1942 – 1.345 døde af tuberkulose i fjor

Fra Nationalforeningens årsmøde i dag. Sanatoriedriften har givet et underskud på to millioner.

Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse holdt i dag årsmøde i Ingeniørforeningen i København. Formanden, fhv. finansminister H. P. Hansen, bød velkommen og aflagde en udførlig beretning, hvoraf det fremgik, at virksomheden navnlig har været præget af store byggearbejder på de ældre tuberkulosesanatorier. Man har fået et statsmål og håber, at byggearbejderne på Julemærkesanatoriet ved Kolding, på Spangsbjerg og på Nakkebølle vil blive fuldført i løbet af sommeren. En tilsvarende modernisering er ikke påkrævet for kystsanatorierne. På Nationalforeningens nye sanatorier vil der være i alt 1.064 sengeplader. Ansøgningsmængden havde sidste år været dalende, men dette forhold er nu forandret, idet antallet af ansøgninger fra voksne er større end i fjor. I løbet af året er tuberkulosestationen i Holbæk kommet i gang. Endvidere har man i Sorø, Præstø, Randers, Ringkøbing og Vejle Amter vedtaget at oprette ambulante stationer, som inden længe vil være i virksomhed. Tilbage er derefter kun 2-3 amter uden tuberkulosestationer. […]

I hele landet døde 1.345 personer mod 1.357 af tuberkulose i forrige år. Pr. 10.000 indbyggere døde i København 4,70 mod 4,87 i forrige år. I provinsbyerne 3,48 mod 3,59 og i landdistrikterne 3,07 mod 3,05. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1942 – Frankrig i sorg over det bomberamte Paris

Forstæderne et billede af gru og elendighed

Paris. R.B.

Nationalsorgen for ofrene for det engelske luftangreb på Paris begynder lørdag og varer til søndag eftermiddag. Teatre, biografteatre, skoler og offentlige kontorer er lukket lørdag. De døde begraves lørdag på kirkegårdene i de pågældende menigheder. Søndag formiddag vil der blive afholdt en sørgegudstjeneste i Notre Dame. […]

Endnu to døgn efter det britiske bombardement frembyrder Paris’ forstæder et billede af gru og elendighed. På gaderne, der til dels endnu er bestrøet med nedfaldne bjælker og murbrokker, har der siden onsdag morgen bevæget sig et trist tog af mennesker. Man så familier, der havde deres børn med og på barnevognen medførte det nødtørftigste huskeråd og måske en dukke til børnene. Andre er blevet transporteret af sted på lastbiler, som den franske regering har stillet til rådighed. Atter andre er blevet hjulpet af unge mennesker fra den franske arbejdstjeneste. Særlig uhyggelig forekommer meddelesen om, at der hersker uvished omg 20 personers skæbne. De havde søgt tilflugt i en kælder i Rue de Paris i Boulogne; men denne er spærret af resterne af en sammenstyrtet bygning. Redningsarbejdet må foregå med den yderste forsigtighed, da man ellers risikerer, at endnu flere huse styrter sammen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.

1942 – Situationen

De vigtigste krigshandlinger foregår i øjeblikket på Østfronten. Den af russerne for 6 uger siden påbegyndte offensiv, foregår stadig med held. Russerne erobrer den ene by efter den anden, og medens de driver tyskerne foran sig, hober krigsbyttet sig op.

De sidste rapporter melder om ca. 300.000 døde og sårede tyskere under 40 dages kamp, samt om erobring eller ødelæggelse af ca. 3.000 tanks, 3.000 kanoner, over 33.000 transportkøretøjer, 19.000 automatiske geværer, 35.000 rifler og uhyre kvanta af ammunition og andet krigsudrystning, desuden melder russerne om 1.100 nedskudte og ødelagde tyske aeroplaner. På Centralfronten har russerne generobret Moshaisk, Kholm og Toropez.

Tyskerne, der for få uger siden pralende meddelte, at general vinter var på deres side, har nu pludselig fundet ud af, at det var en fejltagelse og at denne strenge general i virkeligheden er Stalins bedste forbundsfælde. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, januar 1942, nr. 3, 1. årgang.

1941 – Tyskerne gør tabet op: 400.000 mand i Rusland

1,8 millioner russere taget til fange og mindst lige så mange faldet.

Førerhovedkvarteret. RB.

Den tyske værnemagts overkommando meddeler:

Sovjetværnemagtens tab indtil nu af fanger har overskredet et antal af 1,8 millioner. Antallet af døde er erfaringsmæssigt mindst lige så stort, sandsynligvis større. Heroverfor forsøger den fjendtlige propaganda at svække virkningen af disse tyske resultater, som ikke længere kan bestrides, derved, at den opfinder tyske tab, alene af døde til en størrelse af 1½-2 millioner. Efter nøje fastsættelse udgør vore tab faktisk for tiden fra 22. januar til 31. august: ved hæren (incl. Våben SS): 84.354 døde, 292.690 sårede, 18.921 savnede. Ved luftvåbenet: 1.542 døde, 3.980 sårede, 1.378 savnede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. september 1941.

1940 – Faldne og sårede danske soldater

Hærens tab opgøres til 13 faldne og 23 sårede
Krigsministeriet meddeler:
I trofast pligtopfyldelse er nedenævnte danske soldater faldne og sårede under begivenhederne den 9. april 1940.

Faldne:

  • Løjtnant af reserven V. Godtfredsen ved Jyske Flyverafdeling – faldet ved Værløse.
  • Sekondløjtnant G. F. Brodersen ved Jyske Flyverafdeling – faldet ved Værløse.
  • Sergent C. H. Vous, Kædeby ved 16. Bataillon 4. kompagni – faldet ved Hokkerup.
  • Kornet F. Westerby, Aalborg, ved 2. Regiments kanonkompagni – faldet ved Haderslev
    De menige:
  • 780, N. M. Schmidt, Hoddeskov pr. Mølby, ved 3. batl., 4. komp. – faldet ved Haderslev.
  • 327, B. C. Poulsen, Middelfart, ved 4. batl., 4, komp. – faldet ved Bjergskov ved Søgaard.
  • 410, F. P. K. Nielsen, Fruens Bøge, ved 4. Batl., 2. komp. – faldet ved Sdr. Hostrup.
  • 731, P. J. Andersen, Skovsby pr. Skalbjerg, ved 4. Batl, 4. komp. – faldet ved Bredevad.
  • 724, P. Søgaard, Odense, ved 4. Batl., 4 komp. – faldet ved Bredevad.
  • 72, C. G. Jørgensen, Søllested pr. Glamsbjerg, ved 4. Batl., 3. komp. – Faldet ved Lundttoftebjerg.
  • 108, O. Hansen, Bøgeskov pr. Videbæk, ved 2. Regiments kanonkompagni – faldet ved Haderslev.
  • 305, H. Hansen, Kerteminde, ved 2. Regiments kanonkompagni – faldet ved Haderslev
  • 584, J. Jørgensen, Valby, ved 2. Fodfolkspionerbataillons afværgekompagni – faldet ved Kværs.

[…]

Kilde: Uddrag, Herning Avis, 15. april 1940.