Tag: døde

1944 – Tysk opgørelse af Ruslands tab

Jacob Krause Leave a comment

32,6 millioner dræbte, sårede og savnede

Berlin, mandag, RB

I de næsten 41 måneder, Tyskland har været i krig med Sovjetunionen, har de bolsjevikiske land-, luft-, og søstridskræfters tab været overordentlig store. Efter tyske beregninger har bolsjevikkerne i dette tidsrum mistet 32,6 millioner døde, sårede og savnede. De dødes antal udgør 13,4 millioner. Disse tal afviger kun lidt fra de tal, der i juli 1943 blev offentliggjort af ‘Daily Express’. Ifølge dette blad lå det samlede antal døde, savnede og sårede på omkring 30 millioner. De store sovjetrussiske offensiver fra området Orel-Bjelgorod, vinteroffensiven 1943-44 med udgangspunkt i Shitomir og den store sommeroffensiv 1944 med udgangspunkt i Vitebsk har kostet bolsheikkerne yderligere hundredtusinder af døde og et uforholdsmæssigt antal sårede og syge.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. november 1944.

1944 – Endnu fire dødsofre i Aarhus

Jacob Krause Leave a comment

Flyverangrebet på Aarhus har nu krævet yderligere 4 dødsofre, idet tømrer Carl Jeppesen, Søndre Ringgade 73, Aarhus, der var indlagt på kommunehospitalet, er afgået ved døden af sine kvæstelser.
Desuden er omkommet: Jenny R. Jensen, Taasingegade 16, Jutta Christensen, Falstersgade 34 og chauffør Hans Friis Jensen, Dannebrogsgade 6.

Kilde: Nationaltidende, 5. november 1944

1944 – Bisættelsen af eksplosionskatastrofens ofre

Jacob Krause Leave a comment

Gribende højtidelighed i krematoriet og ved Sygehuset.

Onsdag formiddag kl. 10 blev Kolding Folkeblads flag atter hejst på halv stang – for fjerde gang i disse sorgtunge dage. Efter fru Therkildsens ønske var tidspunktet for bisættelsen af redaktør Therkilsen og hans unge datter ændret fra torsdag eftermiddag til onsdag, og højtideligheden fandt sted i krematoriet under ganske stilfærdige former. Kun de nærmeste pårørende og nærtstående venner overværede højtideligheden i krematoriet, hvor de hvide, blomstersmykkede kister stod side om side i koret. Dørene til kirkegården var lukket op, og en stor menneskeskare kunne herfra følge højtideligheden.

Højtideligheden indledtes med salmen ‘Nu falmer skoven trindt om land’, og derefter holdt sognepræst pastor Tobiasen en stærk personlig tale ud fra ordene fra den gamle pagt “Salige I, som sår ved alle vande” (Esajas 32):


Er er tale om mennesker, der gerne vil gøre godt på alle måder og over for alle mennesker. Der har fra mange sider i disse dage lydt gode ord om redaktør Therkildsen og hans datter. Vi vil gerne her, når det er kirkens røst, der lyder, mindes ham som den forkynder, han var, og vi vil gerne her sige Gud tak for, hvad han gav ham at være som forkynder iblandt os. Han såede ved alle vande, og vi véd ikke få eksempler på, hvordan han var mange ramte til stor personlig hjælp. Lørdagen før sin død skrev han fra sin talerstol om betydningen af at finde ind i kirken for dér at søge det bedste: “Der henter vi mod for tunge savn og styrke til dagens møje”. Dagen efter sad han sammen med os i menigheden og sang den salme, vi nu begyndte med. Redaktør Therkilsen gik frimodig gennem livet, fordi han havde fundet ind til det bedste, fordi han havde sit liv forankret i det, som aldrig glipper. Sådan er det også når vi tænker på ham og Danmarks fremtid. […]

Derefter foretog pastor Tobiasen jordpåkastelsen på de to kister. Man sang ‘Alt står i Guds faderhånd’ og redaktør Therkilsens søn, Kjeld Rask Therkilsen, takkede på sin moders og egne vegne for al deltagelse og medfølelse. […]

Portner Gejlagers bisættelse
fandt sted kl. 17 fra Kolding Sygehus’ kapel. Her var samlet en stor skare fra alle kredse i byen for at bevidne familien og de pårørende deres deltagelse. I kapellet stod den hvide blomstersmykkede kiste, og op imod den lå alle de mange kranse, der var nået frem. Man sang ‘Guds fred er mere end englevagt’ og efter bøn og trosbekendelse samt fadervor sang man ‘Til Himlen trækker din miskundhed Gud’. Medarbejdere fra Folkebladets tekniske afdeling bar kisten ud til rustvognen, og det store følge fulgte vognen gennem byen, overalt hilst med ærbødighed og blottede hoveder. Flagene vajede på halv, og fra sit sygeleje kunne fru Gejlager gennem vinduet se processionen dreje ud af sygehusets gård. Mange steder i gaderne var der strøet grønt og blomster på ligtogets vej. Ved Seest Bakke gjorde bilen holdt, og mens følget gik foran og dannede spalier, gled bilen langsomt frem med kisten og de nærmeste pårørende til Vamdrup, hvor den hensattes i kapellet. Her finder begravelsen sted fredag eftermiddag.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1944.

1944 – Kolding Byråd mindes katastrofens ofre.

Jacob Krause Leave a comment

Byrådet har tilbudt at bekoste alle tre begravelser.

Ved begyndelsne af Kolding Byråds møde i aftes omtalte borgmester V. Juhl i følgende ord bombekastrofen på Kolding Folkeblad og dens ofre:

Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne omtalte den ulykke, der ramte byen natten mellem fredag og lørdag. jeg siger med velberåd hu “ramte byen”, for naturligvis ramte den først og fremmest de familier, der mistede deres kære, men jeg tror at turde sige, at den skændselsdåd, der blev udøvet, føles af os alle som noget, der berører hele byen. Det bliver muligvis ikke opklaret, hvem det er, der har været samvittighedsløse nok til at ville forholde denne “dåd”, der har kostet tre menneskeliv, men forhåbentlig vil deres samvittighed give dem den straf, de ikke måtte få fra de offentlige myndigheder.

Tilsyneladende har der overhovedet ingen baggrunde været for den handling, der er udført. Formodentlig er det vilkårligt, at netop Kolding Folkeblad, blev udset til genstand for denne aktion. Vi véd alle, at bladet i enhver henseende har optrådt korrekt og neutral i tråd med den korrekte linje, redaktør Therkilsen altid har fulgt.

Vi deler alle den sorg, der har ramt fru Therkilsen og hendes børn og fru Gejlager. Byrådet har ønsket, at alle tre begravelser måtte blive afholdt af byen, men bladet har selv ville sørge herfor, og det må vi naturligvis respektere. Vi må da nøjes med at tænke på de efterladte og at være med til at vise dem den sidste ære. Det vil være naturligt i denne sal særligt at mindes redaktør Therkilsen, der i fire år deltog i Byrådets arbejde. Vi er endnu en del, der dengang arbejdede sammen med ham, og vi véd, at byens ve og vel lå ham meget på sinde. Han var en god, dansk mand, der altid kæmpede med åben pande. Vi vil bevare mindet om ham, og hans unge datter og portner Gejlager.


Byrådet påhørte stående mindetalen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1944.

1944 – Bombeattentatet mod Kolding Folkeblad

Jacob Krause Leave a comment

Tre dødsofre for bomben i den tekniske afdeling.

Tre sagesløse mennesker dræbt – et bladhus lagt i ruiner. Vi, der står tilbage, kan endnu knap fatte, hvad der er sket, endsige hvorfor det skulle ske. Og jo mere vi lader tankeren tumle med det ufattelige, des mere knuger meningsløsheden os. Denne nat vil stedse i Folkebladets historie stå som det mørkeste kapitel. I dag kan vi kun mindes vore døde og søge trøsten i, at de døde under opfyldelsen af det, der for dem var mere end en pligt. De satte livet til under forsøget på at værge det blad, der betød så meget for dem. De faldt som ofre for en udåd, som tidens råhed har skyllet ind over Danmark.

Vi mindes de døde, bladets redaktør, hvis manddomsværk det blev at skabe det blad, vi alle kender, hans unge datter, der ængsteligt spejdede stod ved vinduet i den mørke nat, og bladets samvittighedsfulde portner, der sammen med sin chef uforfærdet gik ind i den bygning, som sekunder efter begravede dem begge. Den dybeste medfølelse samler sig om de ramte familier og alle de pårørende. Her er sket det uoprettelige, det, der aldrig kan heles. Vi andre, deres medarbejdere, står stumme over for dette, men i dag, da vi atter søger at bygge op på resterne af det, der var, må vi tale om det, som bladet, den store læsekreds og vi har mistet.

Redaktør N. E. Therkildsen kom som redaktør til Kolding Folkeblad med en alsidig uddannelse bag sig, og det viste sig hurtigt, at han prægede sit blad, fordi han elskede sit arbejde. Trods alle de mange andre hverv og interesser, han havde at varetage, gik bladet frem for alt. Derfor voksede det under hans hænder. Han gav det hele sin rige arbejdskraft, han forstod at gå foran, både i det rent faglige og som chef. Stilfærdigt og uden store ord skete det, men det skete hver dag, og hver time på dagen var bladet i hans tanker. Han lærte os, at et blad ikke blot er en nyhedsbringer, men et instrument, hvorpå der kan spilles på mange strenge. Han indprentede os nøjagtighed i stort som i småt, han forstod at skære gennem mange af tidens snørkler og nå ind til det, der for enhver, som har med offentlig virksomhed at gøre er selve sagen: at skille avne fra kærne, at få det væsentlige frem i enhver sag, stor som liden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1944 – Mange mennesker omkommet i et beskyttelsesrum

Jacob Krause Leave a comment

Berlin, lørdag R.B.

Efter hvad der supplerende meddels om de amerikanske bombemaskiners angreb på Rom i går, ramte de planløst nedkastede bomber navnlig beboelseskvarterer egnen omkring banegårdene Tiburtina og Ostiense, hvor talrige beboelseshuse blev ødelagt.

Civilbefolkningens tab har endnu ikke kunnet konstateres med nøjagtighed, idet rydningsarbejdet endnu er i gang. Alene fra et beskyttelsesrum, i hvilket ca. 200 personer havde søgt tilflugt, er der hidtil blevet fremdraget 50 døde. Antallet af døde overstiger nu 100 og antallet af sårede 200. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. februar 1944

1943 – Skud mod en svensk ruteflyver på vej til London: 13 dræbt

Jacob Krause Leave a comment

Piloten søgte at nødlande ved den svenske kyst, men tørnede mod en klippe. To af de ombordværende slap fra ulykken med livet

Aerotransports rutemaskine “GRIPEN” er på vej til England blevet skudt i brand og nødlandet i nærheden af Smögen ved Göteborg. Ved 23-tidem fik Aerotransport et telegram fra maskinen om, at den var blevet beskuft 25 km. fra Smögen, og at den måtte nødlande på grund af de skader, der var tilføjet den. Lidt før kl. 24 indløb et nyt telegram, hvori meddeltes, at maskinen var nødlandet ved Hålle i nærheden af Smögen, og at den var kommet i brand. Læger og lodser var på vej til stedet.

Da maskinen skulle gå ned på vandet ud for Smögen, var den manøvreudygtig og stødte mod en bjergvæg. Maskinen brækkede midt over og kom i brand. Kun to personer synes at være reddet, nemlig mekaniker Grut og en sømand ved navn Olsson. Foruden besætningen på 4 mand medførte maskinen 11 passagerer. Ved nedstyrtningen omkom således 13 personer.

Tre salver fra en fremmed maskine.
Passagererne på den forulykkede svenske ruteflyver “GRIPEN” var 6 russere, kvinder og børn, der antagelig var pårørende til legationspersonalet i Stockholm, en englænder, en amerikaner og to svenskere, kaptajn Möller og frk. Björkman. Den reddede flyvemekaniker Grut oplyser, at maskinen kl. 22.35 blev beskudt af tre salver fra en fremmed militærmaskine. Beskydningen varede i 10 minutter. Ved beskydningen opstod der først fejl i den ene motor og senere i den anden, hvorpå vingerne begyndte at brænde. Da maskinen skulle gå ned, var begge motorer opført at fungere, og den kunne ikke længere manøvrere, men fortsatte lige ind mod en bjergvæg ved Hålle. Grut mistede bevidstheden, og da han kom til sig selv, lå han på jorden hvor befolkningen tog sig af ham. […]

1943 – Børnene blev kvalt under mange kubikmeter sand

Jacob Krause Leave a comment

Over det solide beskyttelsesrum lå flere tusinde fyldte konservesdåser

Bladet Hejmdal bringer i dag en skildring af et besøg i det offentlige beskyttelsesrum i Flensborg, hvor de 15 danske børnehavebørn og deres 2 medhjælpere omkom. Rummet frembyder et forfærdende skue, og man kan tydeligt se ulykkens karakter. Beskyttelsesrummet er delt i to dele, der begge ligger dybt nede i jorden. Loftet er ½ meter tykt betonlag, over dette lå igen et 2 meter tykt lag af sand og jord. Et bedre beskyttelsesrum kunne således ikke tænkes. Dertil kom yderligere, at der i stueetagen lige over beskyttelsesrummet lå 10 jernbaneladninger dåser med fiskekonserves. Bomben gik gennem fabrikkens tag ned i lageret af konservesdåser og eksploderede her. Lufttrykket var så kraftigt, at loftet af beskyttelsesrummet blev trykket ned. Mange kubikmeter sand og flere tusind fyldte konservesdåser faldt derved ned i beskyttelsesrummet, og børnene sad netop der, hvor der blev slået hul i loftet. De blev alle begravet under sandmasserne. Der befandt i alt 180 personer i dette beskyttelsesrum. Af disse blev de 31 dræbt, nogle hårdt såret og flere lettere såret. I dette beskyttelsesrum blev også de to danske statsborgere dræbt, nemlig frk. Simonsen fra Arrild og frk. Fredskilde fra Juelsminde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943.