1942 – Dansk regeringsskifte

Udenrigsminister Scavenius vil snarest søge at danne den nye regering

København (RB):

Der har i den forløbne uge fundet en række betydningsfulde forhandlinger sted inden for regeringen og mellem denne og Samarbejdsudvalget såvel som inden for de politiske partier på Rigsdagen. Det er herunder konstateret, at forholdene har udviklet sig således, at et regeringsskifte må anses for nødvendigt, og efter at formændene for de partier, der er repræsenteret i den nuværende regering, lørdag aften havde været tilkaldt til en konference hos Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, ved hvilken konference statsminister Buhl var nærværende, afsluttedes forhandlingerne sent lørdag aften med, at statsminister Buhl med tilslutning fra de partier, der støtter den nuværende regering, tilrådede kongemagten at opfordre udenrigsminister Scavenius til at denne en ny regering.

Udenrigsminister Scavenius er herefter søndag eftermiddag på Diakonissestiftelsens i overværelse af kronprinsen blevet modtaget af Hs. Majestæt Kongen, der i de sidste dage er blevet holdt underrettet om forhandlingernes gang, og udenrigsministeren modtog her opfordringen til at søge dannet en ny regering. Forhandlingerne herom kan ventes bragt til afslutning meget hurtigt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. november 1942.

1942 – Regeringen Buhls erklæring

Den førte politik skal fortsættes. Buhl er en god dansk mand med megen sund fornuft.

Efter en lang række forhandlinger i løbet af mandagen og til ud på aftenen forelå ved midnatstid den officielle meddelelse om finansminister Vilhelm Buhls udnævnelser til statsminister og bekræftelsen af de øvrige hidtidige fagministres mandater.

Ministeriet påbegyndte sine møder mandag eftermiddag kl. 16 og fortsatte i et nyt møde kl. 19, hvor man forhandlede om den erklæring, som foreligger fra Regeringen Buhl. Kl. 21 påbegyndtes et møde med Samarbejdsudvalget. Kl. 23.10 sluttede dette møde, og statsminister Buhl kørte til Amalienborg.

Den nye regerings erklæring.

I anledning af statsministerskiftet fremsætter regeringen følgende udtalelse:

Det er regeringens agt på grundlag af det bestående politiske samarbejde at forsætte den hidtil af ministeret Stauning førte politik. Denne politik har fundet udtryk først og fremmest i kongens og regeringens opråb til det danske folk af 9. april 1940 og dernæst i forskellige senere tilkendegivelser og beslutninger, således Udenrigsministeriets erklæring af 8. juli 1940 samt regeringens udtalelse af 26. juni 1941 og 25. november 1941. Det vil derfor stadig være regeringens opgave at sikre opretholdelse af ro og orden i landet og at ved for befolkningens korrekte, værdige og loyale optræden over for alle, som har en myndighed at udøve. En heldig gennemførelse af denne opgaver er at fundamental og afgørende betydning form at det skal kunne lykkes at føre Danmark frelst gennem disse ufredstider og bevare vore nationale værdier. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Stauning sov stille ind søndag formiddag

Han kom ikke til bevidsthed efter hjerneblødningen. Bålfærd på søndag?

Statsminister Stauning sov stille hen søndag formiddag kl. 10.45 på Bispebjerg Hospital. Dødsårsagen var den hjerneblødning, som havde ramt statsministeren i hans hjem fredag morgen. Store Bededags eftermiddag blev statsministeren, som omtalt, bevidstløs, og han kom ikke mere til bevidsthed. Han lå stille hen, klagede ikke, og havde ingen smerter. Hjertefunktionen blev svagere og svagere.

Til stede ved statsministerens dødsleje var de to sønner, gdr. Holger Stauning, Ourø, og den unge Søren Stauning, der læser til student. Endvidere statsministerens husbestyrerinde, koncertsangerinde frk. Augusta Erichsen, hendes søster og prof. Foged.

Kongen underrettet efter kirkegangen

Straks efter at døden var indtrådt fik den fungerende statsminister Buhl meddelelser derom, og han underrettede kongen, så snart denne kom hjem fra kirke. Den socialdemokratiske partiformand, folketingsmand Alsing Andersen blev også underrettet og kom straks efter til stede på Bispebjerg Hospital, medbringende røde roser fra Socialdemokratisk Forbund og hvide tulipaner fra Rigsdagsgruppen. Folketingsmand Alsing Andersen fulgte familien til Valuersvej for i hjemmet at gennemgå statsministerens papirer, om der her skulle være optegnelser med hensyn til statsministerens egne ønsker angående bisættelsen.

Stor deltagelse fra alle sider

I løbet af søndagen blev der over for de efterladte sendt kondolencehilsener med blomster og telegrammer. Således modtog de to sønner et telegram fra kongen, hvori denne gav udtryk for sin dybfølte deltagelse. Endvidere indløb kondolencehilsener fra kronprinsparret, prins Axel og prinsesse Margaretha, Staunings gode ven gennem mange år, statsminister Per Albin Hansson og fra en lang række foreninger og institutioner. Den svenske regering gav udtryk for deltagelse over for den fungerende statsminister Buhl, og over for udenrigsministeren blev der udtrykt deltagelse bl.a. fra den tyske gesandt von Renthe Fink og den svenske minister von Dardel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1942 – Statsminister Stauning ligger for døden

Et tilbagefald i går, der næppe giver noget håb. Finansminister Buhl konstitueret.

Statsminister Th. Stauning, der i den senere tid har været i god bedring, blev fredag formiddag i sit hjem ramt af en hjerneblødning, da han var ved at stå op. I faldet forslog statsministeren sin ene hofte, og hans læge, professor, dr. med. Jens Foged, fandt det bedst at lade statsministeren indlægge på Bispebjerg Hospital. I dagens løb indtrådte der en forværring i statsministerens tilstand og bulletinden i morges lød endnu alvorligere. Det hed heri:

Professor, dr. med. Foged udtaler til morgen, at statsminister Staunings tilstand har forværret sig i nattens løb, og der er alvorlig fare for hans liv.

Mange hilsener til sygelejet.

Det var meningen, at statsminister Stauning i går på 1. majdagen holdt en kort tale til et ungdomsmøde i Idrætshuset, men dette arrangement måtte selvsagt aflyses. Fra mødet i Idrætshuset og fra flere andre majdagsmøder indløb der telegrafiske hilsener til statsministerens sygeleje.

Bevidstløs siden i går eftermiddags.

Statsministeren har været bevidstløs siden i går eftermiddags – Ved statsministerens sygeleje opholder den unge søn, Søren Stauning, sig stadig, og tillige er Staunings husbestyrerinde, koncertsangerinde Augusta Erichsen, til stede på Bispebjerg Hospital. Det er nu halvanden måned siden, statsministeren første gang blev ramt af et alvorligere ildebefindende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.

1941 – Arbejdet kalder – tegn beskæftigelseslån

Finansminister Buhls tale i radioen i aftes.

København, lørdag.

Finansminister Buhl talte i aften i radioen om de nye beskæftigelseslån. Indledende udtalte ministeren, at beskæftigelsesproblemet er en stor og krævende opgave, en national sag, hvorom alle gode kræfter må samles. Rigsdagen har gennemført forskellige love og bevillinger til fremme af beskæftigelsen, hvorved et beløb af omkring 600 millioner kroner nu er stillet til rådighed. Da de første rammer i fjor efterår blev lagt for beskæftigelseslovgivningen, skulle en del af pengene anvendes til udlån fra statens side, og for denne dels vedkommende var det kun naturligt, at staten besluttede sig til at fremskaffe midlerne ved optagelsen af lån på sædvanlig måde. Derimod måtte sagen stille sig anderledes for den del af pengene, som skulle anvendes til tilskud for arbejders igangsættelse.

Lån i stedet for skatter.

Under hensyn til de tunge skattebyrder, som i forvejen hvilede på befolkningen, vedtog man, at driftsudgifterne skulle søges dækket gennem skatterne, men foreløbig skulle afdrages ved lån, som skulle affdrages over driftsbudgettet i løbet af en ti-årig periode, så skattebelastningen blev fordelt over dette tidsrum. Ministeren omtalte herefter oprettelsen af beskæftigelsesfonden og bemyndigelsen til at optage statslån til dækning af fondens udlån og tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Koldinghus’ genopbygning

Kolding Social-Demokrat skriver nedenstående om det meget omtalte Koldinghus’ genopbygning:

Spørgsmålet om Koldinghus’ genopbygning synes hos en vis kreds af mennesker at tage en udvikling, som vi ikke kan se har noget med saglighed at gøre, men nærmest minder om hysteri. Vi tænker her på de tanke, Kolding Avis i dag fremsætter om at indsende adresser, og vi tænker på bladets forsøg på at udpege finansminister Buhl som syndebuk for, at sagen ikke allerede er afgjort. Vi advarer mod sådanne tendenser; de fører næppe til noget resultat, og vi vil i hvert fald modsætte os sådanne bestræbelser. Det er nok muligt, at finansministeren ud fra en samlet bedømmelse af landets finansielle muligheder og de ønsker og krav, der er fremsat fra hele landet, mener, at pengene til Koldinghus ikke er den opgave, der absolut først og fremmest trænge sig på. Det er som sagt muligt, at manden med ansvaret for finanserne har den opfattelse, men vi mener nu også at vide, at han i så fald ikke er den eneste, der har den opfattelse. Men hvorfor så udpege netop ham som syndebuk? Er der i det hele taget nogen anledning til at udpege nogen syndebuk? Vi mener det ikke. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 24. februar 1941.