Tag: commando raids

1944 – Foran angrebet på Atlanterhavsvolden

Jacob Krause Leave a comment

Allieret forsøg på at oprette faste brohoveder mellem de to flodmundinger

Berlin, RB.

Internationale information meddeler:

Såvel den terrænmæssige udstrækning som antallet at indsatte troppet viser, at englændernes og amerikanernes angreb mod Seinebugten og Normandiet er en operation i stor stil. Dens omfang går langt ud over grænserne for et “commandoraid”, og uden tvivl betegner operationen invasionens første fase. Aktionen forfølger åbenbart et dobbelt mål. I første række vil de allieredes overkommando benytte de to flodmundinger mellem Le Havre og Cherbourg til her i ly af faste brohoveder at kunne landsætte yderligere angrebsformationer med svære våben. Derfor nedsættes de engelske og de amerikanske faldskærmstropper i dette område, navnlig på begge sider af Seinemundingen, ved floden Ornes udløb og ved floden Vires nedre løb, medens samtidig samtlige landgangsfartøjer sammen med lette krigsskibe fra søen forcerer de samme område for sammen med faldskærmstropperne at bryde igennem de derværende afsnit af Atlanterhavsvolden.

Samtidig skal luftlandingsangrebene mod Normandiet åbenbart tjene det formål at bringe en række dertil egnede flyvepladser i de allieredes besiddelse, for derefter med fragtsvæveplaner og andre store transportflyvemaskiner at kunne bringe yderligere tropper med svære våben over ad luftvejen.

Tyngdepunkter ligger ved byen Caen

Den kort efter midnat i de første morgentimer af englænderne og amerikanerne påbegyndte invasion i området ved Seine-bugten omfatte kyststriben mellem Orne-flodens og Vire-flodens mundinger. Omkring en snes kilometer vest for Le Havre blev der nedsat faldskærmstropper. Samtidig gik fjendtlige afdelinger i land. Fra morgentimerne har englænderne og amerikanerne bragt stærke skibsformationer frem mod kyststrækningen ca. 10 km. vest for Le Havre, hvis sikringer står vest for Boulogne. Som tyngdepunk aftegner sig foreløbig området ved Caen. Tyske tropper står i hård kamp med invasionstropperne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1944.

1944 – Hvis Aalborg skal evakueres

Jacob Krause Leave a comment

85.000 skal forlade byen, og de der skal evakueres længst bort, kommer til at marchere 100 kilometer.
I Aalborg har myndighederne i nogen tid arbejdet med evakueringsplaner, der skal træde i kraft i påkommende tilfælde, og man er nu så langt fremme med dette arbejde, at evakueringen kan sættes i gang, hvis forholdene skulle gøre det nødvendigt. En fuldstændig evakuering af Storaalborg vil betyde, at ca. 85.000 personer må forlade området, medens kun 10-15.000 bliver tilbage for at holde de livsvigtige funktioner i gang.
Premierløjtnant Svend Aage Traulsen, der er chef for evakuerings-sektionen i Aalborgs luftbeskyttelsesområde, fortæller, at evakueringsstrømmen så vidt muligt vil blive ledet sydpå, at de, der skal evakueres længst bort, kommer til at marchere 20 kilometer daglig i fem dage, hvilket er en hård tur for utrænede. Man har i øvrigt måtte udarbejde evakueringsplaner med henblik på, at broerne kan blive afbrudt. Ved et eventuelt commando-raid mod Jyllands nordvestkyst, sådan som oberstløjtnant Gerstafft har omtalt det i sine foredrag, kan Limfjorden meget let blive kamplinje, hvorved Aalborg og Nr. Sundby udsættes for stærk direkte beskydning. Bliver broerne afbrudt under sådanne operationer, vil befolkningen i Aalborg og Nr. Sundby blive evakueret nord- og østpå, medens befolkningen i byerne syd for fjorden evakueres i sydlig retning.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 24. maj 1944

1942 – Tyskerne venter et større britisk landgangsforsøg på Normandiets kyst

Jacob Krause Leave a comment

Formodning om, at englænderne nu giver efter for russernes krav og forsøger at oprette den 2. front i Normandiet.

Internationalt Informationsbureau meddeler om krigssituationen:

Om engelske forberedelser til en større landgangsoperation på den normanniske kyst erfarer vi følgende enkeltheder:

Allerede i begyndelsen af september foretog briterne større commandoaktioner med et ganske bestemt og let gennemskueligt mål. Således blev en tysk sikringspost på en lille klippeø i Casqiets-gruppen vest for kanaløen Alderney angrebet en af de første dage af september. Natten mellem 12. og 13. september fulgte et nyt britisk forsøg på at lande i nærheden af Cherbourg med en officierspatrouille. Landgangsfartøjet blev imidlertid sænket. Tre britiske officerer og en fransk marineofficer – den sidst efter sin optræden at dømme åbenbart blevet tvunget til at gå med i foretagendet – blev fisket op af brændingen og taget til fange. Tre andre ombordværende i landgangsfartøjet, deriblandt en britisk stabsofficer druknede.

Natten til den 4. oktober skete der et overfald på øen Seroq sydøst for kanaløsen Guernsey. Den britiske commando lænkede her nogle tyske pionérer. De tyske soldater, der satte sig op mod denne folkeretsstridige behandling, blev skudt. Dette gav anledning til de tyske modforanstaltninger, som i disse dage er blevet livligt drøftet i verdenspressen i forbindelse med den britiske reaktion og premierminister Churchills indrømmelse af, at der faktisk forelå befaling til at lærke de tyske fanger.

Den 7. oktober kort før midnat forsøgte en båd, der var bemandet med briter, at nærmes sig kysten på højde af Abberville, 15 km. nordvest for Contance på Normandiets vestkyst. båden blev dog fordrevet ved den tyske kystbevogtnings rettidige afværgeild. Forskellige andre lignende forsøg blev i dette tidsrum observeret og afvist andre stede ved kysten af Normandiet. I forbindelse med den forstærkende britiske luftrekognoscering og på grundlag af tyske observationer, der viste, at der var ved at blive samlet et større antal landgangsbåde i bestemte derfor særligt egnede britiske kysthavne, står det nært at formode, at den britiske kommando har til hensigt, at give efter for sovjetrussernes indtrængende henstilling om oprettelse af en 2. front […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – Engelsk forsøg på at oprette 2. front

Jacob Krause Leave a comment

Udførlig beretning om landgangen 19. august

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens Overkommando offentliggør følgende redegørelse for det engelske landgangsforsøg ved Dieppe den 19. august 1942:

De rapporter fra hæren, marinen og luftvåbenet, der foreligger hos Værnemagtens Overkommando, samt forefundne ordrer og udtalelser af krigsfanger giver nu tilsammen et fuldstændigt billede af det store nederlag, som fjenden led under sit forsøg på at oprette en 2. front ved Dieppe. Fjendens hensigter er fuldt opklaret ved de tyske undersøgelser, og ved en funden operationsinstruks på ikke mindre end 121 tæt beskrevne maskinark. De viser, at fjenden ikke var ude efter at ødelægge enkelte objekter som under commando-raids, men at allerede den første angrebsbølge havde fået instruks om at indtage byen og havnen Dieppe og danne et dybt brohoved, hvis størrelse fremgår af, at landsbyen Aruqes la Bataille, der ligger ca. 7 km. fra kysten, var angrebets mål.

For at kunne bedømme værdien af dette brohoved rigtigt, må man holde sig for øje, at Dieppe er den havn, der ligger nærmest ved Paris, at dens havneanlæg muliggør udladning af tanks og tungt materiel og således landsættelsen af nye angrebsbølger.

Den første bølge 1.100 angribende flyvere

Besiddelsen af et dybt brohoved ved Dieppe er en forudsætning for at kunne oprulle kystforsvaret mellem Somme og Seine og ved indtagelse af Le Havre og Abbeville at indtage yderligere gode havne. For at gennemføre disse hensigter var inden fir første angrebsbølge den 2. Canadiske division i ca. 25 kilometers bredde indsat til angreb 6 forskellige steder. Disse tropper bestod af udvalgte første klasses folk, der i månedsvis var blevet særligt uddannet til landgangskampe, hovedsagelig var der imidlertid ikke englændere, men canadiere i den første angrebsbælge.

Bag den første bælge stod – foruden talrige andre grupper, der er blevet observeret mellem Dieppe og Portsmouth om bord i landgangsbåde, transportskibe og lette søstridskræfter indtil krydsere – en svømmende reserve på 6 store transportskibe og 3 fragtskibe, der også havde tanks om bord. Længere mod nord befandt sig en anden stræk gruppe om bord i 26 transportskibe, på hvis dæk tropperne stod sæt sammentrængt, hoved ved hoved.

Af luftstridskræfter havde fjenden indsat 100 bombemaskiner og 1.000 jagermaskiner. Disse angreb navnlig det tyske kystforsvar. Denne styrke indsats, selv om den hovedsagelig faldt på “forbundsfællernes” skuldre, beviser bedre end andre senere officielle og uofficielle forvanskningsforsøg, at landgangen havde ærgerrige operative mål. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.