1944 – Koldings køb af Brændkjærgaard

Hensigten er at sikre byggearealer – 93,8 tdr. land til 365.000 kroner

På et lukket Byrådsmøde torsdag eftermiddag fik Kolding Byråds Kasse- og regnskabsudvalg bemyndigelse til at købe Brændkjærgaard, hvis ejer, proprietær M. Pedersen, havde tilkendegivet, at han ikke ville være utilbøjelig til at afhænde gården. Ved et møde i går eftermiddags opnåedes der enighed om handlen. Kolding overtager Brændkjærgaard den 29. februar for en pris af 365.000 kr. I handlen medfølger avl og normal besætning (7 heste og et halvt hundrede malkekøer).

En del jord frasolgt gården

Brændkjærgaards areal er i øjeblikket på 93,8 tdr. land, hvoraf 1½ td. er vejareal. Gården har jo i sin tid været en del større, men der er solgt arealer fra, således i sin tid den såkaldte Dyrskuemark nord for Agtrupvej, hvor kommunen nu opføre tre aldersrenteboliger, ligesom der for nogle år siden solgtes jord langs Agtrupvej til nye haveselskaber. Brændkjærgaards nuværende ejer, M. Pedersen, har kun haft gården et års tid. Han kom fra Brande, hvor han havde tjent penge på brunkul, som var fundet på hans daværende ejendom. M. Pedersen har ikke selv haft lejlighed til at drive Brændkjærgaard, idet den var forpagtet ud, da han overtog den, og forpagte Buchs kontakt udløber først nu til marts.

Priserne gennem årene

M. Pedersen købte Brændkjærgaard af Ingvard Hansens enke for 350.000 kr. Ingvard Hansen havde i 1924 købt gården af A/S Dansk Frøhandel for 400.000 kr., men da var arealet ca. 115 tdr. land. Dansk Frøhandel havde haft gården i 6 år og selv betalt den med 400.000 kr., idet firmaet købte den af et konsortium, som kort forinden, altså i 1918, havde købt den af Chr. Steffensen for 300.000 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1944.

1943 – Koldings ønskeseddel

En række projekter til bekæmpelse af arbejdsløsheden efter krigen

Kolding Byråds Kasse- og regnskabsudvalg holdt i går møde i anledning af ministeriets anmodning til kommunerne om at planlægge store arbejder, som kan sættes i værk, hvis arbejdsløsheden igen bliver stor, hvilket man jo nærer begrundet frygt om skal ske efter krigen.

Der blev fremdraget en række projekter, af hvilke nogle har været på tale før, medens andre er helt nye. Vi kan bl.a. nævne den store Vejlevejsudvidelse, et rensningsanlæg på havnen for kloakkerne, så der kan indrettes W.C. i alle huse, en flyveplads nord for byen, et friluftsbad ved stadion, gennemførelse af Tankedalsvejen m.m. Disse millionprojekter blev nævnt som noget, der eventuelt kan sættes i gang, men iværksættelsen vil til sin tid komme til at afhænge af, hvor store statstilskud, der kan opnås. Også den kommende rørledning til det nye vandværk ved Trudsbro blev nævnt, men det er vist ret tvivlsomt, om der til et sådant arbejde kan opnås tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1943.

1941 – Navne og noter

Borgmester Knud Hansen, Kolding
I går, den 3. januar, kunne borgmester Knud Hansen, Kolding fejret et ualmindeligt jubilæum, idet han da havde medlem af Kolding Byråd i 35 år, og desuden kan han den 8. januar fejre sin 75 år fødselsdag.

Knud Hansen er fynbo, men kom i slutningen af firserne til Kolding som ølkusk. Han tog ivrig del i den faglige bevægelse og virkede fr a1898 til 1905 som viceforretningsfører i Bryggeriarbejderforbundet. Imidlertid var redaktøren af Kolding Social-Demokrat, Niels Andreasen, blevet forflyttet til Næstved, og Knud Hansen blev nu valgt til hans afløser. Straks efter – altså ved begyndelsen af 1905 – indvalgtes han i Byrådet, skønt socialdemokraterne ikke havde stemmer til at få nogen ind. Det samme skete med socialdemokrater i mange andre byer, men der var det næste altid i samarbejde med Venstre.
I 1920 indvalgtes han i Folketinget, da vi fik den nye valglov, og han havde sæde der til 1937, da socialdemokraterne for første gang fik flertal i Kolding Byråd, og Knud Hansen udpegedes som borgmester og derfor nedlagde sit mandat i Folketinget. Gennem de 35 år har han i høj grad været med til at præge sin by, som han omfatter med den største kærlighed.

Kilde: Randers Dagblad og Folketidende, 4. januar 1941.