1945 – Fornærmede vagtværnet: To mand i hæfte

Kolding Kriminalret behandlede i går en sag angående fornærmelser mod den kommunale vagttjenestes mandskab. De to fremmede arbejdere, som havde været ude og more sig og som havde fået en 16-17 genstande i løbet af dagen. Ved 16.30-tiden tirsdag eftermiddag var de kommet svingende ad Jernbanegade, da de ud for Java-Bar mødte en patrulje fra vagttjenesten. De havde da indbyrdes vekslet et par bemærkninger som: “Dér kommer vagtværnet, sikken et par idioter, ja sikke et par skruebrækkere”. m.m. Det ville vagttjenestens folk naturligvis ikke have siddende på sig, så de fulgte efter de to arbejdere, som på strækningen fra Buen til Torvet forulempede flere fredelige forbipasserende. Den ene af dem nægtede senere at gå med på Vagten og blev derved hovedmanden i et større opløb i Østergade

De fik omgående deres domme, der kom til at lyde på hæfte i 20 og 24 dage, hvilket viser, at domsmyndighederne i fremtiden vil give vagttjenestens mandsskab al den beskyttelse man kan.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. februar 1945.

1945 – Brændselsmangel på skolerne i Kolding

Brændselskontoret har kun 3.700 tons tørv tilbage mod 7.000 tons på samme tid i fjor

Brændselsmanglen begynder nu at blive virkelig alvorlig i Kolding. I kommunens brændselskontor på Buen står folk til stadighed som sild i en tønde for at få de fem sække tørv, som hver husstand kan få hver 14. dag.

Kontorbestyrer Raarup udtaler, at han havde ventet, at det store run på kommunens tørv skulle være kulmineret, da vintervejret ikke rigtig blev til noget, men det er ikke sket, og bliver det sådan ved, siger hr. Raarup, varer tørvene ikke til maj, som var beregningen. “Vi har nu kun 3.600-3.700 tons tørv tilbage mod 7.000 tons på samme tid i fjor. Der er i år indtil nu solgt 4.000 tons mere end i fjor”. […]

“Bliver det stærke aftræk ved, er det muligt, at man må overveje at lukke for tildelingerne til skolerne. På Døtreskolen er man omtrent udgået, det samme gælder domhuset og biblioteket, hvor der jo også er skolegang. Ligeledes må spørgsmålet om kirkernes brændsel overvejes”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1945.

1942 – Et forslag om salg af kommunale ejendomme

For at fremskaffe penge til ejendomme for mindrebemidlede familier

Det kommunale boligbyggeri, der er iværksat såvel med henblik på de husvilde familier som på børnerige mindrebemidlede familier, skrider nu rask fremad, og allerede til nytår kan der tages fire lejligheder i brug i Vifdam og fire i Læssøegade. Det boligbyggeri, der i øjeblikket er i gang, iværksat af kommunen, ventes fuldført i løbet af det kommende forår.

Men med disse mange lejligheders fuldførelse er boligproblemet i Kolding dog ikke afhjulpet. Ganske vist kan man til nytår rømme de små lejligheder i den apostoliske kirke på Lykkegaardsvej, og da lejemålet først udløber den 1. april, kan man jo benytte lejlighederne igen, hvis det skulle komme til at knibe. Men målet er bygningen af endnu flere lejligheder for mindrebemidlede familier med mange børn, og ‘Jydske Tidende’ har i den forbindelse haft en samtale med formanden for Boligudvalget, malermester Winding.

Gøhlmannskvarteret skal helst realiseres

Som bekendt, er det min mening, udtaler hr. Winding, til foråret at forelægge Byrådet en plan til bygning af endnu nogle dobbelthuse, således at Uldspinderiet kunne blive rømmet. Men når man så spørger, hvorfra pengene skal hentes, vil jeg svar: Hvorfor ikke prøve at sælge nogle af kommunens ejendomme? Den ejer i øjeblikket ejendommene med ca. 450 lejligheder, bl.a. ved Stejlbjerg, Gøhlmannskvarteret, hvor de fleste er, Frydsvej og Buen. De ejendomme, som jeg vil foreslå slag af, skal være de, der er beliggende i Gøhlmannskvarteret, og for de penge, der så kom und her, kunne boligbyggeriet sættes i gang. Foreløbig kunne planen omfatte endnu fem dobbelthuse med 10 to-værelses lejligheder. Prisen for dem er i alt ca. 100.000 kr. eller 8.300 kr. pr. lejlighed, der består af to værelser med alkove, køkken, vaskehus og brænderum. Det er virkelig billige lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis / Jydske Tidende, 20. december 1942.

1942 – 1 års fængsel til gummityvenes hovedmand

I middags faldt dommen i sagen om dæktyvene, der havde stjålet to lastbildæk fra et herværende automobilværksted ved Buen. Sagen behandledes hele dagen i går under medvirken af domsmænd og afgørelsen kom til at lyde på 1 års fængsel til hovedmanden og 5 måneders fængsel til hans medhjælper (begge med fradrag af 20 dage, udstået med varetægtsarresten). En tredje impliceret fik 70 dages fængsel betinget, og en fjerde blev helt frifundet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. november 1942.

1942 – Dæktyveri-sagen i kriminalretten

Den ene hovedsigtede nægter sig pure skyldig

Under udfoldelse af et stort opbud af forsvarerne kom gummityverisagen fra automobilhandler Karl Jakob Jensen i formiddags til behandling i Kolding Kriminalret for åbne døre. Overretssagfører Hertz og landsretssagfører Bjerre, Halvor Petersen, Kjærsgaard fra Landsretssagfører Juhl, var mødt, og endelig blev landsretssagfører Lynæs under retsmødet beskikket som forsvarer tiltalte nr. 6 i sagen. For anklagemyndigheden mødte den konstituerede politimester, politifuldmægtig Arenbrandt.

De tre fængslede afgang forklaring. De to af dem indrømmede deres andel i affæren. De forklarede, hvorledes de sammen med en af firmaets funktionærer, der havde haft adgang til værkstedet og vidste, hvordan de kunne få fat på de to dæk, i bil havde begivet sig på tyvetogt til Buen. De redegjorde endvidere for, hvordan de havde båret sig af med at få dat i dækkene og få den lodset ud til bilen. Begge to forklarede de enslydende, skønt de ikke havde haft lejlighed til at konferer om deres forklaringer, da de begge har siddet fængslet lige siden sagen kom frem. Derfor virkede det så meget mere mærkeligt, at den tredje, ansat i firmaet, pure nægtede at kende noget til de to andres kup, og selv efter at han havde fået foreholdt de to andres udtalelser, erklærede han, at han overhovedet intet kendte til, hvordan dækkene kunne være kommet fra hans principals lager i de andres besiddelse.

Foruden disse tre for tyveriet tiltalte, mødte der også forskellige andre, der i sagen er tiltalt for hæleri i forbindelse med tyveriet. Således først og fremmest en broder til en af de tre, der som vognmand havde kørt selskabet til Karl Jakob Jensens værksted, hvor der stod en mand med to Michelin-dæk. Disse dæk blev, mod chaufførernes protest, smidt på vognen og kørt ud i det sydlige opland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942.

1942 – En tunnel i stedet for Munketrappen?

Planer om at få den upopulære Munketrappe nedlagt til fordel for en underføring som ved Posthuset.

Mange mennesker benytter daglig Munketrappen, men i vintertiden er føret næsten ufremkommeligt med søle og store vandpytter på denne fodgængerbro over banelegemet. Mange har derfor foretrukket omvejen over Buen eller under banen gennem Søndergade.

Efter hvad vi erfarer, har en række større virksomheder og private grundejere i nærheden af Munketrappen i al stilhed arbejdet med planer om at få udvirket, at Munketrappen nedlægges, og at der i stedet graves en underføring under banelegemet ligesom undergangen ved Posthuset. Den tidligere chef for landbrugsmaskinfirmaet Ole Sørensen & Co., nu afdøde direktør N. Juel Schmidt, var sjælen i foretagendet og havde allerede rettet henvendelse til direktør S. Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Kornexport. Det var også meningen, at Fællesforeningen med sine flere hundrede arbejdere skulle interesseres for planen. I øjeblikket er det vognmand Sloth i Kongebrogade, der er primus motor i foretagendet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1942.

1940 – Det moderne hjem

Kolding Folkeblad har besøgt Solgården ved Buen, hvor firmaet Chr. F.T. Henrichsens Efterfølger har indrettet en 2½-værelses lejlighed, for at vise, hvordan en lille lejlighed, kan indrettes for rimelige penge. Lejligheden kan besøges frem til 15. april 1940.

I dagens avis den 1. april 1940 skriver Folkebladet: “Den moderne lejlighed er en lille hyggelig rede. Ikke mere plads end højst nødvendig, ingen kold og klam skadestue, men opholdsstuer, der er hyggelige, fordi man kan se, de bruges hver dag. I sådan en lille hybel på to værelser eller halvtredje, når man vil flotte sig, gælder det selvfølgelig om at udnytte hver kvardrattomme“.

Hjemmet er indrettes således:

Spisestuen: bord med hollandsk udtræk, fire stole, en lille boghylde med skab og skuffe i den ene side, alt i dansk bøgetræ. I det ene hjørne en magelig armstol, i det andet et lille kakkelbord.

Opholdsstuen: Ottoman med puder, foran den et lille, lavt bord. Et par magelige stole, en speciel læsestol, hvor man ikke en gang behøver at holde bogen. Et lille bord, med radioen og en frit stående syboks. Væggene plastisk behandlede: God plads midt på gulvet, så tæppet kommer til sin fulde ret.

Soveværelset: Det enkleste enkle i stål, glas og træ. To senge, et lille natbord og toiletbord. Ved siden af badeværelse med sædebad, vaskekumme og W.C.

Køkkenet: Masser af skabe, et langt køkkenbord med stålvask, linoleum og fliser.

Små fineser ved belysningen, broget gradinstof, persienner i vinduerne og moderne køkkenudstyr lægger man mærke til, når man aflægger besøg i lejligheden.

Fra viceværten oplyses det at lejlighederne koster 95,50 kr. om måneden, heri er indbefattet 10 kroner til varme og 50 øre til trappelys.

Kilde: Det moderne hjem, Kolding Folkeblad, 1. april 1940

1939 – Mulige tilflugtsrum

Der er flere tilflugtsrum på vej, arbejdet imellem myndighederne, politikerne og luftværnsforeningen går fremad. I dag bringes en liste over de steder, som muligvis vil blive indrettet til tilflugtsrum.

  1. Kristkirken: Riis Toft. 1. ca. 60m2, plads til 75personer, og 2. overdækning, plads til 35 personer
  2. Ford Depot, Agtrupvej. 3 garager, plads til 45 personer
  3. Brødrene Volkerts Fabrikker, Dalbygade. to store rum, plads til 120 personer
  4. Kolding Strømpefabrik, Hollændervej. Plads til 60 personer
  5. Blikkenslager Køng, Søndergade og Østergaardsvej, 5 garager, plads til 75 personer
  6. Borgen. Cykelskur, indgang fra Karolinegade. Plads til 20 personer
  7. Gamle Biblioteks læsesal, Rendebanen. Plads til 50 personer
  8. S.W. Bruhn (overdækket gård), Helligkorsgade og Brostræde. Plads til 60 personer
  9. Fællesforeningen, Brostræde. Plads til 60 personer
  10. Højskolebladet, Slotsgade. Plads til 100 personer
  11. Heilskous 3 Garager, Munkegade – Buen. Plads til 40 personer
  12. Central Biblioteket, Fredericiagade. Plads til 100 personer
  13. Auto Centralen. 3 garager, Jernbanegade. Plads til 60 personer
  14. Gangtunnel. Statsbanegården. Plads til 125 personer
  15. P. Blicher, Ibsvej – Mindevej. Plads til 100 personer
  16. Crome & Goldschmidt, Torvet. Plads til 80 personer
  17. Sparekassen (Cykelskur). Slotsstræde. Plads til 30 personer
  18. Charles Andersen, Låsbygade. Plads til 90 personer
  19. Teknisk Skole. Midtergang i Kælderen. Zahnsgade og Vesterbrogade. Plads til 80 personer
  20. Th. Petersen, Skolegade. Plads til 40 personer
  21. Jochumsens 3 garage, Skovgade og Markus Alle. Plads til 45 personer
  22. Tunnel under buen. Plads til 100 personer
  23. Svinestalden, Havnen. Plads til 200 personer

Kilde: Overslag vedrørende indretning af tilflugtsrum i Kolding, Stads og havneingeniøren, 20. september 1939. Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv