1944 – De to nye revolvermord

Kaptajn Mackeprangs mordere flygtede i bil, medens sabotagevagten blev dræbt af cyklister

Den 58-årige kaptajn Gustav B. Mackeprang, Vintervej 3 i Charlottenlund, der var leder af Det Frie Nords kontor i København kom ved 20.30-tiden spadserende med sin hustru ad Enighedsvej, og de var netop drejet om hjørnet til Vintervej, da en mand trådte hen til kaptajnen og sagde: “Undskyld!” Derpå trak manden en maskinpistol frem og affyrede 3-4 skud. Kaptajnen blev ramt i hovedet og i hjerte og var dræbt på stedet. Morderen løb over til en lille bil (Adler eller Opel), som holdt tæt ved. Ved bilen stod flere mænd, og de kørte straks bort med slukkede lygter.

Kaptajnen blev skygget

Under arbejdet med mordsagen er det oplyst, at villaen på Vintervej i Charlottenlund i de sidste 3-4 dage har været under bevogtning af ukendte personer, ligesom der også er sket henvendelse til kaptajnens hjem for at få opklaret, hvornår han kunne ventes hjem. De pågældende personer er set af flere af beboerne, og signalementerne passer nøjagtig med dem, politiet har udsendt af de formentlige mordere. Kaptajn Mackeprang havde modtaget flere trusselsbreve, men ikke lagt vægt herpå. Han var i sin tid formand for Terrænsportsrådet. […]

Mindemord over Mackeprang

Som kontorleder i Det Frie Nord var kaptajn Mackeprang formanden, generalløjtnant Withs nærmeste medarbejder, og han var den ledende mand inden for terrænsportsbevægelsen. For et par dage siden var han vendt hjem fra Sønderjylland, hvor han havde drøftet terrænsport og spørgsmål vedrørende Det Frie Nord. Generalløjtnant With udtaler følgende mindeord: “Kaptajn Mackeprang var en fremragende linjeofficer, og det var mig en meget stor sorg at erfare hans død. Jeg arbejdede daglig sammen med ham. Han var en ærlig natur, en stor dygtighed og en god dansk mand, myndig og mandig. Som kontorchef i Det Frie Nord har han udført et overordentlig stort arbejde, og som terrænsportsmand var han den førende herhjemme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1944.

1944 – Skal Himmler have sommerbolig på Strandvejen?

Der spores for tiden stor aktivitet i danske nationalsocialistiske kredse, som ihærdigt søger forbindelse med, hvad man betegner som “trekvart-nazistiske” personer, f.eks. grev Holstein o.l. Om der ligger dybere og alvorligere ting bag vides endnu ikke, men fra visse sider sammenholder man denne aktivitet med de angreb på den demokratiske styreform, der for nogen tid siden fandtes i en artikel udsendt af RB.

Samtidig foreligger en lidt mystisk oplysning (som dog må modtages med al forbehold) om, at tyskerne har beslaglagt villaen Strandvej 190, Charlottenlund, som ejes af Gentofte Kommune. Håndværkerene skal indrette villaen efter tyskernes formål, og det siges, at disse tegninger (der er tyske) bærer påskriften: “Haus des Reichführers”. Det oplyses at der kun findes én “reichführer”, nemlig hr. Himmler – og der spørges nu, om der f.eks. skulle være tale om en sommerbolig el. lign. for Himmler.

Det illegale blad, ‘De Frie Danske’, nr. 6, marts 1944. 3. årgang.

1940 – To danske dampere torpederet

Tyske ubåde har torsdag den 15. februar 1940 torpederet og sænket to danske dampere “Rhone” og “Sleipner”, der tilhøre D.F.D.S., skibene fulgtes ad og var på vej til danske havne, da de med ti minutters mellemrum blev sænket.

Der skulle fra Rhone været reddet 11 mand, af omkomne er det bekræftet af følgende er omkommet: matros H.P. Sørensen, København, letmatros Poul Petersen, Valby, og kok P.C. Eriksen, København. Seks andre fra skibet savnes: førstemester H.E. Teglers, Gentofte, andenmester S.A. Nørlem, Charlottenlund, maskinassistent Børge Kjærsgaard Larsen, Roskilde, fyrbøder O.F. Boesgaard, København, fyrbøder H.P.V.F. Jensen, Næsbyskov pr. Frederikslund, og hovmester M.L. Andersen, København.

Fra Sleipner skulle der have været en besætningen på 16 og 18 passager, hvoraf de fleste var græske sømænd. Det menes at 12 mand blev reddet op af vandet, mens seks andre kom i land ved Skotland, ved hjælp af en redningsbåd fra skibet, anført af styrmanden Viggo Dam fra Esbjerg. Udover Dam, befandt sig i båden letmatros F.A. Midskov Ankersø, Esbjerg, første maskinmester V.J. Andersen, Esbjerg, fyrbøder J. Andersen, København, kullemper A.V. Jensen, Esbjerg, hovmestermath Hans Hansen, Gammelby i Jylland og kahytsjomfru Anne Margrete Kjær Andersen, Esbjerg.

Alle de reddede fra skibene, skulle den 17. februar 1940 befinde sig i skotske havne, mens de venter på en mulighed for at komme til Danmark.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 17. februar 1940