1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1943 – 1.000 kr. i bøde for opgivelse af for stort brændselsforbrug

En næringsdrivende i Kolding mødte i formiddags i kriminalretten, hvor dommer Strøbech foreholdt ham tiltale for urigtige opgivelser til Vareforsyningsdirektoratet. Han havde i 1940 erklæret, at hans kulforbrug i 1939 havde været 100 tons og 35 tons briketter. I en senere erklæring var kulforbruget sat til 90 tons, hvorefter sagen blev nærmere undersøgt, og det viste sig, at det virkelige forbrug var 65 tons kul og 6 tons cinders. Manden erklærede, at forskellen i hans to erklæringer angående kulforbruget skyldtes, at han ikke havde den første erklærling liggende. Han mente at have opgivet forbruget rigtigt efter bedste skøn, men han havde ikke skelnet mellem indenlandsk og udenlandsk brændsel, og opgivelserne var sket efter oplysninger fra varmemesteren og revisoren.

Dommeren: “hvad så med fejlen med de 35 tons briketter, som viste sig at være 7 tons cinders”.

Ja, det er naturligvis forkert, men vi har brugt briketter hele tiden.

Dommeren: “Vil De afgøre sagen med en bøde på 1.000 kr. – Det er meget billigt.”

De kviede manden sig ved, men da dommeren forklarede ham, at ved dom kunne det aldeles ikke blive billigere, sagde han: Så ta’r jeg den. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. november 1943.

1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.