1944 – Olieraffinaderi i Vejle ramt at bombeeksplosion

Sydjydsk Refioil ødelagt af to bomber

Sydjydsk Rafioil på Horsensvej i Vejle, der ejes af købmand Victor Jensen, Vejle, er natten til mandag ramt af 2 bombeeksplosioner, hvorved virksomhedens anlæg blev ødelagt, ligesom der opstod brand.

Ved midnatstid kom ti maskerede og med maskinpistoler bevæbnede mænd op til direktør Christensen, der ejer komplekset, og gjorde opmærksom på, at de to bomber ville eksplodere i løbet af 10 minutter. Kort efter lød der to brag, og det viste sig, at det var raffinaderiet, det var gået ud over. Der lå godt et ton olie, som skulle raffineres, og ved eksplosionen opstod der brand. Det lykkedes Vejle Brandvæsen at få ilden bekæmpet.

Victor Jensen oplyser, at skaden beløber sig til 10.000 kr. I hvert fald er anlægget ødelagt, og maskinerne vil være vanskelige at erstatte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1944

1944 – Folkeregistret i Odense ødelagt ved en brand

Påsat af tre revolvermænd

Onsdag, tirsdag, RB.

I eftermiddag er der forøvet ildspåsættelse i Folkeregistret på Rådhuset i Odense. Folkeregistret bliver lukket kl. 13, men to damer bliver tilbage i middagsstunden for at overvåge registrets sikkerhed. Fem minutter før kl. 14 blev der banket hårdt på døren, og den ene af damerne lukkede op, hvorefter tre unge mænd med revolver i hånd stormede ind i salen. De forlange at få at vide, hvor folkeregistret opbevaredes, og under trusler med revolverne turde de unge piger ikke lade være med at give oplysningen. Medens den ene revolvermand holdt damerne i skak, kastede de to andre indholdet i af skufferne ud i dynger og overhældte det med en væske, som de havde medbragt. Derefter jog de damerne ud og satte ild på.

Branden udviklede sig meget kraftigt fra et nærliggende kontor tilkaldtes brandvæsenet, der mødte med stor udrykning. Størstedelen af folkeregistret blev ødelagt, inden det lykkedes at få ilden slukket. Der blev brændt hul i gulvet, og et par træborde brændte, men derudover skete der ingen skade på inventar og bygning.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. oktober 1944.

1944 – Skudt ved modstand mod det tyske sikkerhedspoliti

Pressekontoret ved den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

Det tyske sikkerhedspoliti skulle natten mellem den 14. og 15. oktober arrestere cand. polit. Aage Strøm-Tejsen, Jægersborg Allé 184 i Gentofte. Han modsatte sig anholdelsen, idet han skød på politifolkene og kastede en håndgranat. Derpå besvaredes ilden fra tysk side, og Strøm-Tejsen blev herved skudt. Da det tyske sikkerhedspoliti forhindrede slukningen, nedbrændte villaen helt.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 17. oktober 1944

1944 – Svenborg Avis totalt ødelagt ved atttentat

Byens centrum hærget af to frygtelige eksplosioner

Svendborg bys centrum blev i nat hærget af to bombeeksplosioner, som forårsagede uoverskuelige ødelæggelser, der dog ikke gik ud over menneskeliv.

Den kraftige eksplosion skete kl. 2.34 i Svendborg Avis’ ejendom i Nikolajgade, og den var så voldsom, at de massive røde mure, der udgjorde den treetagers bygning, styrtede totalt sammen. Hele komplekset er et sammenfiltret virvar af murbrokker og maskindele, der straks ved eksplosionen var kommet i brand, og i en times tid dannede et mægtigt bål midt i de øvrige ødelæggelser. Samtlige ruder i vid omkreds i Nikolajgade, Gerritsgade, Kattesundet helt til Vestergade og Torvet er knust og rundt om er der forvoldt store skader på murværk og inventar. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. oktober 1944.

1944 – 4 mennesker dræbt ved bombeeksplosion i Aarhushallen i nat

Dræbte og sårede i ejendommen Sct. Knudsgade 3, der var sammenbygget med Aarhushallen. Den materille skader andrager 2-3 mill. kroner.

I nat ved 2-tiden eksploderede tre bomber i Aarhushallens restaurant. Ved eksplosionen blev ejendommen Sankt Knudsgade 3, der var sammenbygget med restauranten, delvis ødelagt, og 4 af dens beboere blev dræbt, og 3 såret, deraf den ene så alvorligt, at det er tvivlsomt, om han kan leve. Ved eksplosionen udbrød der en voldsom brand, der fuldstændigt ødelagde Aarhushallens restaurant, og som bredte sig til selve Aarhushallen. Det lykkedes dog Aarhus Brandvæsen at redde det indre af hallen, medens foyer og garderober ud mod Sankt Knudsgade, samt det store scenerum fuldstændigt blev ødelagt. Ved eksplosionen blev Aarhus Reklametrykkeri og Bogbinderi ødelagt. En overgang truede ilden med at brede sig til at andet af Aarhus’ store etablissementer, det nye Casino i Rosenkrantzgade, men det lykkedes brandvæsenet at redde denne bygning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1944.

1944 – Heftig brand i Kolding i aftes

Skur med tre biler og 10 motorcykler samt et tømrerværksted på Haderslevvej hærget. Skade for ca. 100.000 kroner

En heftig brand har i aftes hærget bagbygningen til Haderslevvej 35, tilhørende motorforhandler Jens Sørensen, hvis forretning og værksted er beliggende på den modsatte side af gaden. Ilden opstod i et skur, som Sørensen anvendte til garage, og i skuret stod tre biler og en halv snes motorcykler, der alle blev ødelagt. Selve skuret blev ligeledes ødelagt, men dog ikke i så høj grad at taget sank ned.

Motorforhandler Sørensen var gået i seng, men blev purret ud af beboerne i ejendommen, der havde opdaget ilden. På dette tidspunkt havde ilden ikke særlig kraftig fat, og det brændte da kun i et WC, der lå umiddelbart op til skuret, hvor bilerne og motorcyklerne, som var Sørensens private ejendom, stod. Meget tyder på, at ilden skyldes uforsigtighed. På WC’et lå en hel del papir, og muligvis har en eller anden kastet en cigaretstump fra sig, og denne har så fænget i papiret.

Sørensen tilkaldte straks brandvæsenet, men som følge af forholdene går alarmeringen noget langsommere end sødvanligt, så det varede nogen tid, inden man nåede frem og fik lagt slangerne ud. Men da slukningsarbejdet først var kommet i gang, varede det ikke længe, inden ilden var slukket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1944.

1944 – Flere bombeattentater i Haderslev i nat

I en enkelt forretning andrager skade 1 million kroner
I nat eksploderede en bombe i købmand Anton Hundevadts ejendom på Bispegade i Haderslev, en af byens største forretninger. Bomben var anbragt i stueetagen, og ved eksplosionen opstod brand. Det lykkedes købmand A. Hundevadt jun. og hustru, der har lejlighed på 1. sal, at redde sig ud

Brandvæsenet, Falcks Redningskorps og den Sydjydske Udrykningskolonne mødte med 7-8 motorsprøjter, men så godt som hele det store kompleks, som indeholder forretningslokaler og en stor treetages varebygning, nedbrændte. I en enkelt føj, der blev reddet, blev inventar og varelager ødelagt af røg og vand. Det lykkedes at redde nogle ældre beboelsesbygninger, der var sammenbygget med forretningskomplekset.

Mange ruder sprængt
Ved eksplosionen sprængtes mange ruder i de nærligge de ejendomme. Skaden på købmand Hundevadts forretning og bygningskompleks er meget stort, skønsmæssigt andrager den 1 mill. kr. for varelager, der omfattede manufakturvarer, fodtøj, tæpper m.m., og 1. mill. kr. for bygninger, der var opført i årene umiddelbart før krigen. Samtidigt eksploderede to bomber i restauratør F. Behrens ejendom på Jomfrustien. Restauratørlokalerne blev fuldstændigt ødelagt, og der skete en del skade i de øvrige etager, hvor der bor mange mennesker. Mange ruder i gaden sprængtes.

Kilde: Vestjyden, 20. september 1944.

1944 – Da den voldsomme eksplosion skete

En voldsom bombeeksplosion lagde kl. 1.48 natten til lørdag Kolding Folkeblad tekniske afdeling i ruiner. Eksplosionen skete midt under flyvervarslingen, og den krævede tre menneskeliv: Kolding Folkeblads ansvarshavende redaktør, N. E. Therkilsen, redaktørens 17-årige datter Kirsten Therkilsen og bladets portner, den 32-årige Carl Gejlager.

Redaktør Therkildsen havde privatlejlighed i bygningskomplekset, Jernbanegade 35, og i kvistlejligheden i samme bygning boede portneren. Lejligheden på 2. sal var lejet ud til læge Karl Fuhrmann, der dog for tiden ikke beboer denne, så her var ingen hjemme. Om begivenheden har man kun den sårede fru Gejlagers forklaringer, og de går ud på følgende:

Kirsten hørte en rude klirre
Kirsten Therkilsen havde hørt en mistænkelig lyd, det må antagelig havde været ved 1.30-tiden. Det lød, som om en rude klirrede eller knustes. Hun kaldte på sin fader, der stop op, klædte sig på og derefter gik op til portneren på kvisten. Sammen gik de over gården for at komme ned i trykkeriet, og Kirsten Therkilsen og fru Gejlager stillede sig ved vinduet i trappeopgangen mellem 2. og 3. sal.

Den frygtelige eksplosion
Kort tid efter at redaktøren og portneren var gået ned i kældernedgangen for derfra at komme ind i trykkerilokalet, blev Kirsten Therkildsen og fru Gejlager vidne til den voldsomme eksplosion. Ruden, de stod ved, sprængtes, og Kirsten Therkildsen blev slynget nedad trappen til næste afsats, medens fru Gejlager blev slynget op ad trappen mod ægteparrets lejlighed. Fru Gejlager kom straks efter på benene, skønt hun var alvorligt såret, og hun havde kræfter til at bære den unge pige ned til foden af trappen, hvor hun lagde hende ved hovedindgangen til bygningen. Fru Gejlager løb derefter ud i porten for at skaffe hjælp. Kirsten Therkildsen var frygtelig tilredt af de flyvende glassplinter. Porten ind til bladets bygning er om natten lukket med en meget svær jerngitterlåge, og det var ikke muligt for fru Gejlager at åbne den, idet hendes mand og redaktøren havde taget nøglerne med.

Hjælp, hjælp, det brænder!
Fortvivlet løb hun frem og tilbage i porten og råbte: “Hjælp, hjælp, det brænder! Og min mand og redaktøren er dernede”. En telefonmontør og en nattevagt kom til, og nattevagten åbnede med sin nøgle porten. De måtte med magt forhindre fru Gejlager i at styrte gennem gården for at komme ind i bygningerne.

Styrtet stammen som et korthus
Selv måtte de også opgive at yde nogen som helst hjælp her. Den store bygning, der i kælder og stueetage var optaget af den store trykkerihal, og som på 2. sal rummede sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, fotografens afdeling, garderober m.m. var ved eksplosionen sunket sammen som et korthus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.