille os på kendsgerningen, hvor svært det end var. Vi fik i ballast til en plads i Sydafrika, Libreville, for at hente Mahognitræ. Vi fik valget mellem at blive interneret eller sejle for de allierede. Vi valgte det sidste, men nægtede at sejle for den lave franske hyre. Vi blev så alle jaget om bagbord, og styrbord stillede nogle franske officerer sig om til indskrivning. Vi fik at vide, at vi nu alle skulle gå forbi og svare, hvad vi ville. Den første mand gik forbi og mælede ikke et muk, og alle vi andre gjorde ligeså. Så blev vi meget energisk jaget i land – fik slet ikke lov at gå ned og tage noget med os – og smidt i et fængsel med nogle små, beskidte celler, tre mand i hver. Der var vi i 5 dage og var i den tid ikke uden for cellen. Der gaves ikke tilladelse til at gå udenfor for at “træde af på naturens vegne”. Det måtte vi så besørge i et hjørne af cellen. Det var ikke hyggeligt efterhånden. […]
I koncentrationslejr i ørkenen
Da franskmændene overtog skibet, blev vi sat i land og ført til en koncentrationslejr i Azamur, der ligge i udkanten af Saharaørkenen. Der var 300 fanger af 14 nationaliteter, deriblandt 18 danske og over 100 nordmænd. Desuden belgiere, hollændere og en masse jøder, både kvinder og børn. […] Der blev søgt og søgt om hjemtilladelse; men det blev stadig ikke til noget – før den 10. november, da slog frihedens time for os sømænd, og hjemrejsen kunne begynde i bus til Casablanca, derfra med tog til Algier, hvortil vi kom den 18. november og blev bragt ombord i en fransk damper. Den kom ikke derfra før den 3. januar i år, så vi måtte holde jul i Algier. […]
Endelig den 3. januar kom vil Marseille, hvor vi blev godt beværtet. Derfra gik turen i 2. klasses vogn til Berlin. […] Derfra fik så turen til København og for mit vedkommende videre til Kolding, slutter Carl Højer sin beretning.
Højer har kone og to børn. Det første halve år anede de overhovedet intet om, hvor Højer var henne, og han fik det første brev hjemmefra nytårsaften 1941.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1942.
Washington, fredag (STB)
[…]
Efter hvad der forlyder, planlægger De forenede Staters skibsfartskommission, som allerede meddelt, at tage 285 skibe, som sejler under udenlandsk flag, men ejes af amerikanske interesser, ind i sin tjeneste. Kommissionen forsøger med dette mål for øje at etablere et frivilligt samarbejde med de interesser, der ejer skibene, men den er, som det hedder, forberedt på at måtte udøve et “moralsk tryk” for at nå sit mål. Fra kommissionens side henviser man til den lov, der bemyndiger regeringen til at beslaglægge skibe i tilfælde af en national nødtilstand, og det erklæres, at denne lov udmærket kan bringes i anvendelse i denne situation.
Følgende skibe sejler i øjeblikket under udenlandsk flag, men ejes af 3 amerikanske interesser: 3 under dansk flag, 5 under argentinsk, 5 under belgisk, 113 under britisk, et under cubansk, 6 under fransk, 7 under tysk, 31 under honduransk, 5 under italiensk, 7 under hollandsk, 12 under norsk, 68 under panamansk og 22 under venezuelansk flag. Flere af disse skibe blev først registreret i udlandet efter den amerikanske neutralitetslovs ikrafttræden.
Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 15. marts 1941.