1944 – Brandstifteren fra Industriforeningen

Fik 2 års og 6 mdrs. fængsel.

Kriminalretten i Kolding sagde i formiddags dommen over køkkenpige Ottomine Teodora Christensen, som i august påsatte branden på Teatersalen i Industriforeningen, og som desuden havde begået en lang række lejlighedstyverier i Kolding. Dommen kom til at lyde på fængsel i 2 år og 6 måneder, hvorfra dog fragår 4 måneder for udstået varetægtsarrest. Desuden dømtes hun til at betale købstædernes almindelige brandforsikring i København en erstatning på 100.492 kr. samt sagens omkostninger, derudover 180 kr. i salær til sin forsvarer, landsretssagfører Bjerre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. marts 1944

1944 – Eventyrtrang gjorde ham til brandstifter

16-årige karl tilstår at have påsat branden på Krybilygaard

De mystiske brande på Krybilygaard er nu blevet opklaret, og det viser sig, at det er en 15-16-årige tjenestedreng, som er brandstifteren. Den unge mand, der har tjent på gården, må være blevet forstyrret i hovedet af tidens mange dramatiske begivenheder. I hvert fald var han kommet i tanker om, at han også selv kunne ønske at komme lidt med, hvor der skete noget. Han udklækkede da en plan om et fingeret overfald, om hvilket han berettede på krogen søndag aften. Han fortalte således, at han var blevet overfaldet af en mand, han han var kommet cyklende på vejen fra Taulov, men da han tilsyneladende ingen overlast havde lidt, fattede overbetjent Bertramsen, Taulov, mistanke til historiens rigtighed, og den unge mand måtte da til sidst indrømme, at det hele var opdigtet og kun fremsat for at gøre sig selv interesseret. Den næste dag kom to mand kriminalpolitiet i Fredericia ud til Krybily for at tale med tjenestedrengen, idet man havde fundet det påfaldende, at det var, der i begge tilfælde havde opdaget brandene på gården, og den sidste gang endda set brandstifteren. Efter at den unge mand var gået hårdt på klingen, måtte han da også omsider tilstå, at der var ham, der havde sat ild på. Noget som helst motiv havde han ikke haft. Han var glad og tilfreds med forholdene i sin plads, men der var pludselig opstået en uimodståelig trang hos ham til at sætte ild på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1944.