1945 – Brændkjærgaard hærget af en voldsom brand

Branden skyldes børns leg med tændstikker

En voldsom brand hærgede tirsdag eftermiddag udlængerne til Kolding Kommunes gård, Brændkjærgaard, i byens sydøstlige udkant. Branden opstod ved 15.30-tiden og samlede hurtigt en mængde tilskuere. Forpagter Hans Buch havde lige drukket eftermiddagskaffe og var på vej til stalden, da køreren skulle hentes ind fra marken for at blive malket. Da Buch gik over gårdspladsen, opdagede han, at det brændte livligt i halmen på gulvet i laden lige indenfor ladedøren. Ilden havde dog ikke grebet mere om sig, end at Buch troede, han selv kunne klare slukningen. I den stærke blæst forplantede ilden sig imidlertid så hurtigt, at den stråtækte ladebygning i løbet af et øjeblik var et buldrende flammehav. Ilden bredte sig både til hestestalden, der ligesom laden havde stråtag, og til den store kostald, der har hårdt tag.

Falcks Redningskorps blev alarmeret, men lod meldingen gå videre til Kolding Brandvæsen, der hurtig rykkede ud. Der var intet at stille op med laden og hestestalden, men det lykkedes at begrænse ilden til et hjørne af kostalden, i hvis modsatte ende aftapningen af børnemælk til byen foregår. Hovedbygningen var ikke truet. I laden brædnte en traktor og alle maskiner. Gårdens belgierhingst, nogle kalve og svin var i staldene, da ilden brød ud, men alle dyrene blev reddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1945.

1945 – Ved evakuering af Kolding skal alle ud af Agtrupvej

Man regner med, at de sydøstlige kommuner vil være de eneste tilgængelige under en truende situation

I anledning af den bekendtgørelse om ændring i evakueringsplanen for Kolding by, som bringes andet steds i bladet, har vi anmodet lederen af Det civile luftværns evakueringssektion i Kolding om nogle supplerende oplysninger, som går ud på følgende:

Alle skal ud ad Agtrupvej

Som forholdene ligger i øjeblikket, er det sandsynligt, at en evakuering af de ca. 25.000 Koldingensere, som ved tvungen evakuering skal forlade byen, udelukkende kan ske til de sydøstlige sogne; Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Vejstrup, Hejls og den østlige del af Taps Kommune. Derfor er der foretaget den ændring i evakueringsplanen, at opsamlingsstederne ved Ridehuset, Overmarksgården og Christianeminde i Lykkegårdsvej-kvarteret bortfalder som registreringssteder, idet alle skal ud ad Agtrupvej og passere Brændkjærgaard. Det vil være forbundet med livsfare at begive sig af andre veje end den anviste. Dette er den eneste ændring, som foretages i evakueringsplanen, og alle øvrige regler, som findes på rationeringskort-posen er fortsat gældende, og det må anbefales folk at sætte sig godt ind i dem. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1945.

1945 – Ligger der en flyvemaskine i Deres have eller gård?

Dieselmaskine på 500 gram forsvandt i går sporløst under prøveflyvning fra Brændkjærgaards marker.

En Flyvemaskine ligger måske i Deres have eller i Deres gaard! Det er unægtelig en mærkværdig formodning, der herved fremsættes, men den er ikke desto mindre særdeles sandsynlig, og fabrikant Eli Andersen, Kolding, der ejer Danmarks eneste fremstillingsfabrik for dieselmotorer til modelflyvemaskiner – ‘Diesella’ – vil være Dem såre taknemlig, hvis De vil gøre Dem den ulejlighed at se godt efter.

Maskinen – hele det lille apparat vejer cirka 500 gram – skulle prøveflyves i går på Brændkjærgaards marker. Fabrikant Eli Andersen har i det sidste års tid eksperimenteret med forskellige forbedringer af det dieselmotordrevne modelflyveplan, og nu var han omsider nået så vidt i sine eksperimenter, at han og en indbudt kreds i går for første gang skulle se resultatet. Selskabet startede aeroplanet på Brændkjærgaards marker, og i løbet af mindre end 30 sekunders forløb stak maskinen 1.000 meter til vejrs. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1945.

1944 – Koldings evakueringsplan gøres færdig

En vejledning uddeles sammen med rationeringskortene i næste uge

Luftværnsmyndighederne i Kolding færdiggør nu evakueringsplanen, og sammen med rationeringskortene, som udleveres i næste uge, vil alle hustande få tildelt en trykt vejledning, som skal opbevares. Den lyder således:

Ordre om evakuering vil blive bekendtgjort ved løbesedler, plakatopslag, i pressen eller pr. højtalervogn. Enhver, der ikke er beordret til særlig tjeneste, skal møde på et af de nedennævnte registreringssteder, medbringende denne kuvert. Hold Deres familie samlet. Ingen må forlade byen, uden at denne kuvert (det er vejledningen) er stemplet på registreringsstedet. På registreringsstedet vil det blive meddelt, hvortil og hvordan evakueringen skal foregå.

Registreringsstederne er for:

Den sydlige bydel (syd for åen):

  • Brændkjærgaard for beboerne øst for Haderslevvej.
  • Kristinesminde (Lykkegaardsvej) for beboerne vest for Haderslevvej.

Den nordlige bydel (nord for åen):

  • Overmarksgården for boere vest for Bredgade, Kirketorvet, Låsbybanke, Låsbygade, Hospitalsgade, Koldingbjerg, Svalevej, Spølrundevej og Nørresmarksvej.
  • Ridehuset for de øvrige beboere i den nordlige bydel.

Alle, der møder med cykel, evakueres pr. cykel. For syge, ældre og svagelige personer, mødre med småbørn og lignende vil der blive truffet særlige foranstaltninger med hensyn til befordring. Husk at være fornuftig påklædt og medtag kun hvad De kan bære eller befordre med cykel, barnevogn eller lignende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1944.

1944 – Istandsættelsen af Brændkjærgaard

I Kolding Byråds møde i aftes forelå en indstilling fra Markudvalget angående istandsættelserne på Brændkjærgaard. Det var blevet betydelig billigere siden det første forslag, der lød på godt 50.000 kroner. Nørgaard oplyste som udvalgets formand, at det ved voldgiftsforretningen havde vist sig, at forpagteren kun skulle erstatte nogle mindre beløb, og byen skulle sørge for nye tage. Det kunne dog først ske til næste år, og det ville koster 11.000 kr. Derimod skal byen gøre i stand til folkeværelser (udgift 4.000 kr) og foretage istandsættelser af centralvarmen i stuehuset (3.000 kr.) Endvidere skal der opføres maskinhus til 7.500 kr., således at der i alt, foruden tagene, skal ofres 15-16.000 kr. Endvidere indstilles det, at der ikke drives jagt på gårdens areal. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1944.

1944 – Dyrskue og folkefest i Kolding

Skuet meget det største i mange år

Jubilæumsdyrskuet i Kolding i morgen, lørdag og på søndag er lagt an til at blive en stor folkefest. Det usædvanlig store antal dyr, som kommer på skuet og de mange aktuelle udstillinger, demonstrationer og forevisninger, vil sikkert trække mange tusinder til dyrskuet i morgen, såvel fra omegnen som fra Kolding by. Landmændene interesserer sig naturligvis mest for at se den store oprangering af avlsdyr, og her kommer alle elitedyrerene frem på rad og række. For byboerne bliver der også meget at se. De fleste kan glæde sig over de smukke dyr og til træffestævnet mellem land og by. Desuden bydes der jo på rideopvisning af Kolding Rideklub, politihundeopvisning og ringridning. Det er altid festligt at se det myldrende liv på dyrskuepladsen, hvorover et halvt hundrede dannebrog i morgen tidlig vil gå til tops.. De besøgendes adgang til pladsen sker ad Agtrupvej, idet indgangen er ved Brændkjærgaard lige over for den nye aldersrentebolig.

For at markere 75-års jubilæet vil man foruden to dages skuet som bekendt også arrangere friluftsscenen. Friluftspil er jo altid noget ud over det sædvanlige, og der kan næppe findes smukkere ramme om et sådant spil end dyrehaven ved Kolding. Som omtalt opføres Chr. Demuhts skuespil ’Jord’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1944.

1944 – Byrådet på gårdinspektion

Travbane på Meyersminde? Brændkjærgaard meget forsømt

Kolding Byråd var lørdag eftermiddag på inspektionstur. Man startede på Brændkjærgaard, der blev grundig efterset i anledning af, at Markudvalget mente det nødvendigt at ofre 53.000 kr. på reparationer. Gårdens udbygninger viste sig også at være noget forfaldne, men ikke mindst forsømte. Byrådet er dog næppe stemt for at ofre så meget på istandsættelser. Det var i øvrigt ikke lige smigrende ord, der lød under besigtigelsen, heller ikke til Kasse- og Regnskabsudvalget.

Fra Brændkjærgaard gik turen til pladsen mellem saftstationen og åen, hvor kommunen påtænker at købe eller ekspropriere et areal på ca. 4 hektar til det rensningsanlæg, der skal indrettes her efter krigen. Arealet gård helt ud til Boesens Eng, og det meste vil blive optaget af rensningsanlægget, men der skulle dog være plads også til en forbrændingsanstalt i forbindelse dermed. På denne måde ville man kunne udnytte gassen fra rensningsanlægget til drift af forbrændingsanlægget. Saftstationen har hidtil benyttet arealet til skylleplads.

Byrådsmedlemmerne fortsatte videre fra havnen – næsten alle sammen på cykel – til kommunens anden nyerhvervelse Meyersminde, hvor hr. og fru Lind gæstfrit tog imod. Det er jo meningen at lade Meyersmindes landbrug gå ind under Dyrehavegaard, men således at jorden hurtigt kan frigøres, hvis der bliver brug for den til andre ting. Skal der bygges, må der naturligvis lægges veje ind over arealet, men foreløbig er man stemt for en spadseresti fra Djævlekløften i Marielund op til Bramdrup Skovsti. Der har været forespørgsel på en del af arealet til en travbane oplyste borgmesteren. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.