Satiretegning fra det illegale blad ‘De Frie Danske’, nr. 12. september-oktober 1944. 3. årg.
Tag: De frie danske
1944 – Hovedrengøring
Forsiden til det illegale blad ‘De Frie Danske’, nr. 12. september-oktober 1944. 3. årg.
1944 – Det var IKKE kommunistisk sabotage:
Sandheden om Aarhus-katastrofen, Lillerødulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation
Tyskerne har haft travlt med såvel i radiokommentarer som i tvangsindlagte avisartikler, at fremstille Aarhus-katastrofen, Lillerødsulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation som kommunistisk sabotage. Dette er selvfølgelig usandhed fra enden til anden, og kun et lod i deres forsøg på at skabe kommunistforskrækkelse. Vi skal her fortælle sandheden om de tre begivenheder:
- Togattentatet ved Lillerød var Schalburgtage – udført af nogle til Schalburg-folkene knyttede personer – og skulle opfattes som modtræk imod de efterhånden ikke så får attentater, der har fundet sted på netop denne banestrækning imod tyske troppe- og ammunitionstog. Umiddelbart før eksplosionen skete var 5-6 Schalburgbanditter stået af toget.
- Aarhuskatastrofen har, hvad tyskerne har overset, ikke kostet alle arbejdere livet. Der er fire øjenvidner tilbage. De to slyngedes ud i havnen, én op i en kran, mens et skur reddede en fjerde. Disse fire har forklaret, at granaterne skulle behandles med største varsomhed, men at en tysk major forlangte arbejdstempoet sat op, med det resultat, at man tabte en granat. Den eksploderet i faldet, og helvedet brød løs.
- Aalborg Rutebilstation blev ødelagt af nazister, beskyttet af tysk politi. Ingen af bilerne kørte for tyskerne. Her er de nærmere detaljer:
3 kvarter før første eksplosion anholdt to tyskere, en elevatordreng, der gik gennem politistationen, anbragte ham i det tyske politihovedkvarter i Frimurerlogen, og løslod ham først halvanden time efter første eksplosion. Gestapo-folk jog umiddelbart efter de to første af i alt tre eksplosioner folk bort fra viadukten over Vesterbro. Store grupper uniformerede tyskere stod mens eksplosionerne skete foran ‘Fremtiden’, et par hundrede meter fra eksplosionsstedet. En lastbil, der var på vej mod nord, standsedes efter første eksplosion, og fik først lov til at køre, da der havde lydt tre drøn. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.
1944 – Vi advarer indtrængende imod en spion
‘De Frie Danske’ skal gennem disse linjer på det kraftigste advare imod en svensk spion i tysk tjeneste. Jane Ebba Charlotte Horney Granberg, født 8/7 1918. Hendes signalement lyder: Høj, slank, rødhåret, meget charmerende, erotoman. Hun er agent for en af tyskernes dygtigste spioner, major, SS Standartenführer Horst Edvard Hubert Ernst Gilbert, født i Glogau 1889, her i landet kendt som chef for Skandinavisk Telegrambureu, Sortedamsdosseringen.
Jane Granberg regnes for spion af internationalt format. Hun ankom til København den 9. juli, og skal her bl.a. søge kontakt med personer, der har slægtninge i Maria Theresienstadt. Man mener, at hun er bemyndiget til at love dem frigivelse af slægtningene mod gentjenester. Desuden skal hun søge at opklare, hvorledes meddelelser kommer fra Horserødlejren til Sverige. Hun arbejder her i landet i kontakt med Regierungsrat dr. Mildner og kriminalobersekretær Feldmann i Dagmarhus.
Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, nr. 10, 3. årg., 15. juli 1944
1944 – Marius Fiil og hans familie:
En folkelig skikkelse, et historisk eksempel på Jyllands sejhed under fremmedherredømmet
Siden vort juni-nummer har de tyske bødler offentliggjort navnene på endnu 16 danske patrioter, der er blevet henrettet for deres indsats i Danmarks frihedskamp. På den sidste liste, der publiceredes den 30. juni, var alle de henrettede fra den lille landsby Hvidsten ved Randers, og mellem disse patrioter var ikke færre end tre fra samme familie, nemlig landskendte folkemindesamler, kroejer Marius Fiil, sønnen Niels Fiil og svigersønnen, bryggeriarbejder Peder Sørensen. Samtidig oplystes det, at Peter Sørensens kone, Kirstine Sørensen, en datter af Marius Fiil, var blevet idømt tugthusstraf på livstid, mens familiens 16-årige datter havde fået en dom på 2 års ungdomsfængsel.
Bødlens bulletiner er blevet hyppigere og længere. Hver gang han holder os listen over en ny serie bedrifter for øje, løber vi den ængsteligt igennem og føler inderst en dulgt lettelse, når der blandt ofrenes navne ingen er af vore egne nærmeste. Ja, vi kender vel alle denne svaghed, og skammen ved at gribe os selv i den. Det er menneskeligt at bjerge sit eget i katastrofens desperate sekunder, når følelesen lukker en stejl mur om sit inderste efter en snæver grænse, der ikke før har været os bevidst. Men det er tankeløst og kortsynet, og det indebærer en sviende erkendelse af, at man har gjort sig fattigere. For disse navne, som vi måske tror at kunne befri os fra beøring med, er i sandhed vore nærmeste, det er brødre og søstre, der havde styrke og trofathed til at sætte sig ud over følelsens snæverhed. De er nationens martyrer.
Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, nr. 10, 3. årg., 15. juli 1944
1944 – Instrukser fra general Eisenhower til alle danske
Gennem den engelske radio har en talsmand for general Eisenhower sendt det danske folk en serie ‘operations-instrukser’. Vi skal denne gang publicere den første instruks, der lød således:
Instruks nr. 1.
Når de allieredes styrker kommer for at befri Deres land, vil de gerne kunne regne med befolkningens hjælp på mange områder. Den bedste hjælp, der kan ydes, er oplysninger om fjenden. Begynd derfor straks fra i dag med at studere tyskernes færden og gør det grundigt. Prøve at gøre op, hvor mange tyske soldater, der er på egnen, tæl deres køretøjer og noter hvad slags det er. Kendetegnet på deres biler, ligesom det er vigtigt at notere, hvilke regimenter, bataljoner eller delinger, de tilhører. Studer deres bevæbning og den måde, hvorpå de skaffer sig forsyninger af mad og benzin.
Læge især mærke til eventuelle store troppebevægelser og skriv det nøjagtige tidspunkt ned. Det kan være værdifuldt, hvis De er i stand til at iagttage officererne, især de overordnede, og de ledende mænd blandt de civile tyskere, så De senere kan beskrive dem eller genkende dem på ansigtstræk og skikkelse. Prøve at finde ud af, hvad de ledende tyske officerer og civile hedder. Lær de tyske officersgraders kendetegn og distinktioner at kende.
Prøv at opdage, hvor tyskerne har deres forråd og lagre af benzin, ammunition og levnedsmidler. Meget vigtigt er det at vide hvor tyskerne har deres hovedkvarterer og signalstationer. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, 11. juni 1944, nr. 9, 3. årg.
1944 – Glæde og forventning over Danmark
Da invasionsbudskabet spredtes over landet
Så skete det da, dette store, vidunderlige, som vi har et hen til i uger, måneder, år. Invasionen blev en kendsgerning. Den 6. juni gav general Eisenhower sine soldater ordre til at indlede stormen på fæstningen Europa. Nyheden var så altovervældende, at vi ligesom i første øjeblik blev helt fortumlede. Havde vi ikke lige modtaget glædesbudskabet om Roms fald og de tyske hæres katastrofale nederlag i Italien – og så skulle vi samtidig overvældes med nyheden om invasionens start. Det var næsten for godt til at kunne være sandt. Men det var sandt! I hundredtusindvis af unge mænd fra Amerika, England og Canada var gået i kamp for at befri også vort elskede fædreland fra det tyske Barbari – og vi græd af glæde, fordi vi nu vidste, at frihedens time var rykket et afgørende skridt nærmere.
Det var derfor jubel i vore hjerter fra morgenstunden den 6. juni – og det var slet ikke muligt for os at skjule denne glæde trods stikkere og andet kryb. I sporvognene, i tog, på restauranter og i forretninger lykønskede vildt fremmede mennesker hinanden til dagen, og det var ikke så få steder, at Dannebrog gik til top til ære – i taknemmelighed – for vore allierede venner.
Det første meddelelse om invasionen kom gennem den tyskkontrollerede danske radioavis – og blev derfor modtaget med den allerstørste skepsis. For det første var vi jo blevet advarede imod falske tyske invasionsmeldinger, og for det andet var vi jo vant til at blive proppet i den grad med løgn fra denne kant, at vi ikke turde glæde os for tidligt. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, 11. juni 1944, nr. 9, 3. årg.
1944 – Hvad De også bør vide
- At tyskerne nu også griber ind i den danske sociallovgivning. Hvis hjemvendte Tysklandsarbejdere ikke får, hvad de forlanger på Socialkontoret, går de til Dagmarhus med klager, og efter tysk indgriben plejer de at få, hvad de forlanger.
- At politimester Sundorph i Sønderborg på en forespørgsel hos tyskerne om, hvad der var blevet af overbetjent Hald, fik det svar: “Ham ser De ikke mere. Han er engelsk spion!” I forbindelse med Halds sag er anholdt seks andre danske fra Sønderborg og omegn.
- At et rygte om, at ‘De Frie Danske’ skulle have haft noget som helst at gøre med “bombeeksplosionerne” i Ørstedparken, er falskt. Vi synes tværtimod, at det var en dum drengestreg – og at sprængstoffet kunne havde været betydelig bedre anvendt.
- At der rundt i provinsen er sket mange tilfælde af Schalburgtage imod store butikker. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.