1945 – Mange Koldingensere næsten udgået for brændsel

Der kommer lidt mere brunkul frem

Brændselsudvalget i Kolding holdt i går det bebudede møde til drøftelse af den spændte brændselssituation. Større beslutninger blev dog ikke truffet, idet man ønsker at afvente resultatet af forhandlingerne i København, hvor der muligvis vedtages en almindelig brændselsrationering, som vil kunne kuldkaste lokale beslutninger.

Der blev dog, efter hvad formanden, direktør Fr. Berring, oplyser, besluttet foreløbig at lukke for udlevering af tørv til forretningsejendomme, idet opgaven med kommunens brændsel først og fremmest er at sikre brændsel til folk, som enten ikke har været i stand til selv at sikre deres vinterforbrug eller ikke har plads dertil. Der ændres ikke ved udleveringen af 5 sække tørv hver 14. dag pr. lejlighed til folk, som underskriver en erklæring på tro og love om, at de faktisk ikke har mere brændsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1945.

1944 – Kærlighedsstien er ikke til at cykle på

Vagtværn-inspektion også om dagen

Kolding Byråd holdt i går eftermiddags møde. Alle medlemmer var mødt. Første punkt var som sædvanlig “beretning fra stående udvalg” og herunder beklagede direktør F. Berring, at der blev cyklet på Kærlighedsstien efter at politiet ikke er mere. “De unge mennesker, der begår denne overtrædelse, bryder sig fejl om bebrejdelser. Jeg synes, at det er uheldigt med cykling på denne en af byens kønneste spadserestier og henstiller til borgmesteren, om vagtværnet ikke kan foretage inspektion her, også om dagen.”

Borgmesteren: “Jeg har netop forhandlet med vagtværnet om, hvad der skal gøres ved cyklister, som ikke holder sig loven efterrettelig, bl.a. de “mørke” cyklister, som man kunne tænke sig at fratage cykelgummien. Det synes jeg nu ikke, man skal ind på. Vi skal indrette os så normalt som muligt, og den slags brugte politiet jo ikke. Derimod har vagtværnet fået instruks om at notere overtrædere og skrive rapport om sagerne, og lade dem gå til retten, så der kan uddeles de fortjente bøder. Jeg skal sørge for, at vagtværnet også bliver gjort opmærksom på cyklingen på kærlighedsstien.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. november 1944.

1944 – En million krigsfangemærker

Kassereren for Erhvervslivets Krigsfangehjælp, direktør Ole Sunds, Gutenberghus, meddeler, at den første million krigsfangemærker nu allerede er solgt, og at der er stor interesse for mærket fra alle egne af landet. Flere større firmaer har købt for over 1.000 kr. på én gang. Mærket kan fås i Københavns telefonkiosker og Frederiksberg Telefonkiosker samt ved henvendelse til Erhvervslivets Krigsfangehjælp, adr. Gutenberghus, tlf. central 1003, lokal 257. I provinsen fås mærket bl.a. i de lokale handels-, industri- og håndværkerforeninger.

Kilde: Nationaltidende, 14. oktober 1944

1944 – Osvald Helmuth til Kolding med sommer-revy

Men først til næste sommer

Osvald Helmuth har i et par måneder ført forhandlinger med den kendte impressario, direktør Herman Gellin, hvis sommer-revy for tiden opførtes på Alhambra, om en provinsturné, og nu er man blevet enige. Når Helmuth til foråret slutter sin optræden på Apolloteatret, vil han starte på en sommertourné landet rundt med sig selv som hovedkraft i spidsen for et talrigt personale. Tournéen skal hvert sted have fast sæson på en halv snes dage, i de større byer som Kolding et par uger. Man vil opføre en revy, skrevet specielt for provinsen. Herman Gellin kan endnu ikke oplyse noget om, hvem de øvrige navne også programmet bliver, men det bliver i alle tilfælde en stor revy, lover han.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juli 1944.

1944 – Direktør skudt ned i morges

Dødelig såret efter overfald af flere mænd

København, RB.

Den 52-årige direktør, civilingeniør V. Børsholt, Emmanuel Olsens Vej 9, er i morges på C. F. Richsvej blevet beskudt af flere revolverbevæbnede mænd, som straks efter tog flugten. I en ambulance blev den bevidstløse mand ført til Frederiksberg Hospital, hvor det viste sig, at han var ramt af fire projektiler, hvoraf et gennem brystet og gennem ryggen, mens de øvrige kun havde tilføjet ham lettere beskadigelser. Ingeniør Børsholts tilstand anses for håbløs.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. april 1944-

1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1944 – Seest Teglværk ventes solgt til et konsortium

Salgssummen er 200.000 kr.

Der har gennem længere tid været forhandlet om salg af I. A. Hansens Teglværker i Seest, og forhandlingerne er så langt fremme, at slutseddel snart ventes underskrevet. Der er dog endnu en del formaliteter, der skal ordnes, så handlen kan ikke betragtes som endelig afsluttet.

Køberne er et konsortium på fire, nemlig direktør S. Pedersen, Ford Motor Co. i Kolding, herreekviperingshandler Chr. Pedersen, Kolding, købmand P. G. Albrechtsen, Esbjerg og teglværksejer L. A. Christensen, Maade Teglværk, Esbjerg.

Såfremt handlen går i orden, bliver købesummen 200.000 kr., og overtagelsen skal finde sted i nær fremtid. Handlen omfatter kun de to teglværker, ikke ‘Teglgaarden’ eller kalkværket på havnen. Chr. Pedersen oplyser, at såfremt handlen går i orden, vil teglværket blive moderniseret, og driften fortsat med produktion af teglværksprodukter som hidtil.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. januar 1944.