Aflysningen gælder også de tilsluttede eksprestog på Sjælland. Kun overfart over Storebælt efter behov.
Generaldirektoratet for Statsbaner meddeler onsdag:
På grund af vanskelighederne med fremskaffelsen af brændsel, ser man sig nødsaget til indtil videre at indstille den regelmæssige toggang på statsbanerne vest for Storebælt samt de tilsluttede eksprestog på Sjælland. Over Storebælt sejles kun efter behov. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1945.
Nye indskrænkelser af person- og godstrafikken træder i kraft fra på mandag. Eksprestogene til og fra København kører ligeledes kun tre dage om ugen
Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler torsdag:
Som følge af øjeblikkelig mangel på lokomotivbrændsel i landsdelene vest for Storebælt, indføres efter aftale med Handelsministeriet indtil videre følgende indskrænkelser:
På samtlige statsbaner i Jylland-Fyn køres de i lommekøreplan opførte personførende tog fra og med den 19. ds. kun på tirsdage, torsdage og lørdage. På Sjælland kører fra samme dag hurtigtogene 25 og 50 (Ekspressen fra og til København) kun tirsdag, torsdag og lørdag. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1945.
Brændselssituationen har bevirket, at 30-40 skoler landet over har måttet lukke. En amtsskolekonsulent har i denne anledning fremsat den tanke, at sådanne skoler indskrænker den kommende sommerferie tilsvarende. Bladet ‘Folkeskolen’ tager afstand fra denne tanke, idet bladet fremhæver, at børnenes gode sundhedstilstand er afhængig af sommerferien, som ikke bør røres.
Kilde: Demokraten, 11. februar 1945.
For at afhjælpe brændselsmanglen Brunkulsarbejderne i de mange lejer ved Brande har vedtaget at arbejde 7 dage om ugen for derved at bidrage til at afhjælpe den alvorlige brændselsmangel. I den sidste tid har elektricitetsforsyningen været meget ustabil, og såfremt der ikke sker en ændring heri, må man gå over til døgndrift i lejerne.
Kilde: Demokraten, 5. februar 1945.
Brændselskontoret har kun 3.700 tons tørv tilbage mod 7.000 tons på samme tid i fjor
Brændselsmanglen begynder nu at blive virkelig alvorlig i Kolding. I kommunens brændselskontor på Buen står folk til stadighed som sild i en tønde for at få de fem sække tørv, som hver husstand kan få hver 14. dag.
Kontorbestyrer Raarup udtaler, at han havde ventet, at det store run på kommunens tørv skulle være kulmineret, da vintervejret ikke rigtig blev til noget, men det er ikke sket, og bliver det sådan ved, siger hr. Raarup, varer tørvene ikke til maj, som var beregningen. “Vi har nu kun 3.600-3.700 tons tørv tilbage mod 7.000 tons på samme tid i fjor. Der er i år indtil nu solgt 4.000 tons mere end i fjor”. […]
“Bliver det stærke aftræk ved, er det muligt, at man må overveje at lukke for tildelingerne til skolerne. På Døtreskolen er man omtrent udgået, det samme gælder domhuset og biblioteket, hvor der jo også er skolegang. Ligeledes må spørgsmålet om kirkernes brændsel overvejes”. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1945.
Som forleden omtalt er der brændselsmangel i Kolding. Tørv har man hidtil kunnet få fra kommunens lager, 5 sækker ad gangen. Nu er der imidlertid indført en rationering, således at der kun kan udleveres 5 sække tørv hver 14. dag. Køberne bliver forsynet med købekort, som vil blive afstemplet efter hvert køb.
Kilde: Kolding Folkeblad, 13. januar 1945.
Efter fremkomne oplysninger andrager brændselsbesparelsen i København ved de nylig indførte restriktioner ca. 50 tons i døgnet. Dvs. ca. 15.00 tons om måneden eller hvad en enkelt lille kulbåd laster. Men tænk på hvilke uhyre vanskeligheder og ubehageligheder, der er påført befolkningen, fordi det “mægtige” Tyskland ikke engang er i stand til at skaffe denne ene lille kulbåd frem til København. Det forhindrer nemlig de engelske mineudlægninger, hvis betydningsløshed tyskerne har så travlt med at fremhæve.
Og det tyske jernbanenet er så overbelastet af krigstransporter, at der heller ikke ad den vej kan sendes brændsel til Danmark, skønt titusinder af “danske” arbejdere i Tyskland skulle frembyde mulighed for i det mindste at få kullene bragt frem til jordens overflade, hvis de ikke i stedet arbejdede for Hitlers krigsmaskine, som også mangler arbejdskraft. Tyskland mangler i det hele taget alt i dag, og midt i vore bekymringer, må det derfor være os en trøst, at når det er nødvendigt at skride til så indgribende foranstaltninger, som en forkortelse af aftenen for at spare en så relativ ringe mængde brændsel, så ser det heldigvis sløjt ud for vore “beskyttere”.
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.
Brændselssituationen i det hele taget alvorlig. Kun briketter og gasværkskoks på mærkerne.
Meddelelsen om brunkulsmanglen for industrierne i hovedstaden vil vel af de fleste betragtes som transportvanskeligheder, der ikke berører Jylland. Når man har brunkulslejer inden for sit eget forsyningsområde, kan knapheden vel ikke være så stor.
Men det er en fejltagelse, siger direktør Berring, der i sin dobbelte egenskab af medlem af Brændselsudvalget og leder af et brændselsfirma i høj grad har føling med situationen. “Også i Kolding er der udpræget mangel på brunkul, både til industrien og til private. Det er nemlig ikke alene transportvanskelighederne, der spiller ind, men også den omstændighed, at brunkulslejerne er bagefter. De ligger med så store ordrer, at de ikke har kunnet effektueres til tiden. Vi får vel i øjeblikket 20-30 vognladninger om dagen til viderebesørgelse til København, men til vort eget brug kun en vogn nu og da, som vi søger at fordele bedst muligt til de virksomheder, der har skrabet bunden. Endnu er der vist ingen virksomheder i Kolding, der har måttet lukke på grund af brændselsmangel, men der køres fra dag til dag, og jeg kan desværre ikke øjne nogen chance for, at forholdene snart bedrer sig. Jeg plejer at være optimist, men i øjeblikket er jeg det ikke.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.