I danske militærkredse karakteriseres luftangrebet på København den 27. jan. som et stykke overordentlig præcist og propert arbejde. Det kom – bogstavelig talt – som lyn fra en klar himmel, og hensigten var nået.
Der er nu Burmeister & Wain ifølge rapport til ministeriet faldet 8 bomber. Det vil ikke være muligt at arbejde i maskinafdelingen før tidligst til maj. 3 måneders afbræk i fabrikation af u-bådsmotorer er en yderst alvorlig sag. Dersom det er rigtigt, som det forlyder, at Atlas skal overtage fabrikationen, vil denne virksomhed formentlig kunne forvente samme medfart. Det er flerfor ikke uden grund, at arbejderne såvel her som på en række krigsvigtige industrier har strejket for at få gennemført bedre beskyttelsesforanstaltninger.
Briterne var inde over København inden luftalarmen havde lydt og bomberne faldt, endnu medens sirenerne brølede. Ikke en eneste tysk maskine gik på vingerne. Hvis briterne havde anvendt flere maskiner og større bombekalibre, som over de tyske byer, og ikke havde tidsindstillet deres bomber, ville ikke blot B&W og Sukkerfabrikken, men Christiansborg, ministerial-bygningerne, Rigsarkivet, Det kgl. bibliotek, Tøjhuset og sågar Det kgl. Teater været rystet sammen til skærvebunker. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 5. februar 1943, nr. 10, 1. årgang.