Tag: Christiansfeld

1945 – Hejlsminde Sukkerroetørreri nedbrændt

Jacob Krause Leave a comment

Brandskaden andrager ca. 100.000 kroner.

Søndag middag nedbrændte Hejlsminde Sukkerroetørreri, hvor der forarbejdes og tørres roesnitter til kaffe-erstatningsindustrien. Ilden menes opstået ved kortslutning.

Den store bygning, der ligger mellem havnen og badehotellet, var hurtigt omspændt, og blev et let bytte for flammerne, da alt var knastørt. 15-20 Kolding-roere, som var på instruktionskursus i Hejlsminde og netop stod og skulle ind på hotellet og spise til middag, kom til stede og deltog i redningsarbejdet, og de lykkedes at få bjærget et halvt hundrede sække tørrede roesnitter ud af ildhavet.

Der mødte brandværn fra Hejls, Vejstrup, Aller og Christiansfeld. De ankom med gjaldende hornsignaler og mange af brandfolkene med blinkende ordner på uniformerne. Man begyndte at oversprøjte brandstedet med vand, man da sprøjten efter nogen tids forløb måtte give op på grund af benzinmangel, opgav man videre slukning som forgæves. Den store fabriksbygning, hvori der foruden gulvet var to loftsetager, nedbrændte til grunden sammen med et tørreanlæg, hvorimod et andet tørrerianlæg menes nogenlunde ubeskadiget. Det samme gælder vaskeri og skæreri samt kedelhus og dampkedel underneden. Også stuehuset blev reddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1945.

1944 – Bombe-attentat ved Christiansfeld

Jacob Krause Leave a comment

Der er natten til mandag foretaget bombeattentater mod smedemester Anders Gjertholms smedje i Faustrup ved Christiansfeld. Kl. 1.45 eksploderede to bomber i værkstedet, hvis tag blev delvis ødelagt, ligesom der skete en del skader på maskiner […] Kl. 2.15 eksploderede to bomber i smedemester Martellus Blenners værksted i Vandling. Også her blev taget beskadiget og flere maskiner ødelagt.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1944.

1944 – Frygtelig ulykke med dødelig udgang ved Christiansfeld

Jacob Krause Leave a comment

I går eftermiddags hændte der en trist ulykke, der havde døden til følge i Tyrstrup nord for Christiansfeld. Landmand Chr. Schultz’ lille 4-årige pige havde besøg af en jævnaldrende legekammerat, Flemming Laursen, søn af musik Hans Laursen. Børnene var ude at lege, men pludselig hørte fru Schultz et barn skrige. Hun skyndte sig ud for at se, hvad der var i vejen, og hun fandt den lille Flemming liggende med et stor gabene sår i hovedet, hvor blodet strømmede ud.

Fru Schultz bar omgående drengen til sit hjem, der ligger i nærheden og fik tilkaldt læge Pugdahl og en ambulance, men kort efter lægens ankomst døde drengen.

Ulykken er sket ved, at en vognstang for en enspændervogn faldt ned over drengen, og stangens jernpig har kunst drengens hoved. De unge forældre er ramt meget hårdt, da Flemming var deres eneste søn.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. april 1944.

1943 – Dysenteri-dødsfald i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Lille Christiansfeld-pige død på sygehuset

For nogle dage siden blev en lille pige, den 13-årige Ingeborg Selch, datter af arbejdsmand Selch, Christiansfeld, overført fra Sct. Hedvigs Klinik i Kolding til Kolding Sygehus’ medicinske afdeling, og her konstaterede man, at hun var angreben af dysenteri. Hendes tilstand forværredes, og efter nogle dages ophold på Kolding Sygehus indtrådte døden.

Overlæge Nielsen oplyser på vor forespørgsel, at han kun har kendskab til dette ene tilfælde, så der kan ikke på nogen måde tales om en epidemi. Det er ikke fastslået, om sygdommen har været af samme specielle art som tilfældene i Aarhus. Overlægen indskærper i anledning af dødsfaldet betydningen af gennemført renlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1943.

1943 – 4-5.000 mennesker overværede Brødremenighedens jubilæumsfest

Jacob Krause Leave a comment

Et flagstykket Christiansfeld modtog de mange gæster fra hele landsdelen – Manger anerkendende ord til den lille menigheds store gerning gennem 100 år

En sommerdag i 1843 samledes en kreds af Brødremenighedens medlemmer til et møde i Christiansfeld med det formål for øje at danne et missionsselskab, støttet økonomisk og ledet af Brødremenigheden. Selskabet blev dannet, og ned gennem de skiftende tider kom ‘Nordslesvigsk Missionsforening’, som selskabet først hed og senere ‘Brødremenighedens danske missionsforening’ til rundt omkring i verden, at øve et stykke arbejde, der skabte respekt om den lille kreds af menighedsmedlemmer, der stod bag ved. Det blev faktisk sådan som det også blev udtrykt ved hundredsårsfesten i Christiansfeld i går af én af talerne, at ‘Brødremenighedens Missionsforening’ kom til at danne skole og stå som forbillede for mangt og andet missionsselskab.

Havde tiderne – ude såvel som hjemme – været normale, ville hundredsårsdagen jo nok være blevet passeret med fest i lidt større stil, end tilfældet blev i går, hvor mange forskellige forhold naturligvis greb forstyrrende ind og satte en smule dæmpende belysning på festbilledet. Ingen af menighedens missionærer på de forskellige arbejdsmarkeder kunne være hjemme, fra ingen af menighedens afdelinger uden for landets grænse kunne komme repræsentanter, og for mange af menighedens tilhængere rundt omkring i landet havde det – takket været i første række trafiksituationen – heller ikke været muligt at komme til stede til de højtideligheder, der dagen igennem holdtes i Brødremenighedens kirke.

Forholdene taget i betragtning blev tilslutningen til festen imidlertid langt over forventning. Fra et meget stort opland strømmede gæster i tusindtal fra morgenstunden til den lille, rigt flagsmykkede by, og selv om cyklen var det mest dominerende transportmiddel, var også gengasbiler og hestevogne taget flittigt i brug. Fra såvel Kolding som Haderslev havde Statsbanerne sendt et par ekstra rutebiler, der alle var fyldt til sidste plads. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juni 1943.

1942 – Luftalarm over Sydjylland

Jacob Krause Leave a comment

Fem timers uafbrudt alarm i Esbjerg

Umiddelbart efter at man havde hørt overflyvninger i aftes, fik Kolding en meget tidlig luftalarm, der begyndte kl. 21.27 og varede til kl. 22.24. Alarmen voldte ikke megen forstyrrelse i aftenlivet, der med premiere på varitéerne, biografforestillinger og foredrag i Industriforeningen udfoldede sig på det livligste. Sidstnævnte sted fik publikum dog en halv times ekstra ophold i lokalerne. I biografen og Kosmorama indtraf alarmen derimod midt i sidste forestilling, så her betød den intet.

Der var naturligvis en del folk på gaden på den tid af aftenen, men de søgte hurtigt under tag. Der skete iøvrigt intet under alarmen, hverken i den nærmeste omegn eller i Syd- og Sønderjylland. Christiansfeld havde luftalarm fra kl. 21.25-24.25, Sønderborg kl. 21.30-24.20, Aabenraa og Tønder kl. 21.30-24.30. Noget længere alarm havde Gråsten og Padborg. den længste alarm havde dog Esbjerg, der kunne sætte en sørgelig Danmarksrekord med 5 timers luftalarm fra kl. 21.10 til kl. 2. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1942.

1942 – Konservative kvinders udflugt

Jacob Krause Leave a comment

Tur til Tyrstrupgaard og Brødremenighedens Hotel

Den Konservative Kvindekreds for Kolding og Omegn holder udflugt til Christiansfeld fredag den 21. august. Der går rutebil fra Kolding kl. 11.30 og deltagerne kan så være i Christiansfeld kl. 12.15. En del af medlemmerne vil rimeligvis cykle, og alle deltagerne mødes på Tyrstrupgaard i Christiansfeld, hvor folketingsmand, proprietær Schultz Petersen har givet damerne lov at spise den medbragte mad.

Senere bliver der en lille rundtur i Christiansfeld, og damerne samles derefter “hos Stricker” på Brødremenighedens Hotel, hvor der serveres kaffe, og hvor folketingsmand Schultz Petersen taler. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. august 1942.

1942 – De billøse dage på Haderslev-Kolding ruten

Jacob Krause Leave a comment

Erhvervene i Haderslev og Christiansfeld er overhovedet ikke blevet spurgt. Sønderjyderne er utilfredse med ordningen.

Vor korrespondent i Haderslev skriver:

I anledning af artiklen i Jydske Tidendes tirsdagsnummer om de to billøse dage på ruten Haderslev-Kolding, udtaler erhvervschef Høy, Kolding, til bladet i går, at den ændring, der er foretaget, efter hans og de fleste interesseredes opfattelse absolut er en forbedring.

En sådan udtalelse lader formode at de forskellige interesserede parter er blevet spurgt, og at der i hvert fald har været ført forhandlinger med dem, før beslutningen om indførelse af to billøse dage er blevet truffet, og vi besluttede derfor i går at spørge nogle af de interesserede parter. Da Christiansfeld må være den part, der er mest interesseret, fordi denne by ingen jernbane har, og derfor de to ugedage er fuldkommen afskåret for forbindelse til Kolding og Haderslev, henvendte vi os først til formanden for Christiansfeld Handelsforening, købmand Niels Nielsen.

Er Christiansfeld Handelsforening blevet spurgt i denne forbindelse, spørger vi.

“Vi anede overhovedet intet, før vi stod over for fuldbyrdet kendsgerning”, svarer hr. Nielsen. “Jeg sad forleden dag i rutebilen sammen med borgmester Kjær her fra Christiansfeld, da en mand kom hen til mig og spurgte, om jeg ikke min egenskab af formand for handelsforeningen kunne foretage mig noget imod den kommende ordning. Hverken borgmesteren eller jeg anede på dette tidspunkt det mindste om, at vi fra 1. juni ingen biler skulle have onsdag og torsdag. Det kom som et slag i ansigtet på både borgmesteren og mig.”

Vi savner bilerne i høj grad

Vi har også spurgt borgmester Kjær, om man i Christiansfeld har været med til drøftelse af problemet i en eller anden retning.

“Vi er overhovedet ikke blevet spurgt, svarer borgmesteren; vi savner bilerne i høj grad, det er en gal ordning, og vi ville være glade, om der kunne ske en ændring, så vi i hvert fald kunne få bil hver dag.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juni 1942.