Ritzaus Bureau er anmodet om at udsende følgende tak fra de bomberamte på Maglekildevej: Tak for den store hjælp, der er strømmet os i møde. Først og fremmest til alle de private og virksomheder i København og provinsen, som har givet penge, tøj og effekter, men også en hjertelig tak til de frederikbergske damer, som tog initiativet til den storstilede indsamling, og påtog sig arbejdet med modtagning, indsamling og udlevering af de mange varer – et arbejde, der kun er belønnet med modtagernes glæde og taknemmelighed.
Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 8. april 1945