1945 – Kolding mangler 7-800 lejligheder

Sluppet bedre over flyttedagen end ventet

Kolding er sluppet bedre over flyttedagen end ventet. Der meldte sig i går kun tre husvilde familier til boliginspektør Jensen. Formentlig har forhåndsmeddelelserne om, kommunen overhovedet ingen steder har at anvise husvilde at bo, bevirket, at en del opgave at melde sig til kommunen og i stedet selv skaffede sig et sted at flytte ind. De tre familier, der henvendte sig, måtte man også anmode om selv at gå ud og finde noget at bo i, og det lykkedes, væsentligst hos bekendte og familie. Det er den eneste udvej, der er tilbage i Kolding, siger boliginspektøren, og mange, mange steder er to familier klumpet sammen i én lejlighed, ofte i en lille og dårlig lejlighed. Kolding mangler for øjeblikket 7-800 lejligheder, siger boliginspektøren.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. april 1945.

1945 – Den hidtil sværeste flyttedag i Kolding

Mange husvilde – og kommunen kan ikke give dem husly

Kolding står over for den hidtil sværeste flyttedag, onsdag den 3. april. Boliginspektør Jensen, oplyser, at kommunen har fået en mængde henvendelser fra folk, som vil stå uden lejlighed, men man har ingen steder at anvise dem. Man henstiller til det pågældende selv at søge at skaffe sig husly, måske ved at rykke ind hos familie eller andre venner. Kommunen har ikke et eneste sted at henvise de husvilde til.

Hvis nu der kommer nogen alligevel?

“Ja, endnu har jeg ingen anelse om, hvor vi skal gøre af dem. Vi har 24 lejligheder under opførelse på den gamle dyrskueplads; men de kan på grund af materialemangel ikke blive færdige. I øjeblikket har vi 38 husvilde familier under imidlertid boligforsorg.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 31. marts 1945.

1945 – En undergrundsbane i København?

Et stadion med plads til 60.000 mennesker.

Formanden for Københavns borgerrepræsentation, direktør A. Fletkjær, som efter indbydelse af Stockholm by opholder sig her for at drøfte en række kommunale spørgsmål, fortalte ved en modtagelse i går om forskellige kommunale problemer for København, der venter på at blive realiseret, når freden kommer.

EN særlig trafikkommission har drøftet en plan om en undergrundsbane i København til 375 mill. kroner. Endvidere planlægger man at udbygge den store Sydhavn og at grave en kanal for store skibe. Foruden bygningen af boliger for at afhjælpe bolignøden og skabe beskæftigelse for befolkningen planlægges en stor kongres- og udstillingsbygning i centrum til 14 mill. kroner med .4000 siddeplader i den største sal.

Arkitekt Hvass har fremsat plan om en stor udstilling i København, der skal åbnes to år efter krigens afslutning. Endvidere foreligger der planer om at udbygge Valby Stadion for 11 mill. kr., så det kan modtage olympiske lege. Der bliver 18 fodboldbaner, og den største får plads til 60.000 tilskuere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. januar 1945.

1944 – 232 nye lejligheder projekteret i Kolding

Hørfabrikken vil opføre en lille villaby af til funktionærer og arbejdere

I Kolding Byråds møde aftes forelå der 7 andragender om tilskud til projektering af ejendomme med 232 lejligheder. Af disse er de 3 andragender fra Arbejdernes Andels-Boligforening om bebyggele ved Fru Jyttes Vej, ved Kikkenborgvej og i Bellevuegade med henholdsvis 36, 64 og 66 lejligheder. Et andet stort projekt med 32 lejligheder agter Kolding Hørfabrik at lade udføre til funktionærer og arbejdere.

Samtlige projekteringsudgifter udgør 85.100 kr., hvoraf søges om et tilskud på 75 pct. Kasse- og regnskabsudvalget anbefalede bevillingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. december 1944.

1944 – Boligmanglen værre end under sidste krig

Stadig ingen byggetilladelse til de 16 lejligheder på dyrskuepladsen

Vi har vist alle indtrykket af, at det kniber meget hårdt med lejligheder, men er forholdene i den retning lige så vanskelig som under sidste krig?

Vi retter spørgsmålet til boliginspektør Jensen, Kolding, der på første hånd har haft lejlighed til at sammenligne forholdene, da han har haft personlig føling med vanskelighederne i begge krigsperioder. Boliginspektøren svarer:

“Jeg synes næsten, det er værre nu. Dengang var der dog muligheder for at skaffe folk tag over hovedet, enten midlertidigt eller ved at bygge. Men begge disse udveje synes faktisk lukkede i dag. Alt “midlertidig” er optaget, og det er næsten umuligt at få noget bygget. De 16 lejligheder, som Byrådet har vedtaget at opføre på den gamle dyrskueplads ved Østerbro, har vi endnu ikke modtaget Byggenævnets tilladelse til at opføre, skønt de er i højeste grad tiltrængte.”

Er forholdene i Kolding særlig grelle?

“Det kan man vist ikke sige, men det er slemt nok, at man ligefrem skal søge at hindre folk i at komme til byen. Vi ser ofte, at folk kommer ind fra landet, køber en ejendom og siger lejeren op. Så står lejeren og hans familie praktisk talt uden mulighed for at finde et sted at bo.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1943 – Privatmand opfører 25 nye lejligheder i Kolding

Arbejdet er allerede påbegyndt.

Der er af nærliggende grunde ikke mange private, der tør give sig i kast med at bygge lejligheder i disse tider. Men lige så sikkert er det, at de lejligheder, der projekteres uden vanskelighed kan lejes ud “på papiret”, som det hedder – det vil sige endnu inden der er taget fat på byggeriet. At de ikke bliver det, er en anden sag, for naturligt nok vil bygherren godt se tiden lidt an, til byggeriet er afsluttet, så de væsentligste udgifter med nogenlunde sikkerhed kan overses.

I al stilfærdighed har murermester E. Straarup i disse dage på hjørnet af Kongebrogade og Christian den X.s Vej begyndt at grave grunden til en beboelsesejendom, der i alt vil komme til at omfatte 24 lejligheder + en butik. Ganske vist bygges i første omgang kun den første halvdel, men det er hensigten at fortsætte, hvis det kan forudses, at materialerne vil være til stede til det. Materialerne til byggeriets første halvdel er allerede sikret i det omfang, de i vore dage kan fremskaffes – og der foreligger for længst tilladelse til indløb af cement og jern.

Murermester Straarup har tidligere bygget den slags ejendomme – også for egen regning – og kender således tidens krav. Ejendomskomplekset, der er tegnet af arkitekt Rasmus Chr. Christensen, vil komme til at rumme i første afsnit 9 2-værelsers lejligheder og 3 2-værelsers plus børneværelse foruden forretningen. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943

1943 – 89 lejligheder under opførelse i Kolding pr. 1. juli

7 ejendomme med 14 lejligheder taget i brug i første halvår

Boligsituationen i Kolding har jo gennem længere tid været prekær, men der udfoldes nu kraftige bestræbelser for at bøde på forholdet. Det er jo efterhånden således, at så snart en lejer siger op, ja ofte før, melder der sig liebhavere til lejlighederne, så man ofte må undre sig over, hvor de lejlighedssøgende har fået det at vide fra.

Det synes dog, som der nu er en lille lysning i forholdet, men om det bliver mere en øjeblikkelig lettelse er ikke til at se. Efter hvad man oplyser overfor os på bygningsinspektoratet, blev der i 1. halvår 1943 fyldført 7 beboelsesejendomme med i alt 14 lejligheder, hvilket jo ikke kan siges at være overvældende, men samtidig kunne man oplyse, at der pr. 1. juli var 19 beboelsesejendomme med ikke færre end 89 lejligheder under opførelse, og det må jo efter forholdene siges at være helt pænt. Af de 89 lejligheder tager Arbejdernes Andelsboligforening alene de 60 på sin kappe ved byggeriet på Vifdam og Sneppevej, og heraf vil i hvert fald en del være færdige og klar til indflytning til oktober. Foruden de 19 beboelsesejendomme er tillige en forretningsejendom under opførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943