Tag: Byggeri

1945 – En undergrundsbane i København?

Jacob Krause Leave a comment

Et stadion med plads til 60.000 mennesker.

Formanden for Københavns borgerrepræsentation, direktør A. Fletkjær, som efter indbydelse af Stockholm by opholder sig her for at drøfte en række kommunale spørgsmål, fortalte ved en modtagelse i går om forskellige kommunale problemer for København, der venter på at blive realiseret, når freden kommer.

EN særlig trafikkommission har drøftet en plan om en undergrundsbane i København til 375 mill. kroner. Endvidere planlægger man at udbygge den store Sydhavn og at grave en kanal for store skibe. Foruden bygningen af boliger for at afhjælpe bolignøden og skabe beskæftigelse for befolkningen planlægges en stor kongres- og udstillingsbygning i centrum til 14 mill. kroner med .4000 siddeplader i den største sal.

Arkitekt Hvass har fremsat plan om en stor udstilling i København, der skal åbnes to år efter krigens afslutning. Endvidere foreligger der planer om at udbygge Valby Stadion for 11 mill. kr., så det kan modtage olympiske lege. Der bliver 18 fodboldbaner, og den største får plads til 60.000 tilskuere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. januar 1945.

1944 – Mange problemer omkring de nye beskyttelsesrum

Jacob Krause Leave a comment

Kolding skal have 83 – men hvem skam bygge dem, og hvornår?

Spørgsmålet om opførelse af de 83 betonbunkers i Kolding frembyder adskillige momenter af interesse, og det vil være rigtigt at fremdrage dem nu, inden opførelsen tager sin begyndelse, da der dog muligvis er håb om at få en fornuftig løsning på opgaven, som jo ikke blot har en sikkerhedsmæssig side, men også drejer sig om betydelige summer, for Koldings vedkommende således om ca. 750.000 kr.

For lidt smidighed

Det spørgsmål, der først melder sig i forbindelse med opførelsen af disse beskyttelsesrum, er jo: hvor skal de ligge? Her har man fra kommunens side givet forslag til pladser, og dette forslag er godkendt. Man må være forberedt på, at beskyttelsesrummene mange steder vil virke skæmmende og generende, men derved er intet at gøre. Vi må finde os i at brække f.eks. Kirketorvet op og ødelægge anlægget omkring Bergs statue – luftværnets bestemmelser om, hvorledes rummene skal placeres gør det ikke muligt at vise megen smidighed eller tage hensyn. Det synes i det hele taget at være det, der skorter på fra Statens side i denne sag. Alt skal gå efter en snor, og man ser mindre på, hvad der er foreneligt med en fornuftig praksis, end hvad der engang er fastlagt i de udarbejdede tegninger. Alt skal skæres over én kam – og alt skal afgøres i Købehavn. […]

Hvem skal bygge rummene?

Også spørgsmålet om, hvem der skal bygge beskyttelsesrummene er aktuelt. I Aalborg og Aarhus har man beklaget sig over, at det ikke blev lokale håndværkere, og med henblik herpå har man straks fra Koldings side søgt udvirket, at opførelsen overdroges til byens firmaer. Efter hvad der er oplyst over for os, har tømrermestrene underskrevet kontrakterne om tømrerarbejdet, men disse kontrakter er ganske vist endnu ikke kommet tilbage fra ingeniør Moe, København, der har ledelsen af tilsynet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. juni 1944.

1944 – Der skaffes tillflugtsrum til 800 Koldingensere

Jacob Krause Leave a comment

Man undgår ikke opførelse af endnu nogle blokhuse, selvom der er bygget flere moderne ejendomme, hvis kældre kan anvendes.

På foranledning af Det Civile Luftværn arbejdes der for tiden rundt om i landet på at få indrettet flere offentlige tilflugtsrum, idet det har vist sig, at de rum, der er til rådighed, ikke er i stand til at kunne optage det antal mennesker, som man fra Luftværnets side må betragte som et minimum, hvilket vil sige 10 pct. af befolkningen. For Koldings vedkommende drejer det sig om ca. 2.600 personer, og de nuværende tilflugtsrum kun rumme 1.765 personer. Det vil altså sige, at der skal skaffes tilflugtsrum til yderligere ca. 800 mennesker i Kolding, og for tiden er myndighederne med stadsingeniør Lassen i færd med at finde egnede rum.

“Vi søger så lidt muligt at finde rum i bestående bygninger”, siger stadsingeniør Lassen, som vi har talt med om sagen, og disse rum skal altså sikres mod sprængstykker og projektiler, samt sikres således at de kan holde, selv om huset over dem styrter sammen. “Vi ville helst undgå at oprette flere blokhuse, men vi undgår det næppe helt. Siden 1940 er der jo også blevet bygget en del moderne ejendomme i yderkvarterene, hvor vi hovedsagelig søger at finde egnede rum, den inde by, altså den husvagtpligtige del, må vist siges at være dækket. Men som sagt, vi undgår næppe at bygge enkelte blokke”.

Hvor store bliver de nye rum?

“Vi ønsker ikke at have dem for store, for ikke tabene skal blive for store, hvis et rum skulle blive ramt af en fuldtræffer. De største er beregnet til 50 personer. Vi har i de sidste dage været ude for at se nærmere på tingende, og i løbet af kort tid skulle vi have så megen oversigt over det, at vi kan give indstilling til Byrådet om sagen.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. marts 1944.

1944 – Tilflugtsrør i udsatte byer

Jacob Krause Leave a comment

1.000 betonbunkers til 80 millioner kroner, som Staten betaler

Indenrigsministeriet giver i dag myndighederne i et antal byer besked om, at der omgående skal skaffes tilflugtsrum for 25 pct. af byernes befolkning. Det betyder, skriver Nationaltidende, at der skal indrettes 1.000 af de planlagte betonbunkers, store cementrør, dybt under jorden med plads til 30.000 mennesker. Byerne er bl.a. Aalborg, Aarhus og Esbjerg. De andre 75 pct. af befolkningen skal rummes i de private tilflugtsrum i byerne. Ministeriet stiller ikke blot pengene, i alt 6,5 millioner kroner til rådighed, men garanterer også for, at materialerne, træ, cement, jern og søm er til stede.

Byerne er udvalgt efter en nøgtern og sagkyndig bedømmelse af risiko-forholdet. Alene i Storkøbenhavn skal skabes nye offentlige tilflugtsrum til 150.000 mennesker. Man anslår, at der til gennemførelsen af hele planen skal anvendes 80 millioner kroner, hvis det bliver muligt at skaffe materialer i tilstrækkelig omfang.

Det nye rørsystem vil blive anvendt overalt. Rørene skal så dybt i jorden som muligt, dog intet sted under 8 meter. Et af de største problemer bliver arbejdskraften. Man må regne med, at det bliver nødvendigt at opføre teltlejre og barakbyer eller anvende udrangerede jernbanevogne som boliger for arbejderne. Det er planen, at de nævnte byer skal have deres tilflugtsordning færdig løbet af april, og når resten kan følge efter, og hvor langt man overhovedet kan nå, afhænger ganske af materialerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Jacob Krause Leave a comment

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1943 – Afslag på den nye brandstation ved havnen

Jacob Krause Leave a comment

Byggenævnet vil ikke bevilge materialer

Den nye brandstation ved Kolding Havn bliver ikke til noget foreløbig. Efter hvad vi erfarer, har byggenævnet nemlig for et par dage siden meddelt, at der ikke i øjeblikket kan gives tilladlese til at anvende de nødvendige materialer, og dermed må man naturligvis i første omgang opgive dette byggeri, selvo om det også ville have betydning som boligfremskaffende foranstaltning. Det var jo planen at forbinde brandstationen med 12 mindre lejligheder, hvoraf de fire skulle benyttes af brandvæsenets eget mandskab. Den nye brandstation er således, ligesom den nye politigård, nu foreløbig ønsker, der må udskydes til efter krigen, hvis der ikke sker en afgørende bedring i materialesituationen eller myndighedernes syn på disse projekter.

Den eneste trøst, udtaler brandinspektør Bach overfor os, er den omstændgihed, at der allerede nu er sikret fast vagt i arbejdstiden ved den nuværende brandstation. Der er til stadighed fire mand klar til at rykke ud i første omgang, og vi har i den ret korte tid, denne ordning har bestået, allerede to gange haft udrykninger i dagtimerne, hvor det har været af stor betydning, at slukningen påbegyndtes så hurtigt som mulig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1943.

1943 – Privatmand opfører 25 nye lejligheder i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdet er allerede påbegyndt.

Der er af nærliggende grunde ikke mange private, der tør give sig i kast med at bygge lejligheder i disse tider. Men lige så sikkert er det, at de lejligheder, der projekteres uden vanskelighed kan lejes ud “på papiret”, som det hedder – det vil sige endnu inden der er taget fat på byggeriet. At de ikke bliver det, er en anden sag, for naturligt nok vil bygherren godt se tiden lidt an, til byggeriet er afsluttet, så de væsentligste udgifter med nogenlunde sikkerhed kan overses.

I al stilfærdighed har murermester E. Straarup i disse dage på hjørnet af Kongebrogade og Christian den X.s Vej begyndt at grave grunden til en beboelsesejendom, der i alt vil komme til at omfatte 24 lejligheder + en butik. Ganske vist bygges i første omgang kun den første halvdel, men det er hensigten at fortsætte, hvis det kan forudses, at materialerne vil være til stede til det. Materialerne til byggeriets første halvdel er allerede sikret i det omfang, de i vore dage kan fremskaffes – og der foreligger for længst tilladelse til indløb af cement og jern.

Murermester Straarup har tidligere bygget den slags ejendomme – også for egen regning – og kender således tidens krav. Ejendomskomplekset, der er tegnet af arkitekt Rasmus Chr. Christensen, vil komme til at rumme i første afsnit 9 2-værelsers lejligheder og 3 2-værelsers plus børneværelse foruden forretningen. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943

1943 – Mere fabriksbyggeri i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Kaalunds Sæbefabrikker udvider og Mejeriernes Fællesindkøb opfører forretningsejendom

Vi har tidligere omtalt forskellige store byggeprojekter, der forestår i Kolding i den kommende tid, både en anseelige fabriksbygning på Volkerts Fabrikker og Arbejdernes Andelsboligforenings tre forskellige boligprojekter. Dermed er de kommende byggeprojekter i Kolding dog ikke udtømt, idet der yderligere forestår et par fabriks- og forretningsudvidelser, der vil give kærkommen beskæftigelse for bygningshåndværkerne.

Således har De Danske Mejeriers Fællesindkøb efter nogle forhandlinger med Sydbanerne erhvervet banernes eneste tilbageværende grund i Sydbanegade på hjørnet af Sydbanegade og Riberdyb. Efter at ministeriet har godkendt handlen og skødet nu er underskrevet, venter man kun på, at arkitekten, Hans Chr. Rasmussen, skal lægge en sidste hånd på tegningerne, som derefter skal godkendes af de forskellige instanser. Det er Mejeriernes Fællesindkøbs hensigt på denne udmærket beliggende hjørneejendom at opføre en ejendom med kontor- butiks- og lagerlokaler samt med en enkelt lejlighed for fællesindkøbets direktør, S. T. Gregersen, alt sammen under forudsætning af, at man opnår byggetilladelse, men en sådan har der hidtil aldrig været nægtet den slags byggeri. […]

Også en anden landskendt Kolding-virksomhed vil inden for meget kort tid gå i gang med et byggeri for at udvide og skabe bedre forhold for produktionen. Det er A/S Kaalunds Sæbefabrikker, der på fabrikkens grund på hjørnet ud mod Dyrehavevej agter at bygge en etage ovenpå den ene fløj for derigennem at indvinde plads til et nyt anlæg, bl.a. et højt forstøverkammer. Hele dette byggeri er løseligt kalkuleret anslået til 125.000 kr., men heri er også beregnet de ret kostbare nyanskaffelser af maskiner og andre installationer. Efter hvad direktør Rolver oplyser, foreligger der til dette byggeri indkøbstilladelser til både cement og jern. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1943.