Der udsendte i går officiel meddelelse om, at Kongen har dekoreret grev Folke Bernadotte af Visborg med Storkorset af Dannebrog. Endvidere har Dansk Røde Kors med Kongens approbation tildelt grev Bernadotte Danske Røde Kors’ hæderstegn.
Kilde: Nationaltidende, 5. juni 1945
100.000 stykker smørrebrød har Røde Kors i Kolding smurt og uddelt til danske og udenlandske fanger, der før kapitulationen passerede Kolding.
Kilde: Demokraten, 13. maj 1945
Ukendte og uidentificerede døde fra karantænestationen i Padborg.
I Kolding Krematorium bisattes i formiddags 8 mennesker, der er døde i karantænestation i Padborg eller undervejs dertil. Ifølge de oplysninger, Røde Kors har fået, drejer det sig om en ukendt mand på ca. 35 år, vist nok en dansker, og en ukendt mand, vistnok nordmand, samt 6 kvinder, der menes at være franske, belgiske eller polske. På nogle af dem har man navnene, men ikke deres bopæl. På hver af kisterne lå en krans med rødhvide bånd fra Dansk Røde Kors, og der var sendt en del blomster og kranse til højtidligheden. Medlemmer af Røde Kors stod æresvagt ved kisterne. Provst M. Roesen talte ud fra ordene: “Der er kun et skridt mellem mig og døden”. Derefter forrettede provsten jordpåkastelsen på hver af kisterne, og adjunkt Asbjørn Rasmussen takkede følget på Røde Kors’ vegne.
Kilde: Korsør Avis, 1. maj 1945.
Dansk Røde Kors’ hjælpekontor i Kolding modtog for nogle dage siden et brev fra taknemlige norske internerede, som passerede Kolding. Brevet havde følgende ordlyd:
Mette, glade norske “fanger” sender Kolding Røde Kors, byens råd og samlede innvånere en hjertelig tak for den festlige mottagelse. Vi glemmer det aldri! Leve Danmark og Norge.
Nedenunder stod de mange underskrifter af glade og taknemlige nordmænd.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 30. april 1945.
Kolding Rutebilstation stillede onsdag morgen seks rutebiler til rådighed for Dansk Røde Kors, nemlig rutebil fra hver af de private ruter på Kolding. Statsbanerens rute Kolding-Viuf er atter i drift, medens Kolding-Fredericia ruten endnu ikke er kommet i gang.
Kilde: Kolding Folkeblad, 26. april 1945.
Chauffør Madvill Brændeilde, Jels og mekaniker Kaj Skov, Kolding, såret
Rutebilejer Brændekilde, Jels, fik i går telefonisk meddelelse fra Socialministeriet om, at den rutebil, han havde stillet til rådighed for Røde Kors til afhentning af danskere fra Tyskland var brændt natten til søndag efter et allieret flyverangreb. To af bilens passagerer var dræbt, to hårdt og ni lettere såret.
Blandt de sårede var rutebilejer Brændekildes søn, den 23-årige chauffør Madvill Brændekilde, og en søn af mekaniker Skov, Katrinegade, den 25-årige mekaniker Kaj Skov. De døde og sårede blev i aftes hentet i Bad Segeberg af Dansk Røde Kors, og Madvill Brændekilde og Kaj Skov blev indlagt på Kolding Sygehus, hvor deres tilstand er tilfredsstillende. De er begge sårede i benene.
Den ødelagte bil var rutebilejer Brændekildes bedste vogn, monteret med omtrent nyt gummi og forsynet med alle mulige reservedele.
Kilde: Kolding Folkeblad, 23. april 1945.
Kolding-Fredericia-ruten midlertidig indstillet
Statsbanernes bilrute Kolding-Fredericia er midlertidig indstillet, idet rutebilerne for nogle dage er stillet til rådighed for Dansk Røde Kors. Det vil senere blive bekendtgjort, når ruten åbnes igen.
Statsbanernes bilrute Kolding-Viuf indstillede også i går kørslen, da vognene er stillet til rådighed for Dansk Røde Kors. På rutebilstationen venter man, at det vil vare nogle dage, før kørslen på ruterne kan genoptages. De private ruter på Kolding kører uforandret. Fra det meste af Jylland er der stillet rutebiler til rådighed for Røde Kors, bl.a. 24 fra Ringkøbing Amt, og en mængde bilruter Jylland over er indstillet.
Kilde: Kolding Folkeblad, 20. april 1945
Ved en smuk og gribende højtidelighed i går i krematoriet i Kolding bisattes en ung nordmand, som krigen havde skyllet op på vore strande. Der var til båren sendt et væld af blomster og kranse, og en stor skare Kolding-borgere fyldte kapellet. Pastor Poller læste et stykke af Davis 90. salme.
“Alt tyder på, at disse tanker er formet under det hårdeste tryk i forventningen om det forjættede land. Ordene blev til i udlændighed på vejen frem. Gud er trofast og kommer det enkelte menneske i hu, om så dette menneskes levedage er nok så hårde og tunge. Lad os ved en ukendt norsk broders båre prøve at fastholde denne tro. Gud kender og følger det enkelte menneske. Dette menneske fik lært at kende udlændinghedsår Han fik lov i tanker og dæmrede håb at se forjættelsens land.”
Pastor Poller citerede derefter de første linjer at ‘Ja, vi elsker dette landet’, og udtalte, at mod dette land, mod dette den unge nordmands hjem, var tankerne sikkert gået i den sidste stund. Pastor Poller sluttede med at læse den norske kirkes begravelsesrituel, hvorefter man sang ‘Ja, vi elsker dette landet’, medens kisten sænkedes.
Byrådssekretær Jacobsen bragte derefter en hilsen fra Kolding, og formanden for Røde Kors, læge Ortmann, bragte en hilsen fra Dansk Røde Kors. Blandt kransene var der signerede fra Byrådet, Foreningen Norden og Det Frie Nord samt fra Røde Kors og fra nordmænd i Kolding.
Kilde: Kolding Folkeblad, 19. april 1945.