1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.

1942 – Kun cykeldæk til folk, der virkelig har brug for dem

Og det er dårligt nok, siger cykelhandler Stæchmann, at man kan købe en ny cykel, da de handlende kun får en eller to om måneden.

På landevejene bliver man gang på gang vidne til den samme triste situation: en cyklist i færd med at lappe. Cyklen er vendt om, og den er bedrøve færdselist svarer, når man spørger deltagende til køretøjets tilstand, sådan noget som: “Det er også de rådne dæk!” Ja, alle ting er forgængelige, og selv for et oprindeligt stærkt og godt Dunlop eller Michelindæk er dagene ved at være talte, når man har redet på det en årrække. Så er det for øvrigt fuldkommen ligegyldigt, om man gennem dækkets levetid har passet og plejet det godt med rigeligt luft i slangen, for så er i hvert fald slidbanen væk og stræklærredet ved at kigge frem. Det er ikke gode tegn, og har man sløset med pumpningen, er dækket ligefrem knækket i vulsten. I den tilstand kan dets tilstand heller ikke sættes særlig højt.

En månedsration på 7-8 dæk

Det har uden tvivl vakt glæde blandt cyklisterne, da vi for nylig meddelte, at der nu atter vil komme dæk frem herhjemme, og cykelhandlerne har været bestormet af folk, der ville sikre sig noget at køre på. Men det er nu ikke så lige til, som det straks lyder til. 70-80.000 dæk, hvad er det i et cykelland som Danmark – kun en dråbe i havet. “Vi har ingen dæk fået endnu, men de kommer om nogle få dage”, sagde cykelhandler Stæchmann i Søndergade, da vi talte med ham om den chance, der nu må være for mange for at få cyklen i gang igen. “I det hele taget har vi i lang tid ikke fået mere end 7-8 dæk om måneden fra de enkelte firmaer. Men det er snart længe siden. De sidste 3-4 måneder har vi overhovedet ingen fået, og når vi ellers får, så er det jo dæk med celluldslærred.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. juni 1942.

1941 – Man vil sikre gummi til de gamle cykler

To tredjedele af produktionen forbeholdes de igangværende cykler, og en del af de oplagrede ringe kommer i handelen.

Den nye gummiordning for cykler er nu ved at blive fastlagt. Det vides dog endnu ikke bestemt, hvor stor del af cyklegummiet, der vil blive forbeholdt de gamle cykler, men det kan med ret stor sikkerhed siges, at det bliver enten to tredjedele eller tre fjerdedele af produktionen. Fra detail-cyklehandlerens side håber man tre fjerdedele.

En del af de oplagrede ringe kommer ud
I forbindelse med den nye ordning vil man også sørge for, at en del af det cyklegummi, som findes på grossisternes lagre, straks kommer ud i løssalg, således at den mangel på ringe, som i lang tid har været mærkbar i detailhandelen, hurtigst muligt kan blive afhjulpet. Der vil dog gå nogen tid, før man helt sikkert kan regne med at få den nye ring.
Nyordningen vil betyde en vis indskrænkning i produktionen af nye cykler, men fra myndighedernes side mener man – og heri er cyklehandlerne enige – at det vigtigste i øjeblikket er at sikre mulighederne for at holde de i brug værende cykler i gang; det er jo kun et fåtal, der vil have råd til at købe en ny cykle, når de egentlig kun mangler et nyt dæk. I øvrigt regner man med, at der vil være nye cykler nok indtil videre […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.