1945 – Flyttedag på Koldinghus

Det evakuerede sølvtøj og fajance vender tilbage til museet. Tre store værelser i Kæmpetårnet taget i brug.

Under besættelsen har de mest værdifulde ting fra sølvkammeret og fajance-samlingen på Koldinghus sammen med enkelte andre særlige kostbarheder været evakueret til rådhusets arkiver, og de pågældende samlinger på museet har været lukket. Nu vender de evakuerede genstande tilbage til Koldinghus, men i mellemtiden er sølvkammerat indrettet som mindeværelse for museumsbestyrelsens afdøde formand, guldsmed Holger Kyster. Dette værelse er endnu ikke tilgængeligt, men vil snart blive ånbet. For at bøde på den mest generende pladsmangel på museet har bygningsinspektør V. Norn, Horsens, og Indenrigsministeriet imødekommet museumsbestyrelsens andragende om at få rådighed over tre store tårnværelser, der har stået tomme siden Kæmpetårnets opførelse for en halv snes år siden.

Det øverste af værelserne er allerede taget i brug til samlingerne af kniplinger og tekstiler, medens rummet, der hidtil har indeholdt disse samlinger, er indrettet som interiør fra det 18. århundrede. Sølvtøj, fajance og kniplinger, der er museets mest værdifulde smalinger, har hidtil været opbevaret i den mest brandfarlige del af slottet, men får nu ved anbringelsen i tårnet plads i den mest brandsikre del af Koldinghus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1945.

1943 – Genopførelsen af Koldinghus

Kgl. bygningsinspektør Norn foreslår at man allerede nu taget fat på det forberedende arbejde

I anledning af Nationalmuseumsdirektør Poul Nørlunds udtalelser om genopførelsen af Koldinghus og indretningen af en jysk afdeling af Nationalmuseet på slottet, har Jyllandsposten henvendt sig til kgl. bygningsinspektør, arkitekt Viggo Norn, Horsens, der som bekendt har haft meget med Koldinghus at gøre.

Bygningsinspektøren udtaler:

Det glæder mig overordentlig meget, at planerne er kommet frem igen. Jeg synes, det er et bevis for, at direktør Nørlund ikke føler sig som direktør for et københavnsk museum, men som leder for Nationalmuseet i dette ords bedste forstand. I øvrigt har jeg selv fremdraget planerne for Indenrigsministeriet i min beretning over statsarbejder, som kunne iværksættes efter krigen, hvis arbejdsløshedssituationen skulle gøre det nødvendigt. Men det er af allerstørste betydning, at Nationalmuseet tager tanken frem. Det er umuligt at bygge nu, men jeg vil alligevel prøve, om ikke Nationalmuseets ændrede indstilling har smittet, således at man nu kan få Indenrigsministeriet i tale om sagen. Jeg vil foreslå, at man allerede nu tager fat på det forberedende arbejde. Det kræver ingen materialer og koster ikke ret mange penge, men det vil tage et års tid. Det drejer sig om detailopmåling af slotsruinen og om arkivstudier til klarlæggelse af detaljerne i bygningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1943.