Betragtninger på basis af Jalta-kommuniquéet
Berlin, RB.
Rigsminister dr. Goebbels beskæftiger sig i sin sidste ledende artikel i ugeskriftet ‘Das Reich’ med Jalta-kommuniquéet og med amerikanske skribenters udtalelser om, at man i Jalta efter Roosevelts ordre har besluttet at besætte hele Tyskland indtil år 2000. Dr. Goebbels skriver bl.a.:
“Dersom det tyske folk nedlagde våbnene, ville Sovjetrusserne også ifølge overenskomster mellem Roosevelt, Churchill og Stalin besætte hele Øst- og Sydøsteuropa og tillige størstedelen af det tyske rige. Foran dette område og hele Sovjetunionens kæmpemæssige territorium, ville der så gå et tæppe ned bag hvilket en massenedslagtning af folkene ville begynde. Tilbage bliver kun et vist råstof, en dumpt gærende masse af millioner proletarer og fortvivlede arbejdsdyr, der kun ved om den anden verden, hvad Kreml anser for tjenligt for sine formål.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. februar 1945.