1945 – Tokyo i ruiner

De svenske og de finske legationsbygninger i Tokyo er ifølge Tokyo Radio blevet fuldstændig tilintetgjorte under det sidste angreb, der gennemføres af 500 amerikanske flyvende fæstninger. Kejserslottet er ligeledes ødelagt, oplystes det, men kejseren og kejserinden var ikke kommet noget til. Speakeren oplyste til slut, at angrebet praktisk taget havde lagt det, der engang var verdens tredje største by, i ruiner. Der rasede tusinder af ildebrande, hvis skær kunne ses mile bort. En voldsom storm fik ilden til at brede sig med lysets fart.

Kilde: Nationaltidende, 27. maj 1945

1945 – To af Kolding-egnens store gårde brandhærget i aftes.

Udlængerne til Agtrupgaard lagt i aske. En halv time senere brændte Kellerups lade.

Koldings sydlige opland blev sent i aftes og i nat ramt af to store brande, hvis ildskær lyste kraftigt op på den sydlige himmel og var synlige i lang tid i Kolding. Det var proprietær Niels Uldall-Juhls gård Agtrupgaard i Agtrup, og proprietær Chr. Sevelsteds gård Kellerups i Dalager, det gik ud over. Brandene opstod med ca. en halv times mellemrum.

Det første og alvorligste af brandene opstod på Agtrupgaard. Ilden blev her opdaget af forkarlen på gården, men allerede da havde den meget kraftigt fat. Man var på gården gået i seng ved 22-tiden og en times tid senere vågnede forkarlen ved flammernes knitren, men allerede på det tidspunkt havde ilden så kraftigt fat, at der ikke var stort at stille op. Tilsyneladende var ilden opstået i kornladen, der var tækket med strå, og herfra bredte ilden sig med rivende hast til de med laden sammenbyggede stalde for gården heste og køer. Taget over hestestalden bestod af pandeplader, medens taget over kostalden bestod af eternitplader og strå. Tagene stod hurtig i lys lue, og hjulpet af forbipasserende på vejen forsøgte folkene på gården først og fremmest at redde dyrene. Over staldene var der brandsikkert loft – rafter med ler over – og det holdt ilden, men alligevel lykkedes det kun at få gårdenes heste og de fleste af køerne slået løs og bragt ud, inden tagene skred og videre redningsarbejde måtte indstilles. Resten af dyrene omkom i stalden. […]

Stuehuset blev reddet
Man har naturligvis straks efter at ilden var blevet opdaget, tilkaldt Falcks redningskorps i Kolding, som mødte på stedet med motorsprøjte, og i øvrigt gav Falcks brandmandskab på egnen møde, ligesom også Vejstrup Brandvæsen mødte frem: men der var ikke stort at stille op. De antændte bygninger blev flammernes bytte. Derimod lykkedes det at redde stuehuset, der ikke var bygget sammen med udlængerne. Den ret kraftige blæst bar på langs ad stuehuset, der som følge deraf ikke var direkte truet af flammerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14 februar 1945.

1945 – 7 dages arbejdsuge i brunkulslejerne

For at afhjælpe brændselsmanglen Brunkulsarbejderne i de mange lejer ved Brande har vedtaget at arbejde 7 dage om ugen for derved at bidrage til at afhjælpe den alvorlige brændselsmangel. I den sidste tid har elektricitetsforsyningen været meget ustabil, og såfremt der ikke sker en ændring heri, må man gå over til døgndrift i lejerne.

Kilde: Demokraten, 5. februar 1945.

1944 – Parole fra Luftværnet: Enhver borger skal medvirke ved bekæmpelse af katastrofebrande

Der skal nu træffes fornødne brandværnsforanstaltninger til imødegåelse af fladebrande – 40 nye motorsprøjter til Københavns Brandvæsen, 10 branddamme, 30 observationsposter. Hver indbygger skal kunne hente 10 kilo sand og en svaber i særlige depoter.

I Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense skal der nu træffes meget vidtgående foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrande og ildstorm, der må sammenlignes med en naturkatastrofe, og som opstår,, når fladebrande raser og med en temperatur på 400 grader udrydder alt levende. Mennesker foraskes som i en krematorieovn, og intet beskyttelsesrum kan modstå den glødende luft, end ikke de nye bunkers.

Kun et organiseret overmægtigt brandvæsen kan med bistand af tusinder af borgere forhindre en så alvorlig følge af luftangreb, og for at være forberedt på enhver eventualitet har Statens Civile Luftværn forleden i et cirkulære til alle luftværnschefer udsendt en parole om de omfattende forholdsregler, der skal træffes så hurtig som muligt.

Det drejer sig om den hidtil største udvidelse af brandtjenesten herhjemme, idet tusinder af frivillige, ja i en virkelig katastrofesituation, hver enkelt borger skal medvirke ved meldetjenesten, observationsarbejdet, brandpatruljeringen eller selve slukningsassistancen, der skal varetage mange forskellige opgaver af nye art. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 12. december 1944

1944 – Brandbomber over Sønderjylland

Der opstod 3 brande, og 2 gårde nedbrændte
Under overflyvning i nat af allierede maskiner er der forskellige steder i Sønderjylland nedkastet bomber, og der foreligger melding om materiel skade. Lidt øst for Vojens antændtes gårdejer P. Rasmussens ejendom, formentlig af brandbomber, stald og ladebygninger nedbrændte. På Vojens Mark nedbrændte gårdejer Skøtts ejendom, og en halv snes km. syd for Haderslev nedkastedes brandbomber, hvorved der i Skovby opstod nogle mindre brande, og en del vinduesruder knustes. Vest for Gråsten nedkastedes brandbomber, men der anrettedes ingen skade.

Kilde: Demokraten, 16. september 1944.

1944 – Russisk angreb på Nordnorge

Oslo, RB.

Sovjetrussiske flyvemaskiner foretog ved 9-tiden i går et kraftigt angreb på Kirkenes i Nordnorge. Beboelseskvarteret Haganæs blev igen ramt af sprængbomber. Fire beboelseshuse blev totalt ødelagt, og ni andre blev så stærkt beskadiget, at de er ubeboelige. I alt blev 56 personer husvilde. En stor brand, der opstod i Haganæs, blev under meget vanskelige forhold slukket af mandskabet fra det civile luftværn. Bombemaskinerne, der var ledsaget af jagere, nedkastede også bomber et par steder i nærheden af Kirkenæs, fortrinsvis mod civilbefolkningen og beboelseshusene. Man ved endnu ikke, om der gik menneskeliv tabt under angrebet. Over 30 fjendtlige flyvemaskiner blev skudt ned.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. august 1944.

1944 – Luftkampe over Brande

Engelsk bomber skudt ned i nat

I går eftermiddags fandt der en luftkamp sted over den vestlige del af Brande Sogn samt over Arnborg. Folk, som færdedes på veje og marker, måtte søge dækning. En ko, som græssede på en mark en halv kilometer fra Arnborg, blev ramt af et projektil i hovedet og dræbt på stedet. Under en langvarig alarmtilstand i nat kom det ligeledes til luftkamp over Brande, og kl. 2 blev en 4-motores engelsk bombemaskine skudt i brand; med ilden stående ud fra vinger og hale styrtede maskinen i en stor spiral mod jorden. Den fløj i en stor bue ind over Thyregod og ramte jorden ved jernbanelinjen i Vester Sogn. Ved nedstyrtningen skete der en eksplosion i maskinen, og vragdele blev spredt over et stort område. I ruinerne fandt man liget af en flyver, mens den øvrige del af besætningen, som man antager var på 10 mand, formentlig er sprunget ud med faldskærm.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. maj 1944.

1944 – Dansk Kvindesamfunds sydjydske distrikt

Kolding-repræsentant i bestyrelsen Dansk Kvindesamfunds sydjydske distrik holdt i går distriktsmøde i Brande, hvor ca. 60 delegerede fra hele distriktet deltog.

Man samledes sammen med medlemmerne fra Brande-kredsen i Dansk Andels Ægpakkeris store lokale, hvor der holdtes morgenandagt ved pastor Andersen, Brande.

Distriktformanden, dr. Frandsen, og formanden for Brande-kredsen, fru direktør Kofoed, bød velkommen. Distriktformanden lykønskede Brande-kredsen, der nu har virket i 25 år, og overrakte i den anledning en smuk buket blomster. Distriktformanden aflagde derefter beretning, der efter en diskussion om forskellige punkter enstemmigt godkendtes. Til bestyrelsen genvalgtes lærerinde frk. G. Madsen, Vejen, fru Kofoed, Brande, lærerunde frk. Petersen, Grindsted, og lærerinde frk. Pallesen, Tistrup. I stedet for fru. M. Bukdahl, Askov, der frabad sig genvalg, nyvalgtes en Kolding-dame, forstanderinde frk. Tiedemann. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1944.