1944 – Bombeattentat mod fabrik i Esbjerg

To bevæbnede og maskerede mænd sprængte Esbjerg Tovværksfabriks transformatorstation i luften

I aftes ved 19.30-tiden trængte to maskerede, bevæbnede mænd ind på Esbjerg Tovværksfabrik, hvor de holdt hele personalet, 80-90 mennesker op. Alle blev dirigeret ned i fabrikkens beskyttelsesrum, hvorefter de to mænd anbragte en bombe ved fabrikkens transformatorstation og sprængte den i luften, men så vidt man kan skønne, er skaden på selve transformatoren ikke stor. I løbet af nogle dage vil man atter kunne have normal drift. Ved eksplosionen gik lyset ud i en række ejendomme i kvarteret, men disse ejendomme vil allerede i løbet af i dag få strøm igen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. november 1944.

1944 – 10 dræbt ved bombeattentat mod eksprestog ved Hobro

Største jernbanekatastrofe siden Vigerslev-ulykken i 1919.

Endnu en bombe. Fundet i den følgende personvogn og uskadeliggjort

Under oprydningsarbejdet blev det fundet endnu en sprængladning. Denne blev fundet i den næstforreste personvogn og uskadeliggjort. I en stålwaggon kan der være ca. 60 personer, men da eksplosionen indtraf, var der kun få rejsende i de to forreste vogne.

Dræbte og sårede

1. Statsautoriseret revisor Eigil Haagen Andersen, Dr. Tværgade 39, København.

2. Mekaniker Carlo Mikkelsen, Hobro eller Aalborg

3. Driftsleder Klaus Bjørno, Dronning Margrethesvej 23, Aarhus

4. Holger Vilander Christensen, Poul Paghsgade, Aalborg, f. 22. april 1909.

5. Smed Jens Chr. Hensen. Blusbakken, Hobro, f. 29. november 1890.

6. Bogbinder Hans Erik Jensen, Skt. Hansgade 24. København, 5. 15. august 1912.

7. Harry Bendtsen, Østerbro 18, Aalborg, født 4. april 1922.

8. Fru tandlæge Mose, Øster Aagade 4, Aalborg.

9. Fru Elly Andersen, Paul Paghsgade, Aalborg (søster til den dræbte Vilander Christensen).

10. En kvinde, der menes at være fru Carl Emil Steffensen, Thisted.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1944.

1944 – Bombeattentat mod 15 lastbiler i Esbjerg i nat

I nat har der i Esbjerg fundet en hel række eksplosioner sted. Der er forøvet bombeattentater mod omkring 15 lastbiler, der har stået på værksteder, eller som var parkeret rundt omkring i byen. Der har været anbragt tidsindstillede bomber i bilernes motorer, og de fleste steder er bilerne blevet ødelagt ved bombeattentaterne. Desuden er der knust en del ruder i omkringliggende huse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. oktober 1944.

1944 – Flere bombeattentater i Haderslev i nat

I en enkelt forretning andrager skade 1 million kroner
I nat eksploderede en bombe i købmand Anton Hundevadts ejendom på Bispegade i Haderslev, en af byens største forretninger. Bomben var anbragt i stueetagen, og ved eksplosionen opstod brand. Det lykkedes købmand A. Hundevadt jun. og hustru, der har lejlighed på 1. sal, at redde sig ud

Brandvæsenet, Falcks Redningskorps og den Sydjydske Udrykningskolonne mødte med 7-8 motorsprøjter, men så godt som hele det store kompleks, som indeholder forretningslokaler og en stor treetages varebygning, nedbrændte. I en enkelt føj, der blev reddet, blev inventar og varelager ødelagt af røg og vand. Det lykkedes at redde nogle ældre beboelsesbygninger, der var sammenbygget med forretningskomplekset.

Mange ruder sprængt
Ved eksplosionen sprængtes mange ruder i de nærligge de ejendomme. Skaden på købmand Hundevadts forretning og bygningskompleks er meget stort, skønsmæssigt andrager den 1 mill. kr. for varelager, der omfattede manufakturvarer, fodtøj, tæpper m.m., og 1. mill. kr. for bygninger, der var opført i årene umiddelbart før krigen. Samtidigt eksploderede to bomber i restauratør F. Behrens ejendom på Jomfrustien. Restauratørlokalerne blev fuldstændigt ødelagt, og der skete en del skade i de øvrige etager, hvor der bor mange mennesker. Mange ruder i gaden sprængtes.

Kilde: Vestjyden, 20. september 1944.

1944 – Kolding Byråd mindes katastrofens ofre.

Byrådet har tilbudt at bekoste alle tre begravelser.

Ved begyndelsne af Kolding Byråds møde i aftes omtalte borgmester V. Juhl i følgende ord bombekastrofen på Kolding Folkeblad og dens ofre:

Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne omtalte den ulykke, der ramte byen natten mellem fredag og lørdag. jeg siger med velberåd hu “ramte byen”, for naturligvis ramte den først og fremmest de familier, der mistede deres kære, men jeg tror at turde sige, at den skændselsdåd, der blev udøvet, føles af os alle som noget, der berører hele byen. Det bliver muligvis ikke opklaret, hvem det er, der har været samvittighedsløse nok til at ville forholde denne “dåd”, der har kostet tre menneskeliv, men forhåbentlig vil deres samvittighed give dem den straf, de ikke måtte få fra de offentlige myndigheder.

Tilsyneladende har der overhovedet ingen baggrunde været for den handling, der er udført. Formodentlig er det vilkårligt, at netop Kolding Folkeblad, blev udset til genstand for denne aktion. Vi véd alle, at bladet i enhver henseende har optrådt korrekt og neutral i tråd med den korrekte linje, redaktør Therkilsen altid har fulgt.

Vi deler alle den sorg, der har ramt fru Therkilsen og hendes børn og fru Gejlager. Byrådet har ønsket, at alle tre begravelser måtte blive afholdt af byen, men bladet har selv ville sørge herfor, og det må vi naturligvis respektere. Vi må da nøjes med at tænke på de efterladte og at være med til at vise dem den sidste ære. Det vil være naturligt i denne sal særligt at mindes redaktør Therkilsen, der i fire år deltog i Byrådets arbejde. Vi er endnu en del, der dengang arbejdede sammen med ham, og vi véd, at byens ve og vel lå ham meget på sinde. Han var en god, dansk mand, der altid kæmpede med åben pande. Vi vil bevare mindet om ham, og hans unge datter og portner Gejlager.


Byrådet påhørte stående mindetalen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1944.

1944 – Bombeattentatet mod Kolding Folkeblad

Tre dødsofre for bomben i den tekniske afdeling.

Tre sagesløse mennesker dræbt – et bladhus lagt i ruiner. Vi, der står tilbage, kan endnu knap fatte, hvad der er sket, endsige hvorfor det skulle ske. Og jo mere vi lader tankeren tumle med det ufattelige, des mere knuger meningsløsheden os. Denne nat vil stedse i Folkebladets historie stå som det mørkeste kapitel. I dag kan vi kun mindes vore døde og søge trøsten i, at de døde under opfyldelsen af det, der for dem var mere end en pligt. De satte livet til under forsøget på at værge det blad, der betød så meget for dem. De faldt som ofre for en udåd, som tidens råhed har skyllet ind over Danmark.

Vi mindes de døde, bladets redaktør, hvis manddomsværk det blev at skabe det blad, vi alle kender, hans unge datter, der ængsteligt spejdede stod ved vinduet i den mørke nat, og bladets samvittighedsfulde portner, der sammen med sin chef uforfærdet gik ind i den bygning, som sekunder efter begravede dem begge. Den dybeste medfølelse samler sig om de ramte familier og alle de pårørende. Her er sket det uoprettelige, det, der aldrig kan heles. Vi andre, deres medarbejdere, står stumme over for dette, men i dag, da vi atter søger at bygge op på resterne af det, der var, må vi tale om det, som bladet, den store læsekreds og vi har mistet.

Redaktør N. E. Therkildsen kom som redaktør til Kolding Folkeblad med en alsidig uddannelse bag sig, og det viste sig hurtigt, at han prægede sit blad, fordi han elskede sit arbejde. Trods alle de mange andre hverv og interesser, han havde at varetage, gik bladet frem for alt. Derfor voksede det under hans hænder. Han gav det hele sin rige arbejdskraft, han forstod at gå foran, både i det rent faglige og som chef. Stilfærdigt og uden store ord skete det, men det skete hver dag, og hver time på dagen var bladet i hans tanker. Han lærte os, at et blad ikke blot er en nyhedsbringer, men et instrument, hvorpå der kan spilles på mange strenge. Han indprentede os nøjagtighed i stort som i småt, han forstod at skære gennem mange af tidens snørkler og nå ind til det, der for enhver, som har med offentlig virksomhed at gøre er selve sagen: at skille avne fra kærne, at få det væsentlige frem i enhver sag, stor som liden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1944 – Da den voldsomme eksplosion skete

En voldsom bombeeksplosion lagde kl. 1.48 natten til lørdag Kolding Folkeblad tekniske afdeling i ruiner. Eksplosionen skete midt under flyvervarslingen, og den krævede tre menneskeliv: Kolding Folkeblads ansvarshavende redaktør, N. E. Therkilsen, redaktørens 17-årige datter Kirsten Therkilsen og bladets portner, den 32-årige Carl Gejlager.

Redaktør Therkildsen havde privatlejlighed i bygningskomplekset, Jernbanegade 35, og i kvistlejligheden i samme bygning boede portneren. Lejligheden på 2. sal var lejet ud til læge Karl Fuhrmann, der dog for tiden ikke beboer denne, så her var ingen hjemme. Om begivenheden har man kun den sårede fru Gejlagers forklaringer, og de går ud på følgende:

Kirsten hørte en rude klirre
Kirsten Therkilsen havde hørt en mistænkelig lyd, det må antagelig havde været ved 1.30-tiden. Det lød, som om en rude klirrede eller knustes. Hun kaldte på sin fader, der stop op, klædte sig på og derefter gik op til portneren på kvisten. Sammen gik de over gården for at komme ned i trykkeriet, og Kirsten Therkilsen og fru Gejlager stillede sig ved vinduet i trappeopgangen mellem 2. og 3. sal.

Den frygtelige eksplosion
Kort tid efter at redaktøren og portneren var gået ned i kældernedgangen for derfra at komme ind i trykkerilokalet, blev Kirsten Therkildsen og fru Gejlager vidne til den voldsomme eksplosion. Ruden, de stod ved, sprængtes, og Kirsten Therkildsen blev slynget nedad trappen til næste afsats, medens fru Gejlager blev slynget op ad trappen mod ægteparrets lejlighed. Fru Gejlager kom straks efter på benene, skønt hun var alvorligt såret, og hun havde kræfter til at bære den unge pige ned til foden af trappen, hvor hun lagde hende ved hovedindgangen til bygningen. Fru Gejlager løb derefter ud i porten for at skaffe hjælp. Kirsten Therkildsen var frygtelig tilredt af de flyvende glassplinter. Porten ind til bladets bygning er om natten lukket med en meget svær jerngitterlåge, og det var ikke muligt for fru Gejlager at åbne den, idet hendes mand og redaktøren havde taget nøglerne med.

Hjælp, hjælp, det brænder!
Fortvivlet løb hun frem og tilbage i porten og råbte: “Hjælp, hjælp, det brænder! Og min mand og redaktøren er dernede”. En telefonmontør og en nattevagt kom til, og nattevagten åbnede med sin nøgle porten. De måtte med magt forhindre fru Gejlager i at styrte gennem gården for at komme ind i bygningerne.

Styrtet stammen som et korthus
Selv måtte de også opgive at yde nogen som helst hjælp her. Den store bygning, der i kælder og stueetage var optaget af den store trykkerihal, og som på 2. sal rummede sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, fotografens afdeling, garderober m.m. var ved eksplosionen sunket sammen som et korthus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1944 – Bombe-attentat i nat mod Vejle Amts Avis

Og Schweitzers Bogtrykkeri, der trykker bladet. Gammel dame slap uskadt, skønt hendes lejlighed i tagetagen styrtede ned.

I nat klokken 1.45 fandt der en eksplosion sted i bagbygningen til ejendommen Torvegade 20 i Vejle, hvor aktieselskabet Schweitzers Bogtrykkeri og Vejle Amts Avis har kontorer og trykkerilokaler.

Ved eksplosionen blev hele trykkerihallen, der har halvtag og mange ovenlysvinduer, fuldstændig ødelagt, mens forbygningens bagerste halvdel snak sammen. Den forreste halvdel af forbyningen, hvor Schweitzers Bogtrykkeri har kontorer trykkerilokale på 1. sal og Vejle Amts Avis kontorlokaler i stueetagen, blev slemt raseret. Ved eksplosionen blev bogtrykkeriets 15 maskiner enten helt eller delvist ødelagt. Maskinerne var forsikret for 300.000 kroner.

I tagetagen på forbyningen boede en gammel dame, fru Jensine Sørensen. Den halvdel af hendes lejlighed, hvori soveværelset var, styrtede ned, men som ved et mirakel, blev den gamle dame reddet ud uden at være kommen noget it.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. september 1944.